“Tag bus 104 retning Strahlau/Tunnelstrasse fra U Neu Westend d. 28. september præcis 8.23 pm. Præcis 8.31 stopper bussen ved Trabener Steg. Stå af bussen og gå tilbage i den retning den kom fra. Du passerer Werkstattenweg og går gennem en tunnel. Umiddelbart efter at være kommet ud af tunnelen går en lille vej fra til venstre. Følg den. Fra det tidspunkt vil du være under tæt observation. Når vi er sikker på, at du er den du udgiver dig for at være, vil vi vise os for dig.”
Sådan lød de instruktioner, jeg modtog d. 26. september. Over internettet havde jeg bestilt nogen sjældne antikviteter hos et firma med speciale i at finde og opkøbe sådanne, og dette var instruktionerne jeg måtte følge for at få dem udleveret, og for at firmaet kunne sikre sig, at de ikke faldt i forkerte hænder. Fair nok!
Jeg fulgte de detaljerede instruktioner, og det var ikke svært at finde vej. Med tysk præcision standsede bussen nøjagtig 20.31 ved Trabener Steg, tunnelen var umiddelbart synlig fra stoppestedet, og straks på den anden side af tunnelen drejede den lille vej fra til venstre. Som foreskrevet i instruktionen fulgte jeg vejen, på højre hånd havde jeg en næsten tom parkeringskælder, på venstre førte en græsklædt skråning op til jernbanen. Vejen var ikke oplyst, og nattemørket lå tungt over hele sceneriet. Jeg fortsatte med tøvende skridt, lidt usikker og utryg ved situationen. Alt virkede øde og forladt, og dog lå nogen i mørket og lurede på mig. Hvad var det jeg havde rodet mig ud i?
Nu skete noget. Vejen fortsatte lige ud, men til højre for mig åbnede en stor tom plads sig op. Mens jeg langsomt bevægede mig fremad og overvejede, hvad jeg skulle - lige ud eller til højre - trådte en utydelig skikkelse ud af mørket. Jeg bevægede mig hen imod skikkelsen, en kvinde - så jeg nu - fra top til tå iklædt udfordrende sort lædertøj. Jeg rakte hånden frem til et goddag, men til min store overraskelse greb kvinden med en pludselig bevægelse i stedet fat om min overarm og skubbede mig med voldsom kraft videre ned af den smalle vej. Rummet omkring mig smalnede til, på højre hånd en mur, på venstre en række biler. Konstant blev jeg grebet af stærke kvindehænder - 2, 3, 4 stykker - der skubbede mig videre ned langs bilerne, samtidig med at de drejede mig rundt.
Tumulten og forvirringen indeni mig voksede, men rundt om mig virkede alt meget planlagt og velorganiseret.
Pludselig fik jeg en læderhætte trukket ned over hovedet, og alt blev mørkt. En stærk arm greb bag fra om min hals og klemte til, så jeg dårligt kunne trække vejret. Samtidig greb andre hænder fat om min arme og tapede dem sammen med noget kraftig gaffa-tape. Også mine ben blev tapet sammen. Et par af kvinderne tog løftede op i mine overarme og halvt bar, halvt slæbte mig hen til en bil, hvor de baksede mig ind i bagagerummet. Først skuldre, så bagdel og til sidst fødder. Så skubbede de mig ind, så langt de kunne, helt op af bagsædet. Jeg fornemmede nu, hvordan en af dem lænede sig ind i bilen og spændte et kraftigt halsbånd rundt om min hals. På grund af den umage stilling tog det lidt tid. Halsbåndet sad stramt og sammen med læderhætten besværliggjorde den i højeste grad vejrtrækningen.
Men kvinden var ikke færdig med mig endnu. En jernkæde blev fæstnet til mit halsbånd og med et kraftigt træk fastgjort til en krog i bunden af bilen. Den var kort, men garanteret nøje afmålt, for den kunne lige akkurat nå. Kvinden pressede mine knæ ned og fortalte på den måde meget utvetydigt, hvordan hun ønskede, at jeg skulle ligge. Og der lå jeg så, med strakte knæ, sammentapede ben og hænder, læderhætte om hovedet, iført halsbånd og lænket med en kæde til gulvet, og stort set ude af stand til hverken at trække vejret eller bevæge mig.
Bagklappen blev smækket i, og alt blev stille. Min heftige, af al tumulten forpustede og samtidig besværliggjorte vejrtrækning fyldte hele rummet omkring mig.
Et stykke tid 5, måske 10 minutter gik, så åbnede bagklappen og noget blev smidt ind i bilen og skubbet op imod mig. Det lå helt stille, og jeg anede ikke, om det var en rygsæk eller taske af en eller anden art, eller en anden person der havde lidt samme overlast som jeg, og nu kun ventede på at blive ført bort til en uvis skæbne.
Ude fra mørket kunne jeg af og til høre stemmer der snakkede sammen, ellers skete der ikke noget. Mit hjerte bankede ikke længere vildt, vejrtrækningen var også næsten normal. Skikkelsen ved siden af mig bevægede sig fra tid til anden en smule - eller var det mig, der bevægede mig, og så den “døde” sportstaske ved siden af, der blot fulgte med, vi lå jo helt op af hinanden?
Så gik dørene til bilen op! Musikken blev skruet kraftigt op, og en eller flere personer - kvinder, formodede jeg, jeg havde jo kun set og hørt kvinder - satte sig ind i bilen, og motoren startede. Med et ryk satte bilen i gang, og det var tydeligt at høre, at flere biler startede på samme tid.
-------------------------------------------
Om det voldsomme spjæt eller skriget af smerte kom først, ved jeg ikke, men sikkert var det nu, at “tingen” ved siden af mig var et menneske. Jeg fandt også hurtigt ud af årsagen til både spjæt og skrig - så var det nemlig min tur til at få stød! Mens den ene kvinde førte os gennem den berlinske trafik, hyggede den anden med at vende sig om og give os forsvarsløse fanger elektriske stød med et eller andet instrument. Og bedst som vi troede, at nu var det overstået, nu kom der ikke flere stød, ja så kom der 1, 2 eller 3 til. Der var nogen, der morede sig!
Køreturen endte med et stykke bumpet vej, noget der lignede en u-vending og en kraftig opbremsning. Døre blev åbnet og smækket i igen, og tyske gloser fløj gennem luften. Endelig blev også bagsmækken åbnet, den friske kolde natteluft, der fyldte bagagerummet, føltes som en befrielse.
Først blev min “nabo” løftet ud, og så kom turen til mig. Det tog lidt tid, for den korte kæde, der under hele køreturen havde holdt mig stramt ned mod bunden, drillede igen, men endelig kunne de også løfte mig ud. En af kvinderne tog mig under armen og ledte mig med små kommandoer - heldigvis på engelsk - ned i det, der senere skulle vise sig at være en decideret fange- og torturkælder. Benene var stadigvæk tapet sammen, så skridtene var små, og det tog et par minutter at gå den ellers korte tur.
Nede i fangekælderen blev mine arme ført op over og bag om hovedet. Tapen sad så præcist - tilfældigt eller ikke tilfældigt - at armene sad i spænd bag nakken, og jeg ikke selv kunne føre dem op over hovedet igen.
Så åbnede en af kvinderne min livrem og snart efter blev først bukserne og så underbukserne trukket ned om fødderne. En læderbehandsket hånd greb fat om mine nosser og klemte til, jeg krummede sammen i smerte. På trods af smerten og forvirringen i mit hoved over alt det, der skete, begyndte en mistanke alligevel at rejse sig i mig.
Den læderklædte hånd slap sit tag i nosserne og begyndte i stedet sammen med sin “makker” en rejse op under min t-shirt. Jeg mærkede, hvordan de greb fat i mine brystvorter og hev opad, så jeg måtte helt op at stå på tåspidserne for at undgå bare noget af smerten. Hænderne fortsatte deres undersøgelser, men der var helt klart ikke tale om en almindelig kropsvisitation.
Nu blev tapen på både hænder og fødder skåret over, og jeg fik ordre på at smide sko og, strømper og alt mit øvrige tøj. Det var nemmere sagt end gjort, for endnu havde jeg ikke fået fjernet læderhætten, så alt var stadig mørkt omkring mig. Men det lykkedes, og endelig fik jeg lov at få hætten fjernet.
Et guddommeligt syn åbenbarede sig!
