Starten på en rejse med Miss Amanda
Hvor rejsen startede husker jeg ikke helt!
Blikket var rettet mod gulvet, hænder og fødder var fastlåst i samme gabestok, ikke den sædvanlige type, men en transportabel udgave, hvor der var huller til håndled og ankler, således at slaven måtte sidde foroverbøjet. Det var nu ikke kun på grund af gabestokken at slaven sad sådan, men under sengen i det store rum, var det ikke muligt at sidde oprejst. Rummet var oplyst af stearinlys, og få lamper, slaven kunne ane det ud af øjenkrogene gennem tremmerne.
De sidste lyde slaven havde hørt, var stiletternes skarpe smæld mod det hårde gulv da Mistress havde forladt rummet med en anden slave, så slaven under sengen havde god tid til at tænke.
Slaven lyttede intenst, kom der nogen? Hvad var det? Lydene var svage, men på trods af det, kunne slaven nu høre hvad der skete….derude et sted han ikke kendte, det var slag, ikke hårde, ikke gennemtrængende, men taktfaste. Slavens tanker, eller var det fantasier, eller måske ønskedrømme overdøvede igen lydene fra det ukendte.
Skriget….det høje smerteskrig overdøvede slavens tankestrøm, han så op så godt han kunne, et til, nu kunne slagene høres tydeligt, den anden slaves klagen blev lidt mere dæmpede, men var alligevel tydelige. Langsomt nærmest umærkeligt ændredes smerteudbruddene, blev mere gutturale, smerten blev til nydelse, udbruddene blev til støn, stønnene blev højere, lød næsten som glæde, de tog til i styrke som et stormvejr af fryd, for at ende med et langt kraftfuldt brøl der kom fra dybet! Så blev der stille, helt stille, slaven sank sammen i sin ensomhed, og mærkede blot kulden nedefra.
Der var som på et skib om natten, ikke helt stille, der hørtes svage skridt langt væk, dæmpet tale langt væk, han hørte en le, det var Miss Amanda der lo, slaven sad i sin næsten mørke ensomhed, nu åbnedes og lukkedes en dør i det fjerne, slaven håbede at Miss Amanda snart ville komme gående hen imod ham med lyden af stiletter smældene omkring sig, han frygtede det også, for det var første gang.
Første gang han sad under sengen, første gang han havde underkastet sig Miss Amanda, men langt fra første gang han havde bevæget sig i dette mørke tryllebindende univers. Der blev stille igen, slaven tænkte tilbage, tilbage på de gange han i det forgangne år havde trådt famlende tilbage ind i slaveuniverset, uden at have haft modet, uden at turde give slip, havde det været på grund af Dominaerne han havde mødt? Næppe.
Var det fordi han ikke viste hvad han ville? Måske.
Var det fordi han havde tabt modet, når han skulle tage derhen? Sikkert.
Var det fordi han ikke havde mødt sin helt rigtige Domina? Ja.
Havde han mødt hende nu? Ja?
Slaven blev med det første smæld fra stiletterne, rykket tilbage til nutiden, skridtene kom taktfast, de blev højere og højere, for til sidst at slutte der lige til højre for ham. ”nå nu er det din tur slave!” Miss Amandas stemme lød på en gang lokkende, bydende, og ildevarslende. ”Kom! …Kravl her hen!” Miss Amanda gik foran på sin lokkende, vuggende, og stolte måde. ”Sæt dig her!” slaven skulle op og sidde på en stol foran en dyb sort sofa, der var lidt anderledes end sofaen hjemme, for her var der monteret manchetter og halsbånd i kæder, slaven fik ikke tid til at se nøje på sofaen, før Miss Amanda begyndte at binde slavens nosser op, stramt op, meget stramt op, det gjorde ondt på den dér gode ydmygende måde.
”Fryser du? Du er så kold, skal jeg varme dine små ædlere dele?” slaven nikkede forundret mens han så op på Miss Amanda, der smilede det der forbandet charmerende og lokkende smil, smilet blev til en perlende glad latter da slaven til sidst nikkede ivrigt. For sent alt for sent, og så alligevel så kort tid efter han havde nikket glad til Miss Amanda, opdagede han glasset, det lille ildevarslende glas med Tigerbalsam. Nu forstod han at varmen ville blive intens.
Miss Amanda skal ikke beskyldes for at være fedtet med Tigerbalsam, det skal hun ikke, ligesom hun ikke glemte noget sted på slavens pik og nosser, hendes gummihanskebeklædte hænder var overalt, både udenpå, men efterhånden også ned i urinrøret ikke langt, for lillefingerneglen kunne ikke nå så langt. Slaven stønnede nu højt, sad meget uroligt i stolen der lige foran Miss Amanda.
