En drøm jeg har haft – Noget drømt i sovende tilstand og resten i vågen tilstand
Jeg havde behov for at tjene lidt ekstra håndører til den læderbodybag jeg længe havde gået og drømt om. Så i min søgen på nettet efter et lille bijob til den kommende weekend faldt jeg over en side der søger folk til medicinske forsøg.
Specielt ét fangede min interesse.
1. Fordi det skulle foregå den kommende weekend 2. Fordi forsøget gik ud på at ligge passivt hen og 3. Fordi lederen af forsøget var en kvinde ved navn Isabella.
Jeg ringede på det nummer der var angivet i annoncen og fik en venlig kvindestemme i røret der præsenterede sig som overlæge Isabella Andersen og som forklarede at forsøget skulle forløbe allerede fra fredag eftermiddag til søndag midnat.
Hun ridsede forsøget op i hovedtræk og forklarede at det gik ud på at finde ud af hvordan kroppen reagerer hvis man ligger fikseret og passiv over længere tid.
Du vil blive tilsluttet forskellige måleapparater der skal indsamle data og få taget nogle prøver undervej til mit projekt.
Af hensyn til forsøget er det nødvendigt at du bliver fikseret til sengen så vi er sikre på at du bevæger dig absolut mindst muligt.
Faktisk er det sådan at hvis du vælger at gå ind i forsøget skriver du under på et stykke papir der gør at vi kan beholde dig til forsøgets slutning søndag aften selv om du undervej skulle ønske at blive sluppet fri.
Den eneste grund til at afslutte forsøget før tid er hvis der er risiko for varige helbredsskader.
Men bare rolig min assistent, Malene som står for den praktisk del af forsøget er uddannet sygeplejerske, og vil passe godt på dig.
Jeg behøvede naturligvis ikke meget betænkningstid da Isabella spurgte om jeg var interesseret – ja faktisk kom jeg til at sige ja allerede inden hun havde fortalt hvad det skattepligtige honorar var.
Jamen så er det en aftale sagde hun - du møder her i morgen fredag kl. 15 og du behøver ikke medbringe noget som helst.
Du skal bare sørge for at aflyse alle aftaler du måtte have - For når først forsøget er startet har du ikke mulighed for at ringe, maile eller sms'e.
Jeg ankom lidt i tre til instituttet for Klinisk Fysiologi som ligger i en selvstændig bygning på hospitalsområdet. Parkeringpladsen var tom bortset fra en Audi TT og en MC af de hurtige.
Da jeg kom ind i receptionen blev jeg mødt af en mørkhåret kvinde i starten af fyrrene der præsenterde sig som Isabella.
Velkommen til – jeg er rigtig glad for at du har mod på at bruge en hel weekend i videnskabens tjeneste - og så med så kort varsel sagde hun og rakte om bag skranken efter en skriveplade med et stykke papir.
Som jeg forhåbentlig nævnte i telefonen er det nødvendigt at vi får din underskrift på at vi kan fuldføre forsøget selv om du skulle ændre mening undervejs.
Naturligvis ! svarede jeg og tog skrivepladen hun rakte frem. Hvor hvor skal jeg skrive under ?
Vil du ikke lige nærlæse hvad du skriver under på først spurgte hun overrasket.
Nej, det har du jo lige forklaret svarede jeg og griflede min underskrift.
Det kalder jeg sgu gåpåmod sagde hun anerkendende og tog imod skrivepladen.
Jamen så kan vi jo lige så godt komme i gang – Malene er i fuld gang med at gøre klar nede på den stue hvor du skal være.
Jeg hjælper lige Malene med at få dig koblet til apparaterne osv. og så kører jeg hjem, men jeg kan følge alle dataerne på min computer derhjemme.
Follow me sagde hun og gik ned af en lang gang med døre til begge sider. Jeg gik bag hende ned af gangen og tænkte: udemærket røv i den kittel der ! Lyden af hendes stiletter rungede i den lange tomme gang og jeg blev pludselig ret liderlig - hendes meget sensuelle parfumeduft gjorde også sit …
Da vi kom ind stuen fik jeg et chok ! Malene var gudesmuk ! Midten af 30'erne, omkring 175 høj, rødhåret, smukt ansigt, og timeglas-figur (store bryster og bred røv)
Velkommen til sagde hun og gav mig hånden – jeg hedder Malene og er sygeplejerske her på stedet - det vil sige faktisk arbejder jeg over på hospitalet til daglig, men jeg har et lille bijob her når Isabella har brug for en assistent ved sine forsøg.
Malene havde en hvid sygeplejekittel på men jeg kunne se at hun havde et par læderbukser på indenunder, så jeg gættede på at MC'en udenfor nok var hendes.