Rundt om mig i fangekælderen stod 6 af de smukkeste Domina´er, jeg nogensinde havde set. Den ene smukkere end den anden, og alle iført de mest frække og udfordrende i outfits i læder og latex.
En af Domina´erne, Lady Christina fandt jeg senere ud af, at Hun hed, tog et skridt hen imod mig. Hun var klædt helt i sort læder - støvler, bukser og en fræk fodlang frakke.
- Saml dine ting og smid dem ind i skabet!” kommanderede Hun og pegede på et omklædningsskab. “4” stod der på det. Jeg gjorde som befalet, hvorefter Hun låste skabet og droppede nøglen ned i et lille krus med påskriften “4”.
- Følg mig! sagde Hun nu og begyndte at gå ned af en lille gang. På venstre hånd var der fire fangeceller med gedigne jerntremmer for. Den sidste celle var bestemt for mig. Der stod “4” på den og nedenunder “slave jakob”! Uden et ord åbnede Lady Christina cellen, og jeg gik ind, forstod nok, hvad skiltet betød. Lady Christina lukkede døren, satte hængelåsen i og låste. En 5 - 10 sekunder nærmest nedstirrede Hun mig.
- Enjoy yourself!” sagde hun så og vendte om og gik.
--------------------------------------------------------------
Jeg kiggede mig om i cellen. Den var vel 1,5 x 2,5 meter og bestod af to halvdele. Den ene var en briks med madras på. På madrassen lå to grå uldtæpper, en lille hovedpude, et sammenfoldet håndklæde og …… en sort- og hvidstribet fangedragt! Jeg tog dragten på og lod øjnene fortsætte rundturen. Der var ikke meget andet at se på. På gulvet stod blot en flaske vand og en spand med låg til at tisse i. Det var alt! Her skulle jeg opholde mig på, ja ubestemt tid, hvad vidste jeg?
Jeg lagde mig på sengen og gav mig til at vente, mens jeg gennemgik aftenens hændelser. Meget andet var der sådan set heller ikke at tage sig til. Af og til hørtes lidt lyde fra de andre celler - vi var 6 i alt, havde jeg på et tidspunkt talt ud af øjenkrogen - men ellers var der helt stille. Sammen med det mørke Domina´erne havde efterladt, da De forlod kælderen og slukkede lyset, var det med til hurtigt at udviske enhver form for tidsfornemmelse.
Det er derfor heller ikke til at sige, hvor lang tid der var gået, da den store, tunge trædør ind til fangekælderen blev smækket op med et ordentligt brag og lyset tændtes.
- Aufstehen! lød det, en ordre og regel vi hurtigt lærte at kende og følge. At var der en Domina i kælderen, så stod man op, ligegyldig, om det havde noget med en at gøre eller ej. Og inspektionen gjaldt netop den regel - om slaverne stod i den rette position - med ret ryg og hænderne ned langs siden - og i den rette afstand fra jerntremmerne i døren - ca 40 cm.
Uden for min dør stod Lady Christina - stadig iført sit læderdress - og kommanderede. Da Hun efter et minuts tid var tilfreds med resultatet, beordrede Hun mig op på sengen. Jeg var lidt usikker på, hvad der skulle ske, men blev meget overrasket, da Hun åbnede døren og trådte ind i cellen. Fra den ene frakkelomme fremdrog Lady Christina nu et langt rødt reb. Hun kiggede undersøgende på mig, ligesom overvejede forskellige muligheder. Så gik Hun ellers i gang og bandt først mine fødder sammen. Derpå førte Hun rebet op til mine hænder, som også blev bundet sammen, og lige nøjagtig så jeg ikke kunne strække benene ud. Endelig førte Lady Christina rebet op til en kraftig krog, der sad en lille meter oppe på væggen.
Lady Christina betragtede tilfreds resultatet - en hjælpeløs slave. Så smilede Hun, og som en anden mor, der pusler om sit spædbarn, tog Hun de to grå uldtæpper og dækkede mine ben og krop med dem, inden Hun med en lille trutmund og et smil pressede dem ind under ryggen.
Lady Christina stod et øjeblik, så vendte Hun om og gik ud af cellen. Døren blev lukket, hængelåsen sat i og nøglen drejet om. Lidt efter blev lyset slukket og trædøren lukket, og til lyden af 6 par høje hæle, der fjernede sig, sænkede mørket og stilheden sig over fangekælderen.