Det var et misundelsesværdigt syn slaven havde når han af og til kunne fokusere på Miss Amanda som hun sad der lige foran ham i sin sorte læderkjole, der så ud til at være en stroppeløs kjole, øverst var den et korset, der gik videre ned i en kjole ned til knæene, men var slidset højt op både foran og bagtil, så den ikke skjulte meget af Miss Amandas lange flotte ben. Ben der i øvrigt var iklædt et par aldeles flotte stiletstøvler.
”Flyt det ben!” slaven så op, det gik op for ham at Miss Amanda havde rejst sig op, han lagde hovedet tilbage, og så op på hendes smukke ansigt, omkranset af langt blondt hår. ”Flyt benet!” Gentog hun hurtigt og meget bydende! ”Kom nu!” Miss Amanda stod utålmodigt og skubbede til slavens højre ben, hun før havde sat op på kanten af sofaen, slaven reagerede langsomt, var det mon på grund af det flotte syn foran ham, eller den intense varme der grænsede til smerte forårsaget af de rigelige mængder Tigerbalsam?
Miss Amanda gik rundt i rummet, der selvom det henlå i delvist mørke afslørede at der var mange typer legetøj, piske, ophæng, et rum i den anden ende af der han var placeret var der et delvist færdigt spejlrum, der nu i mange flotte vinkler viste Miss Amandas flotte timeglasformede krop, slaven var holdt op med at prøve at holde sig nøgtern, lod sig bare rive med, flyde på en strøm af ophidselse, frigjorte endorfiner og ren lystfølelse!
Miss Amanda kom tilbage slaven flyttede viljeløst sit ben, så hun kunne komme ind på plads der lige foran hans skamløst spredte ben. Slaven mærkede igen hænderne på kønsdelene, den smerte han forventede på grund af Tigerbalsam udeblev, han så nu nysgerrigt ned mellem sine ben, synet der mødte ham var på samme tid fascinerende, angstprovokerende, og ophidsende.
Metalinstrumentet hvoraf den ene lidt tynde ende nu befandt sig faretruende nær urinrøret, så ud til at være et rustfrit stålinstrument på længde med en skruetrækker, med et håndtag i Miss Amandas behandskede hånd, og en spids ende, der nu langsomt, ganske langsomt gled ned gennem slavens urinrør. ”Men” tænkte slaven gennem ophidselsens tåger! ”Men det der er en grænse jeg ikke ville overskride, turde ikke, har jeg glemt at sige det?” Slaven huskede at havde han glemt, det blev lige pludseligt uaktuelt for nu gled instrumentet ned, langt ned syntes slaven.
”Læg en finger under der, og hold der” slaven gjorde som Miss Amanda befalede, nu holdt slaven selv både pik og instrument
Slaven så Miss Amanda ind i øjnene, og sagde med rusten stemme: ”Men Mistress det her er en grænse jeg ikke vil have at nogen Domina skulle overskride!”
”Det skulle du have sagt, men nu er det for sent, og så holder du jo selv instrumentet ned i dit urinrør, så hvad er problemet?”
”Næ der er vist ik noget problem” slaven smilede glad, og lod dimsen glide så langt den kunne før håndtaget ikke kunne følge efter ind i urinrøret!
Hvad der herefter skete henligger i glemselens bløde tåger, indtil slaven sad i sin bil med Miss Amanda ved sin side, og var på vej ud på en tur i årets første efterårsstorm, og det umage pars første kapitel på en forhåbentlig lang stormfuld tour sammen.
Miss Amanda sad iført neutralt tøj, det var slaven også, blot med det tvist, at bukserne sad nede ved knæene, der var bundet en rød julesnor om pik og nosser i et sindrigt system, så de enkelte dele strittede til hver sin side. Turens første strækning gik ned ad motorvejen mod syd, med et stop i Solrød, for julesnorene var da vist løse, Miss Amanda foreslog på sin charmerende, men uimodsigelige måde, at slaven parkerede lidt afsides, så han kunne stige ud uden at tage sine bukser op, gå rundt om bilen til højre side, hvor Miss Amanda så ville rette lidt på opbindingen.
Slavens mod sank med samme hast som barometeret denne mindeværdige søndag aften.
Den storm der ruskede i bilen de sidste kilometer til motorvejstankstationen var ingenting at regne for det stormvejr der rasede i slavens indre, skulle han sige stop, jeg kan ikke, eller? Så smugkikkede han på den smukke Domina ved hans side, og tænkte: ”Nej jeg gør det sgu”!
Heldigvis var der et sted der nede ved lastbilerne hvor der var næsten øde, bilen stod stille, slaven satte gearvælgeren i parkering, alting ganske langsomt, som for at udsætte turen rundt bilen længst muligt, Miss Amanda smilede forventningsfuldt, slaven sank selvom mund, gane, hals, alt var Saharatørt. Hurtigt så slaven sig om før han åbnede døren ud til stormen, bilen blev fyldt med vind, slaven måtte springe ud for at følge med døren der nærmest blev slynget op.