Hvis du tager dit tøj af og lægger i denne her kasse så opbevarer vi det inde på kontoret til på søndag sagde Isabella og pegede på en plastickasse der stod på en stol.
Det var en smule ydmygende at klæde sig af når der stod to kvinder med armene over kors og ventede, men der var jo ingen vej udenom.
Læg du dig bare på sengen sagde Malene da jeg var færdig med at klæde mig af, og det var først der at jeg fik øje på alle de læderremme der var monteret på hospitalssengen.
Vi er jo som sagt nødt til at sikre os at du bevæger dig absolut mindst muligt af hensyn til forsøget sagde Isabella imens hun begyndte at låse mig fast.
Hun tog sig af den ene side og Malene af den anden, og de var heldigvis begge taktfulde nok til ikke at kommentere min rejsning.
I løbet af et øjeblik var jeg fikseret med remme omkring ankler, om livet, om håndled og om overkroppen.
Så skal vi have måleudstyr på sagde Isabella og klæbede et par elektroder fast på min brystkasse imens Malene monterede en manchet til en automatisk blodtryksmåler på min venstre overarm.
Du skal også have en temperaturføler sagde Isabella og viste mig en cylinderformet dims på et par cm i diameter og 5-6 cm længde med en ledning i enden.
Ja du kan vel gætte hvor den skal hen sagde hun spøgefuldt da hun rakte den til Malene som stod klar iført gummihandsker og med en flaske undersøgelsescreme.
Bare slap af, så gør det ikke ondt sagde Malene da hun smurte dimsen ind i creme og stak den ind mellem mine ben hvor hun med et par fingre fandt mit røvhul. Sådan – det gik da meget nemt sagde hun da hun trykkede den så langt op i min røv som hendes langefinger kunne nå.
Hvordan med ledninger, instrumenter osv. hvis jeg skal på toilettet ? spurgte jeg.
Det skal du heller ikke, svarede Isabella – det klarer vi for dig. Du skal faktisk bare ligge der de næste 56 timer så sørger vi for resten. Malene vil nu lægge et kateter på dig og din urin vil blive samlet op i en pose til senere analyse.
Hvis du skal stort skal du sige det til hende og hun vil give dig et lavement. Vi har et specielt system med et rektalkateter så det kan gøres i sengen uden at være uhygiejnisk.
Malene kiggede på min stive pik og smilede til mig inden hun førte kateteret op i den, men hun kommenterede den heldigvis ikke.
Så mangler vi faktisk kun at få styr på menukortet sagde Isabella spøgefuldt. Er der nogen fødevarer du er allergisk overfor ?
Nej svarede jeg.
Godt – egentlig burde der heller ikke være problemer for du vil få sondemad og der har man taget højde for den slags og undgået de ting som folk typisk kan være allergiske overfor.
Har du prøvet at få lagt en sonde før ? spurgte Isabella.
Nej svarede jeg imens jeg så på Malene pakkede en forbavsende lang klar slange ud.
Bare rolig sagde Isabella, Malene er ganske ferm til at lægge dem. Det er ret ubehageligt at få den lagt men det gør ikke ondt og når først den på plads vænner du dig hurtigt til den.
Imens Malene førte sonden op i mit venstre næsebor stod Isabella klar med et glas vand og et sugerør.
Drik en smule vand og lav en masse synkebevægelser, så glider den ned næsten af sig selv sagde Malene, og hun havde ret.
Jeg lægger også et drop på dig – egentlig kunne vi give dig væske gennem sonden men vi kan bedre styre det gennem et drop sagde Malene og sprittede oversiden af min hånd af inden lagde et venflow.
Jeg har lavet et skema som Malene skal følge hvor der er angivet på hvilke tidspunkter du skal have mad gennem sonden, og hver 2. time tager hun en blodprøve fra på dig og skifter urinposen om nødvendigt.
Du kan til enhver tid tilkalde hende hvis der er noget akut, men ellers vil hun enten være på kontoret eller sove i rummet ved siden af.
Nogen spørgsmål for så er det nu kom det fra Isabella der stod med et par høretelefoner og et blindfold i hånden.
Ja! hvad er det der til ? spurgte jeg og nikke imod høretelefonerne.
Det er for at udefrakommende sanseindtryk ikke skal forstyrre dig og dermed vores måleresultater. Andre spørgsmål ?
Nej.
Godt sagde Isabella – så vil jeg overlade dig i Malenes varetægt resten af weekenden. Og husk det nytter ikke at trygle om at komme fri, Malene har sine ordre og dem har hun tænkt sig at følge.
Malene tog blindfoldet fra Isabella og gav mig det på og derefter gav hun mig høretelefonerne på som spillede noget stille afstressende musik.
Men inden hun satte høretelefonerne helt på plads hviskede hun i mit øre:
Godnat...