-------------------------------------------------
Næste morgen blev vi vækket af trædøren der gik op, og 6 overfriske kvindestemmer, der nærmest gjaldede et “guten morgen, lieber sklaven!” ud i luften. Domina´erne fordelte sig på de forskellige celler, og til sidst fik også jeg besøg. Da jeg så Hende, syntes jeg, at jeg havde været om muligt endnu mere heldig end dagen før. Lady Salome hed Hun, med langt rødt hår og en ung sportstrænet krop. Lady Salome havde cowboy buksers på med et bredt læderbælte med nitter. I bæltet hang forskellige Domina-attributter såsom et par håndjern og en kraftig gummiknippel. Ovenover et stykke bart maveskind og så en lædertop med nøgne skuldre. På fødderne et par tunge “punker-agtige” støvler. Et lidt utraditionelt Domina-kostume, men kors hvor det så godt ud.
Lady Salome satte nøglen i låsen og gik ind. Spurgte pænt, om jeg havde sovet godt, mens Hun løste mig op. Da det var gjort, føre Hun mig ud af cellen og ned til det store rum i fangekælderen, hvor de andre slaver ventede. Med Deres ridepiske og forskellige kommandoer fik Domina´erne os gennet ind, så vi dannede en pæn række. Lady Louiza gik nu ud gennem trædøren og vi slaver fulgte efter. Efter få meter drejede Hun til højre, op af nogen få trappetrin og gennem en dør ud i en stor solbeskinnet gård. Højst sandsynligt var det den var vi var kommet ind aftenen før.
Ude i gården blev vi kommanderet op på linje, og så startede morgen eksercitsen ellers. Først 10 gange rundt i gården i småløb kraftigt opmuntret af Domina´ernes “hop-hop-hop” og ikke mindst Deres smårap med ridepisken. Så fulgte armbøjninger, knæbøjninger, hop med arme over hovedet og spredte ben og andre “klassikere” fra folkeskolen.
Efter morgengymnastikken blev vi gennet ned i vores celler igen, og snart sænkede mørket (lyset blev slukket hver gang Domina´erne forlod kælderen) og stilheden sig atter over fangekælderen.
Det varede dog ikke så længe, så gik døren atter op, at vi kunne høre lyden af et par grinende og storsnakkende Domina´er, der hyggede sig med hinanden. Selv stod jeg i løbet af nul-komma-fem 40 cm fra tremmerne, med rank ryg og hænderne ned langs siden. Man vidste jo aldrig, hvad straffen kunne være.
Lady Salome kom ned og låste mig ud af cellen, og sammen med en anden slave blev jeg nu ført ud af kælderen, hen af en lang gang, ud i et kæmpestort rum, op af en jerntrappe og hen af en ny gang. Stedet, hvor vi blev holdt fanget, var åbenbart meget større, end jeg umiddelbart havde troet. Lady Salome standsede ud for en dør og bød os vente, mens Hun åbnede døren. Så vinkede hun mig ind.
Jeg trådte ind i en slags medical-room med hvide fliser på gulv og vægge, gynækologstol og forskellige skabe med en masse specialredskaber. Og så var der Lady Christina, denne gang i ført hvad der mindede om en uniform fra nazitiden i lyseblåt stof. Hun storsmilede, det smil der både betyder “hej igen!” og “jeg glæder mig til at lege med dig.” I hånden holdt Hun en bruser.
“Hen i hjørnet med dig!” kommanderede Hun og åbnede for bruseren. Vandet var dejlig varmt. Drej dig rundt! Bøj dig forover, så du kan få vasket røven! Vask din pik! Også under armene! Ordrerne flød i stride strømme fra Lady Christina. Jeg fik lov at bruge sæbe - “We don´t want stinking slaves, do we?” som Hun så smukt formulerede det - som blev skyllet af i det dejlige varme vand.
Jeg havde nok en anelse om, at det ikke kunne fortsætte ad samme behagelige spor lige til enden, og pludselig stod Lady Christina da også med en stor væmmelig træbørste med stive hår i hånden.