Turen rundt bilen var meget lang, døren blev åbnet meget forsigtigt af Miss Amanda, alt for langsomt syntes slaven der håbede den åbne dør ville yde ham lidt beskyttelse mod lastbilchaufførernes skjulte blikke bag gardinerne i førerhusene omkring dem.
Miss Amanda tog sig god tid, alt for god tid, mens hun så sig omkring. ”Kommer der ikke nogen?” spurgte hun forventningsfuldt, nej desværre, eller heldigvis, alt efter hvem du spørger tænkte slaven uden at sige et ord ude i stormen. En storm han ikke mærkede, på grund af alt det andet han mærkede ske inde i ham selv.
Turen mod Storebæltsbroen var udefra set begivenhedsløs, men ikke inde i den blå bil, der nu dannede rammen om en omgang håndarbejde af den slags der anses for upassende i det offentlige rum! Slaven var for første men ikke sidste gang på denne tur glad for både cruisecontrol og automatgear.
”Når vi kommer til betalingsanlægget, skal du stoppe ud for det lille betalingshus, selvom du har brobisse, bilen skal stå stille!” Igen bredte det der charmerende, men bydende smil sig over Dominaens ansigt. Slaven nikkede spagt, så ned ad sin krop, og så med al uønsket tydelighed at bukserne stadig ikke var på!
”Nå slave husk nu at stoppe helt op ikke?” slaven nikkede fromt til Miss Amanda. Lige før det blev vores tur til at køre gennem slusen, udbrød Dominaen: ” Vil du gerne have det der skjult?” Og pegede ned mellem slavens ben, slaven nikkede ivrigt, hvorefter Miss Amanda lænede sig ned over slavens skød, så den ansatte i ”buret” nu så en fjoget nervøst smilende mand i en blå bil der havde et brus af en blond hårpragt der bevægede sig taktfast op og ned over hans underliv.
Aldrig havde den blå bil accelereret så hurtigt væk fra betalingsanlægget med slaven så blussende rød i hovedet, og slet ikke med en storgrinende Miss Amanda på passagersædet.
Mens blodet løb fra hovedet, og ned i det andet hoved ”besteg” duoen den blæsende Storebæltsbro, slaven havde stadig svært ved at koncentrere sig om at køre, så det var godt at farten på broen var meget lav. På vej over Fyn byggede stormen igen op både inde i bilen (med håndkraft) og udenfor. Slaven havde sværere og sværere ved at styre (sig), stormen kulminerede der lige mellem Middelfart og Fredericia, faktisk midt på Lillebæltsbroen brølede stormen voldsomt som et stort dyr der giver op, og lader sig rive med af sine lyster og naturkræfterne.
Der blev stille i bilen som var de i orkanens øje, de var begge stille, Miss Amanda smilede glad, slaven var også glad, men tilligemed ængstelig over hvordan bukserne skulle komme på, (men lykkelig for at der ikke var andre der benyttede bilen, hvis han nu glemte kondomet der lige nu lå i bunden af bilen med en knude på)
Da de nærmede sig Ejer bavnehøj og tankstationen der bekendtgjorde Miss Amanda at hun var kaffetørstig, og det jo nok måtte regnes for en slave opgave at hente kaffen til Dominaen.
Nikkende tænkte slaven på hvor man mon kunne parkere lidt skjult, så man kunne tage bukser på uden at blive overbegloet, det løste Miss Amanda nemt, ved at forklare, at slaven bare skulle køre hen til tankstationen, parkere ved skråparkeringerne lige ved tankstationen, stå ud af bilen, og så trække bukserne op.
For gud ved hvilken gang på denne køretur, holdt de nu stille, mens slaven så sig bekymret om, og Miss Amanda sad ved siden af, og udviste stoisk ro mens hun befalede:
”Så slave ud og bring dine klæder i orden!”
Ordren blev efterfulgt af den der befriende glade latter, der gjorde at slaven skubbede hjertet op i brystet, stod ud, og hurtigt, nok meget hurtigt trak bukserne op, lukkede dem, før han vendte sig om mod overvågningskameraerne, og gik ind efter kaffe til den bedste Domina.
Efterskrift:
Som de fleste nok kan regne ud sluttede denne nats køretur ikke der, men jeg stopper min beretning på et af Danmarks og mine højeste punkter, om der kommer flere beretninger vil tiden vise, men jeg er ”kommet hjem” har fundet den Domina der er den helt rigtige for mig, så håber jeg også at jeg er den rigtige slave for Miss Amanda.
Til de jeg i min tid som søgende slave ikke har behandlet helt efter bogen, vil jeg gerne sige: Undskyld.
Har jeg mødt den rigtige Domina nu? Ja!
