Spærret indeDet hele startede en fredag aften da jeg var nede på den lokale tankstation for at købe chips og cola.
På vej ind i butikken så jeg en spiseseddel for en avis hvor der var et billede af en gut der lignede mig selv til forveksling og overskriften: På flugt.
Det morede mig lidt og regnede med at jeg nok ville komme til at høre på sjove bemærkninger fra venner og kollegaer.
Men hvad der i stedet skete havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig!
På vej ud fra butikken så jeg en patruljevogn dreje ind på pladsen.
Da min bil skulle have været til syn for adskillige uger siden blev jeg naturligvis ramt af dårlig samvittighed og prøvede så diskret som muligt at liste uset hen til den.
I mellemtiden var de to betjente steget ud af patruljevognen – en mørkeblå mondeo.
Det var to kvindelige betjente – en blond og en mørkhåret - begge så ud til at være i starten af 30'erne.
Den blonde var høj og slank imens den mørkhårede var lidt lavere og havde lidt flere former.
Netop som jeg havde fået fat i dørhåndtaget på min egen bil hørte jeg en stemme lige bag mig: Stop! Vi skal lige snakke med dig!
Det var den lyshårede der førte ordet – Så slutter festen var det første hun sagde da jeg vendte mig om.
Klokken er 20.36 og du er anholdt kom det fra den mørkhårede inden jeg havde nået at sige noget som helst.
Jeg blev temmelig chokeret over at man ligefrem kunne blive anholdt for ikke at have været til syn og fremstammede noget i stil med: Jamen jeg havde tænkt mig at gøre det på mandag.
Gøre hvad ? Kom det skrapt fra den blonde.
Få den synet selvfølgelig, svarede jeg og nikkede imod bilen.
Godt forsøgt Michael, men du er afsløret svarede blondinen.
Michael
jeg hedder ikke Michael svarede jeg som sandt var.
Nå hvad hedder du da så ? Ville den mørkhårede vide.
Anders – jeg hedder Anders fik jeg fremstammet og var næsten lettet over at det hele åbenbart var en misforståelse.
Jamen så vil vi da gerne se dit kørekort Anders – og navnet Anders var sagt i et meget sarkastisk tonefald.
Gerne svarede jeg lettet og rakte om mod baglommen.
STOP kom det i kor fra dem begge – du holder armene ud fra kroppen så visiterer min kollega dig lige, er det forstået? - og det var igen blondinen der førte ordet.
Inden jeg nåede at gøre noget havde den mørkhårede taget fat i min arm – drejet mig rundt og presset mig op imod bilen.
Det første hun gjorde efter at have skubbet min fødder fra hinanden med sin ene fod var at føle efter i min højre baglomme som desværre viste sig at være gabende tom.
Pludselig kom jeg i tanke om at jeg slet ikke havde taget min tegnebog med men i stedet bare havde taget nogle kontanter i lommen.
Og hvor er så det kørekort du fabler om bjæffede den mørkhårede tydeligt irriteret ?
Det ligger vist derhjemme mumlede jeg fortvivlet og fornemmede at tingene var ved at udvikle sig i en uheldig retning.
Den er god med dig Michael svarede hun i et træt tonefald – lad os se om du har andre interessante ting på dig i stedet.
Jamen jeg hedder ikke Michael – jeg hedder Anders forsvarede jeg mig.
Klap nu bare i og forbered dig på at du skal tilbage hvor du kommer fra Michael svarede hun samtidig med hun kropsvisiterede mig.
På dette tidspunkt var jeg både rystet og fortvivlet, men blev alligevel overrasket da hun greb begge mine arme og vred dem om på ryggen inden hendes blonde kollega lagde mig i håndjern.
Det kan i sgu da ikke
Der tager du lige præcis fejl! Det er faktisk vores job at bringe dig tilbage.
Jamen tilbage – hvad mener I ?
Tilbage til den behandling du er stukket af fra svarede blondinen og åbnede bagdøren på patruljevognen.
Jamen I tager fejl forsøgte jeg at forklare – I forveksler mig med en anden – jeg er ikke ham Michael I tror – jeg er uskyldig...
Hvis jeg havde fået en krone for hver gang jeg havde måttet høre den sætning var jeg millionær i dag svarede brunetten træt og skubbede mig ind på bagsædet.
Jamen det er rigtigt forsvarede jeg mig panisk – det er ikke mig.
Det siger I jo alle sammen – sid nu bare stille og slap af så sørger vi for du kommer tilbage så du kan få din medicin – er det forstået spurgte blondinen uden at vente på svar.
Sætter du dig om og holder øje med ham så kører jeg spurgte blondinen sin kollega, og sådan blev det – blondinen bag rattet og mig på bagsædet med brunetten ved siden af.
Blondinen greb radioen og kaldte op:
Station station - 04 her. Melder at vi har pågrebet den flygtede patient fra den lukkede afdeling.
04 04 – stationen her. Godt arbejde! Hvordan forløb anholdelsen ?