- Kom nærmere! Lady Christina vinkede mig hen til sig, Hun skulle ikke have våde fødder. Og nu fik jeg ellers en ordentlig omgang med træbørsten. Først bagsiden, ryggen, balderne, lårene og helt ned til læggene. Lady Christina viste ingen nåde og der blev ikke lagt fingre imellem, når Hun håndterede børsten.
- Turn around! Nu var det forsidens tur, hele vejen fra brystkasse ned over maveskindet til lårene. “Spred benene” indersiden af lårene skulle ikke glemmes. Lady Christina var stadig barsk i sin brug af børsten, kun da pik og nosser også skulle have en omgang viste Hun lidt barmhjertighed.
Endelig lagde Lady Christina børsten, men endnu manglede prikken over i´et, som Hun nok selv ville have udtrykt det - den iskolde afskylning! Jeg var rød som en nykogt reje, da det hele var overstået, men følte mig på den anden side - ligesom vinterbaderne tror jeg - rigtig godt tilpas. Lady Christina lukkede mig ud til Lady Salome, der førte mig tilbage til min celle i fangekælderen.
-------------------------------------------
Da alle havde fået bad, blev der for en stund igen stille i fangekælderen. Så gik døren igen op, samtlige slaver for hen til tremmedørene, men til vores store overraskelse var det ikke den sædvanlige “Domina-lyd”, der fyldte kælderen. I stedet var det et par mandlige slaver - en slags husslaver formoder jeg - der kom rundt med morgenmad. Morgenmaden blev rakt ind gennem et hul i celledøren, lavet ved at et par tremmer gik på tværs.
Maden var meget enkel og på ingen måde overdådig, men kors hvor den smagte godt. De 3 flade madder med skinke og ost blev serveret i en metalskål. Et lille bæger yoghurt fulgte også med og så - ikke mindst: serveret i et stålkrus - en kop kaffe!!!
Efter at husslaverne havde samlet skåle, krus og skrald ind, var der igen stille en kort tid, inden de 6 Domina´er igen tog over. Med højlydt snakken og grinen forkyndte De Deres tilbagekomst og snart fyldtes kælderen med metalliske lyde fra døre, der gik op og i, og kæder, der raslede.
Til min store glæde kom Lady Salome og hentede mig. Hun førte mig ud midt på gulvet i fangekælderen og efterlod mig der -spændt ventende. Da Hun kom tilbage, bar Hun på en tung spændetrøje af tykt læder med masser af spænder og stroppe.
Jeg fik jakken omvendt på, og Lady Salome begyndte at spænde de mange stropper på ryggen. Så gik hun om foran, lagde mine arme ind over hinanden, skråt nedad, og samlede derefter et par stroppe omme på lænden. Hun spændte godt efter, så allerede nu var jeg godt og grundigt fikseret. Endnu manglede dog et par stroppe, der førte fra maven, ned mellem benene og om på ryggen. Med en gudesmuk Domina vimsende rundt om sig var det svært ikke at nyde situationen. Frygten og usikkerheden fra aftenen fra var helt forsvundet.
Da alle stropper og spænder havde fået et ekstra hiv, drejede Lady Salome mig rundt og betragtede resultatet. Hun nikkede og smilede tilfreds. Men så vendte Hun sig om, og ned fra en hylde tog Hun nu en hætte i samme kraftige læderkvalitet som spændetrøjen. Med rutinerede bevægelser gav Hun mig hætten på og snørede den i nakken. Den sad perfekt! Men endnu var Lady Salome ikke helt tilfreds, der manglede én ting - blindfolden.
Med den på var jeg stort set hjælpeløs, og Lady Salome tog nu blidt om mig og ledte mig - jeg kunne genkende ruten fra morgenbadningen - op til et af rummene ovenpå.
Her fik Hun bakset mig op i en gynækologstol med benene oppe i holderne. Benene blev spændt godt fast med et par remme, og yderligere et par brede remme henover brystkassen sikrede, at jeg ikke faldt ned. Så begyndte Lady Salome ellers at lege!
Først bandt Hun min pik op, idet Hun lod to ender hænger løst. Dem bandt Hun så sammen, så de dannede en løkke. Efter denne lille indledende øvelse tog Lady Salome fat i betjeningen til det elektriske hejseværk og satte krogen for enden af kæden fast i løkken. Så trykkede Hun på den grønne knap, der betyder “op!”. