Så afprøver FortunaLatex sine talenter som forfatter. Håber i tager godt imod min lille novelle
Upgraded.
I mine mange års bestræbelser på at efterleve mine lyster og behov, så var det endelig lykkes mig at få foden inde for i Madames domicil. Jeg havde selvfølgelig kommet der en snes gange og derved gjort mig bemærket. Men for et par måneder siden fik jeg gennembruddet, da jeg søgte på Madames annonce. Hun søgte en husslave, som kunne opvarte og tag sig af alt det kedelige arbejde.
Jeg havde nu haft tjansen i et stykke tid, og glamouren var hurtigt faldet af titlen. Som det lavest trin på karrieretrappen , og sågar under dørmåtten ved indgangen til Madames Domicil. Der befandt jeg mig, og befundet mig i et stykke tid. Blevet hånet og trampet på, og ikke værdsat af nogle. Selvfølgelig bemærkede Madame det en sjælden gang, og jeg fik da altid en lussing på hver kind, inden jeg gik hjem efter en hård arbejdsdag. Men tak og ros skulle jeg ikke forvente. Og Madames team af slaver og slavinder gjorde ikke min dag lettere. Tværtimod!! De gjorde bevidst alt for at genere mig. Hældte cola på det nyvaskede gulve, sparkede til spanden med vand. Sendte mig i byen flere gange, fordi de ikke kunne bestemme sig på samme tid, eller lige havde glemt noget. Og selvom jeg kiggede bedende over på Madame, så var den sikker hver gang. Hun knipsede med fingrene og pegede på døren. “Afsted”.
Specielt slemt var det med hendes 1. Class slavetøs Louise. Lolita-L, som jeg havde døbt hende. Madames private slavetøs, som ikke alle fik æren af at bestige. I grunden en guddommelig smuk kvinde med formerne de rette steder, og det fantastiske gyldne lange hår, der nåede helt ned og rørte hendes balder. Men hold kæft en krukke. Hun skubbede altid til mig “pas på”, hvinede hun. “Se mig, se mig”, det var som det var skrevet på hendes fyldig patter.
Det var en stille dag på klinikken. Mere stille end en vanlig helligdag normalt var, men telefonen ringede da, og kunder kom og gik. Madame havde ikke kaldt nogle slaver ind, så der var kun mig og så Lolita L og Madame. De hyggede sig med kunderne og jeg ryddede op efter dem hver gang. En dag som så mange andre, men så alligevel ikke. Jeg hørte Madame snakke i telefon, og hendes stemme var bestemt, og udbrød i et skældud. Jeg fattede hurtigt, at det var hendes slavetyr Alex. Et stort brød, bred over skulderen og veludstyret forneden. Men dum som et bræt. Han var forhindret i at kunne komme, og der var tikket en kunde med efterspørgelse på ham ind. Madame var rasende, og kylede sin mobil ind i sofaryggen. Hun bandene til Lolita-L om, at der kom en vigtig kunde om en halv time, og nu var der ingen til at betjene ham. Jeg lyttede lidt til deres samtale om mulige stedfortræder, og der faldt det mig lige ind, at jeg ku da gøre det.
“Jeg kan gøre det”, svarede jeg og viste min skygge i døråbningen ind til deres hyggestue.
En enig latter mødte mig, men jeg gav ikke op.
“Jeg vil godt gøre det, Madame”, prøvede jeg igen, selvom at jeg ikke forventede at de havde ændret mening.
“Allright”, svarede Madame tørt,. Jeg kunne se Lolita-L´s forbavset ansigtsudtryk, og jeg såment mærke min egen forbavselse.
“Det kan han ……….”, stammede Lolita-L
“Medmindre du skære dine patter af, som jeg har købt til dig. Og finder en pik i stedet for din beskidte slavekusse“. Madame zippede en tår kaffe og fortsatte, “har du så et bedre forslag?”. Lolita-L svarede ikke.
Jeg skyndte mig i bad og tænkte spændende tanker om hvad der mon skulle ske. Madame skyndte på mig og stod klar med et bredt halsbånd til mig. Jeg fik det på, og Madame klikkede en tyk kæde på. Jeg blev kommanderet ned på alle fire, og vi gik en lille tur rundt i klinikken. Madame stoppede op, og satte sig skreds ned og tog fat i mit hår og hev mit hoved tæt på hendes.
“Det er en meget vigtig kunde, så du klemmer balderne sammen og gir dig fuldt ud”, hun så alvorlig ud.
“Ja, Madame”, stammede jeg hurtigt tilbage.
“Åben munden”, kommanderede hun, og spyttede mig dybt ind i halsen. Jeg smagte straks smagen af en mintpastil. En tegn på, at hun lige havde røget en smøg.