Stille og fredeligt – han rendte lige i armene på os på vej ud fra shelltanken nede på ringvejen. Han er lidt besværlig og påstår hårdnakket at han hedder Anders og er uskyldig.
Men signalementet passer 100% og han har ingen papirer på sig overhovedet.
Okay – men det var vel forventeligt i betragtning af at han er svært skizofren. Flot arbejde men hav lige i baghovedet at han er kendt for at være ret voldsom, så pas på jer selv.
Bare rolig – han sidder på bagsædet i håndjern og Lotte passer på ham. Skal han omkring stationen eller skal vi køre ham direkte tilbage til psykiatrisk ?
Nej ingen af delene -hjernevriderne har besluttet at han skal på den særligt sikrede afdeling på Ubehage psykiatriske hospital.
Det er fast procedure efter en flugt hvor der er blevet brugt trusler eller vold.
I sætter bare kursen, så skal jeg nok forberede dem på at I kommer med ham.
Okay chef, vi er fremme om et kvarters tid.
Jeg var så småt ved at indse at misforståelsen ikke ville blive afsløret før vi nåede frem så jeg prøvede at slappe af, hvilket dog var lidt svært med armene i håndjern på ryggen.
Blondinen som jeg fandt ud af hed Camilla kørte rimeligt frisk og jeg kunne ikke dy mig for at sige:
Hey! Er det ikke i strid med Geneve-konventionen det her??
Hvilket ? ville Lotte vide.
At tvinge en fange til at sætte livet på spil med en blondine bag rattet svarede jeg og mente det.
Pas nu på smarte! Kom det advarende fra Camilla men Lotte kunne ikke helt skjule et skævt grin.
Når først du kommer ind på den særligt sikrede afdeling på Ubehage psykiatriske så er du sgu færdig med at lave numre triumferede hun.
Hvis vi når så langt inden du får os alle slået ihjel...
Voila! Så er vi fremme ved dit nye logi sagde Camilla i det samme og drejede ind ved et stort skilt med teksten:
Ubehage psykiatriske hospital.
Så skal vi bare finde den rigtigt afdeling.
Der!! kom det fra Lotte som pegede på skiltet med Den særligt sikrede afdeling
Vær så artig - uskadt og lige til døren kom det fra Camilla da hun åbnede bagdøren for mig. Skal du have en hånd tilbød hun og tog fat i min skulder uden at vente på svar.
Pas på hovedet – de flinke læger skulle jo gerne have noget at arbejde med haha.
Jeg skal da lige love for de tog deres opgave med at passe på mig seriøst! De havde et fast greb i hver sin arm samtidig med at mine hænder var fikseret på ryggen.
På dette tidspunkt tog jeg det faktisk ret afslappet og glædede mig nærmest til den undskyldning de ville blive nødt til at give mig lige så snart forvekslingen blev afsløret. For personalet på stedet kunne jo umuligt være lige så uintelligente som disse to amatører.
Efter vi var kommet gennem den første dør med kamera og dørtelefon blev den næste lukket op af en smuk rødhåret kvinde i midten af 30'erne.
Davs sagde hun og gav hånd til både Camilla og Lotte. Mit navn er Malene og jeg er afdelingssygeplejerske her på stedet.
Og det er så Michael kan jeg næsten regne ud, ham skal vi nok tage os af sagde hun og kigge mig i øjnene med et fast blik.
Hør lige, det hele er en misforståelse – jeg hedder Anders og er helt uskyldig. Mere nåede jeg ikke at sige før Malene afbrød mig.
Jaja det siger I jo alle sammen! Hvis du bare slapper af og tager den medicin vi giver dig så skal du nok få det bedre.
Sådan har han været hele vejen kom det fra Lotte, det virker faktisk som om han selv tror på det.
Det er jeg slet ikke i tvivl om at han gør forsikrede Malene. Jeg har læst hans journal og han er svært skizofren.
Nej hør nu på mig for fanden! I har fat i den forkerte mand jeg hedder Anders og er ikke en skid skizofren!!
Gøg og Gokke her har klokket i det fordi de har glemt at gå til Louis Nielsen.
Så er det godt! Nu slapper du af Michael, ellers må jeg give dig en sprøjte kom det advarende fra Malene som igen kiggede mig dybt i øjnene.
Det kan ikke være sandt det her! Det må være en ond drøm udbrød jeg fortvivlet.
Ja der ser i et tydeligt tegn på hans tilstand kom det ivrigt fra Malene – han er usikker på om han drømmer eller er vågen.
Gu er jeg da ej i tvivl I fjolser udbrød jeg arrigt for nu var min tålmodighed opbrugt. Det er sgu da bare en talemåde!
Vi må se at få ham i behandling sagde Malene – Jeg kan vel ikke lokke jer til at hjælpe med at visitere ham for vi er voldsomt underbemandede her i weekenden ?
Jeg har allerede kropsvisiteret ham da vi anholdt ham svarede Lotte.
Ja, men proceduren her på den særligt sikrede afdeling er at nyankomne patienter skal totalvisiteres.
Sikkerhedsprocedure I ved....
Okay det kan vi godt afgjorde Camilla – vi har ikke så travlt for det er stadig så tidligt på aftenen at fulderikkerne er ikke på gaden endnu.
Glimrende! I kan føre ham her ind svarede Malene og åbnede døren til et rum med en undersøgelsesbriks.
Hvis I mener I kan styre ham må I gerne tage håndjernene af ham sagde Malene og stillede sig lidt på afstand med armene over kors så hendes fyldige babser blev yderligere fremhævet.
Om vi kan styre ham grinede Lotte ? Det kan du bande på vi kan – vi har både stav og peberspray så han gør klogt i at makke ret!
Hun lignede ret meget en der kunne finde på at bruge begge dele så jeg forholdt mig fuldstændigt roligt da Camilla fjernede håndjernene.
Tag tøjet af og læg det i denne kasse kommanderede Malene og sparkede en plastickasse hen til mig.
Det er fandeme et overgreb mumlede jeg, men smed alt klunset på nær boksershort.
Så mangler vi bare dem der kom det utålmodigt fra Malene der pegede på mine boksershorts.
Det kan du sgu da ikke mene forsøgte jeg mig.
Ligner jeg en der joker spurgte hun alvorligt ?
Et hurtigt blik først på Malene og så Lotte der virkede ret overbevisende i sin iver efter at bruge stav og peberspray afgjorde sagen og boksershortsene røg ned i kassen til resten af tøjet.
Løft armene op over hovedet kommanderede hun. Godt tag dem bare ned igen.
Luk munden op var den næste kommando fra Malene som i mellemtiden havde taget gummihandsker på og fundet en lille lommelygte.
Da hun havde undersøgt min mund grundigt åndede jeg lettet op ved tanken om at ydmygelserne var overstået men der tog jeg fejl!
Læn dig ind over briksen og spred benene befalede Malene imens hun var travlt optaget af at presse glidecreme ud af en tube og fordele det på sin ene gummihandske.
Nej ! Jeg har været samarbejdsvillig indtil nu, men det her nægter jeg! Det må du helt sikkert ikke! Det kræver en dommerkendelse og en læge, det ved jeg!
Jeg kræver en advokat!!
Du tager fejl min ven kom det iskoldt fra Malene.
1. Du har ikke ret til en advokat – du er allerede dømt og domstolene har givet os opgaven med at passe på dig og om muligt behandle dig.
2. Under normale omstændigheder ville du have ret i at der skulle en læge til. Men grundet personalemangel har sundhedsstyrelsen givet dispensation til at den ansvarshavende læge kan uddelegere forskellige opgaver til sygeplejersker. Og det her er en af den slags opgaver.
3. Ikke mere snak! Bend over!
Jamen... Og mere nåede jeg ikke at sige før Camilla og Lotte havde grebet hver en arm og tvunget mig ind over briksen i et hårdt førergreb.
Slap af opfordrede Malene – så gør det ikke ondt – eller det gør i hvert fald mindre ondt...
Det skal være løgn tænkte jeg og klemte sammen.
Du kan lige så godt overgive dig frivilligt bjæffede Malene. Jeg er nødt til at sikre mig at du ikke smugler stoffer eller våben ind.
Våben råbte jeg ? Hvad tror du ? At jeg har et maskingevær eller en kampvogn oppe i røven ? Det er fandeme til grin!
Så er det nok! Kom det arrigt fra Malene. Enten slapper du af frivilligt eller også giver jeg dig en sprøjte med muskelafslappende – så skal jeg fandeme nok få hele min hånd op hvis jeg vil.
Men det betyder også at du ikke kan holde på hverken tykt eller tyndt de næste mange timer.
Du bestemmer selv om det skal være den hårde eller blide måde – hvad beslutter du dig for ??
Og sådan gik det til at jeg pludselig lå ind over briksen med armene vredet om og Malenes fingre dybt oppe i endetarmen....
Da hun endelig var overbevist om at jeg ikke gemte hverken hashplanter eller håndvåben trak hun fingrene ud og gav Camilla og Lotte tegn til at de kunne slippe mig.
Så er det overstået smilede Malene – så skal du bare tage din medicin, og så kan du komme i seng og hvile dig.
Jeg skal fandeme ikke fyldes med medicin forsikrede jeg. Det hele er jo en fucking fejltagelse! Jeg er sund og rask og hører slet ikke til her!
Så er der ikke nogen anden udvej sukkede Malene og hev et forhæng til side.
Han skal bæltefikseres sagde hun og nikkede imod den seng der var kommet til syne bag forhænget.
Efter en kort kamp måtte jeg erkende overmagten da Lotte trak sin peberspray og sagde: Nu er det sidste advarsel!
Så snart Malene havde klikket den sidste lås fast sagde hun pænt farvel og tak for hjælpen til Camilla og Lotte som i mellemtiden havde fået et opkald over radioen med en ny opgave.
Henvendt til mig sagde hun: Godnat og sov godt inden hun slukkede lyset....