Lolita-L kom ind i lokalet og meddelte Madame, at kunden ventede i venteværelset. Madame gav et ryk i kæden og begyndte at gå derind. Jeg fulgte med på alle fire.
Kunden rejste sig fra lænestolen og gav Madame hånden. De udvekslede et par ord, og kunden kiggede på mig.
“Hvad er det”, spurgte kunden, “ Jeg skal ikke give 6000 for sådan en splejs”. Madame undskyldte.
“Han holder ikke 3 minutter” fortsatte kunden.
Madame tilbød et nedslag i prisen.
“Okay, 4000, men så er han min alene”. Madame og kunden blev enig, og vi gik tilbage til rummet.
Madame hev mig op og stå ,og lænkede mine hænder til loftet. Hun trillede sit lykkehjul, hvor alle hendes piske hang på, hen ved siden af mig.
“God fornøjelse” sagde Madame til kunden og forlod lokalet.
Jeg gys lidt ved tanken om at blive efterladt alene med manden. Men beroligede mig selv, da jeg var lettere trænet til at få pisk. Det hændende at Madame kaldte på mig, og jeg skulle læne mig hen over bænken. Så varmede hun min mås godt op, og så sluttede hun altid af med 10 hårde, der faldt hurtigt på min mås, og lavede nogle lange striber på den. Jeg skulle gerne tælle højt, og når de var slået, så skulle jeg takke hende og kysse hendes fødder. Dernæst skulle jeg hurtigt rejse mig og fortsætte mit arbejde, som om intet var sket. Jo, jeg fik en belønning en gang imellem for mit arbejde.
Mine tanker blev hurtigt afbrudt. Slagene begyndte at hagle ned på min krop. Ikke kun mine balder, men lår, ben, mave og skulderne fik også at smage. Det stod ikke længe til, før jeg begyndte at skrige i smerte. Jeg mærkede også at mine øjne blev våde alt imens, at jeg kneb dem sammen af smerte. Jeg kunne ikke rumme den smerte, som kunden pådrog mig, og jeg skreg det bedste, som jeg havde lært. Men jeg lovede Madame, at gøre mit bedste, så jeg bedte ikke om nåde. Og jeg tror heller ikke, at han ville regere på det. Han stoppede kort, og jeg hørte fodskridt komme tættere på. Mit hoved blev trukket tilbage, og jeg mærkede han stod tæt ved min krop. Han befamlede mig lidt, imens han hviskede mig i øret. “Vi er kun lige begyndt”.
Han proppede en gag i munden på mig, og fandt et par klemmer til mine vorter. Så hørte jeg skridt der forsvandt bagud, og lidt efter min klynken igen. Jeg kæmpede med smerten igen. Tid og sted var ligegyldig, og jeg var ikke i stand til at forestille mig hvad den store og lille viser var på. Jeg havde ingen anelse om hvor længe, som jeg havde stået og taget imod. Men pludselig stoppede det, og jeg fornemmede stemmer, der udvekslede ord. Jeg faldt hen af udmattelse.
Jeg mærkede mine lænker blive løsnet og jeg faldt langsomt om på gulvet, men fik ikke fred længe.
“Skrid i bad med dig”, kommandere Madame og fortsatte “så må jeg jo rydde op efter dig”. Jeg kravlede zombieagtigt hen mod badeværelset og fik famlet på den kolde hane, så der kom vand ud af bruseren, Jeg sad halvt oppe af væggen, og det føltes som om, at mine tåre løb stærkere end vandet fra bruseren . Jeg hulkede og rystede, som var min krop i krampe.
Den kølne regn holdt op med at lindre min krop. “Spar på vandet” hvæsede Madame, og beordrede mig til at følge med hende. Jeg kravlede det bedste, som jeg havde lært, og blev lukket inde i en fangecelle. Cellen var lille og med stengulv og med en madras hvorpå der lå et tæppe. Jeg kravlede op på madrassen og lagde mig. Madame gav mig tæppet på og gik ud af cellen, og låste den og slukkede lyset. Jeg lå og rystede, men faldt hurtigt i søvn af udmattelse.
Jeg mærkede det skarpe lys i øjnene, og fornemmede en skygge foran mig. Skyggen var Lolita-L, der spurgte om jeg var tørstig. Jeg nikkede og mærkede et glas vand i hovedet. En latter forlod cellen og lukkede døren og slukkede lyset. Jeg faldt hen.
Min kind blev aede, og jeg slog øjne op. Det var Madames hånd. “Kom” hviskede hun blidt, og rejste sig og gik ud af cellen. Jeg fulgte efter, men mærkede hurtigt mit pinte krop, og væltede på vej ud af cellen. Jeg kravlede hurtigt videre, og bemærkede, at al lys var slukket. Jeg kiggede op i loftvinduet, og fandt hurtigt ud af , at det var mørkt udenfor. Jeg havde ligget i cellen længe, og klinikken måtte være lukket for i dag. Lolita-L sad ikke i hyggerummet, men derimod sad Madame og klappede på sofahynden. “Kom”, sagde hun blidt igen, og jeg kravlede op på sofaen. Hun tog mit hoved i hendes skød og begyndte at stryge mig i håret.
“Undskyld”, stammede jeg flovt. Jeg havde nok skræmt kunden væk, tænkte jeg. Tårerne trillede ned af min kind.
“Så så”, Madame tørrede mine tåre med den ene hånd, og rodede i mit hår med den anden. Jeg lå og nød stilheden, og kærtegnene. Det stod på et stykke tid.
“Kunden har ringet tilbage” startede Madame. Jeg spærrede øjnene op.
“Han var yderst tilfreds med dig, og vil gerne hyre dig igen”. Jeg mærkede enhver muskel i min krop vende og dreje sig af smerte. Mit blik stivnede og jeg syntes ikke det var rart mere at blive nusset af Madame. Jeg rejste mig op i sofaen.
“Stik hjem med dig”, Madame viftede mig ud af hyggerummet, “Der er en ny dag i morgen”, sluttede hun.
Jeg tog mit tøj på. Så godt jeg nu kunne, og humpede hen mod døren. Madame stod der for, at lukke mig ud. Jeg takkede for i dag, og mærkede min kinder får sin belønning. Jeg havde ikke brug for lussingerne, min krop havde fået mere end nok i dag. Men man siger ikke nej til Madame.
De næste mange nætter sov jeg ikke meget. Selvom smerten efter nogle dage var næsten forsvundet, så sad den solo klar i hovedet. Jeg kunne vågne op bagende i sved midt om natten. Hans ansigt var printet fast på indersiden af mine øjenlåg. Hans skægstubbe, det runde ansigt og 6-7 øreringe i hver øre. Og den billige parfume, der kun svagt dæmpede hans armsved, som dampede op fra hans lædervest.
Dagene på klinikken gik, men det var ikke det samme. Bortset fra, at de andre drillede mig stadig og behandlede mig skidt. Jeg lod dem ikke gå mig på , som de havde gjort før. Jeg var kold, og jeg kiggede ikke en gang på Madame, når de sendte mig i byen for 12. gang. Jeg gjorde det bare.
Efter et par uger havde jeg fundet humøret igen, og satte endnu større ære i at udføre mine opgaver. Madame bemærkede det også, så det blev til kærtegn lidt oftere, eller dobbelt op på farvel-lussingerne.
Det var en stille dag på klinikken, helligdag. Madame og Lolita-L sad i sofaen og pjattede lidt. Jeg sad på knæ foran Madame og massere hendes tæer. Hun satte sig op og trak sine fødder til sig.
“Nu skal vi lege”, hun pegede både på mig og Lolita-L. “Smid klunset og find jeres pladser derinde”, hendes pegefinger havde rettet sig mod det store legerum.
Da Madame kom ind i rummet, så lå vi begge på alle fire med hovedet i gulvet, side om side. Jeg tænkte kort, at vi var på samme hold, eller samme højde. Madame kærtegne Lolita-L på hagen og trak hendes hage op mod hendes. De begyndte at kysse hinanden inderligt. Madame tog fat på hendes hage igen og skubbede hovedet tilbage. Lolita-L fik lænket sine hænder til loftet, og Madame begyndte at befamle hende. Satte neglene i hendes patter og klemte dem lidt. Madames ene hånd fandt vejen ned til hendes skød, og uden nogen kommando, så spredte Lolita-L automatisk sine ben, så Madames hånd frit kunne klemme om hendes underliv. Lolita-L beklagede sig ikke, men gav et støn eller to fra sig.
“Luder”, hvæsede Madame og spyttede hende i ansigtet, og gik væk fra hende.
Madame tog nu fat i mig, og jeg fik også lænket mine hænder til loftet, men nogle meter væk fra Lolita-L, og med ryggen mod hende. Madame borede sine negle i mine vorter, og der blev også klemt lidt nosser. Men hun holdt pludselig op, da en klokke ringede. Det var hoveddøren, som Madame åbnede, og vi kunne svagt høre en samtale imellem Madame om en anden person. Døren lukkede og vi hørte skridt nærme sig. Jeg mærkede mit håret blev trukket tilbage.
“Kan du huske mig”. Min krop stivnede, og det var som om at alt stod stille. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvem det var.
“God fornøjelse”, grinede Madame og forlod lokalet.
“Tak”, svarede manden, og skubbede mit hoved tilbage.
“Jeg tror, at jeg starter med luderdukken først”, grinede han, imens man kunne høre hans tunge skridt bevægede sig over mod Lolita-L. Inden længe kunne jeg høre hun begyndte at græde. Og gråden blev højere og hun tiggede om nåde.
“Lad hende værre”, skreg jeg højt, men han regerede ikke.
“Lad hende værre, dit fede sadist svin”, skreg jeg mine lunger tomme af luft.
“Er det mig du taler til”, spurgte han og bevægede sig over til mig.
Jeg tog en dyb indånding, “Slå på mig “, skreg jeg videre, “du slår hende ikke mere”.
“Hvem skal jeg så slå”, spurgte manden .
“Slå mig, dit fede svin”, jeg havde hidset mig så meget op, så jeg næsten var hæs.
“Be pænt”, begyndte han, “ellers fortsætter jeg med lolitadukken”.
“Jeg be´r dig”, jeg sænkede stemmelejet, “Du må slå alt, det du vil på mig….. bare du lader hende værre”. Det gik faktisk først op for mig der, hvad jeg egentlig havde gang i. Jeg sank en klump og gjorde mig klar. Og ingen længe haglede slagene ned over min krop. Mine øjne blev fyldte med tåre, og snart var der skrig fra min mund. Han stoppede efter lidt.
“Så tror jeg, at det er lolita-tid” bebudede han.
Med tårerne løbende ned af mine kinder og et par forsøg på at få stemmen i gang, så fik jeg hulkende stammet frem. “Du er da ikke allerede færdig”. Han bed på krogen med det samme, og jeg mærkede slagene igen.
Han ytrede sin tilfredshed, og jeg tiggede ham en gang imellem for at holde fokus på mig. Og tiden løb endelig ud for ham, da Madame kom ind og stoppede legen. Kunden takkede og gik ud af døren.
Madame løsnede mig, og jeg befandt mig igen under bruseren, Hulkede og rystende, for så senere at blev ført ind i cellen igen. Lolita-L kiggede også ind til mig denne gang. Men denne gang holdte hun mit hoved og hældte forsigtigt vandet i min mund. Jeg fik samlet mundvand nok til at stamme et par ord frem. “Er du okay”.
“Sssch, sov lidt”, hun aede min kind, og jeg faldt hurtigt i søvn.
Madame vækkede mig også denne gang med et kærtegn, og vi befandt os igen inde i sofaen. Mit hoved plantet i hendes skød, og med hendes hænder, der kærtegnede mit ansigt.
“Jeg er stolt af dig”, svarede hun pludselig. “Du passede på min ludertøs”. Hun kyssede mig på panden.
Jeg blev stolt af mig selv, og ja, jeg passede jo på Louise - Lolita-Louise.
“Om en uge får du din belønning”, sagde hun lidt efter.
Der gik en uge, og hun havde sågar givet mig fri, så jeg kunne pleje min pinte krop.
Jeg skulle mødes med Madame inden i byen. Og sammen gik vi en lille tur.
Hun stoppede op ved en kælderbutik. “Kom, lad os gå derned”, sagde hun pludselig.
Vi gik ned i butikken, og da jeg fik kigget mig omkring, så jeg en masse tattoo-tegninger hænge på væggen. Og et glasmontre midt i butikken med intimsmykker.
“Sæt jer ned, så kommer jeg straks”, lød det fra baglokalet.
Madame hev trøjen af mig og satte mig i stolen, og mens jeg kiggede omkring, så bemærkede jeg ikke, at Madame bandt mine arme fast med remme til armlænene. Men da det gik op for mig, og da jeg genkendte skikkelsen, der kom ude fra baglokalet. Så mærkede jeg min krop blev helt stiv.
“Nå, der er du”, sagde den ækle mand med blid stemme. Manden som havde pint mig 2 gange stod overfor mig igen. Mig bundet til en stol med nøgen overkrop. Sveden haglede ned af panden på mig.
“Der er ingen fare”, beroligede Madame mig.
“Sid stille”, sagde manden og begyndte at spritte min ene brystvorte af. Jeg mærkede en smerte i den og så ned på den. Der sad en stav igennem den. Jeg var blevet piercet.
Imens jeg fik flashback fra de to torturoplevelser, og prøvede at finde plads til den ellers rare mand. Så gik det op for mig, at det hele var planlagt. Og mens brikkerne faldt på plads, så tog jeg skjorten på igen, og vi begik os op på gaden igen.
“Madame, hvad med Louise”. Jeg måtte vide om hun også vidste det.
“Min ludertøs”, grinede Madame. “Hun er en god skuespiller….tror du, at jeg ville lade nogen gøre hende noget ondt”. Hun strøg mit hår imens, at hun smilede til mig. Hun tog hårdt fat i min nakke.
“Og nu har jeg dig til at passe på, at der ikke sker hende noget”. Hun klemte på min piercet brystvorte.
Jeg forstod det hele klart og tydeligt. Jeg var blevet udgraded til at passe på dem.
Copyright: FortunaLatex
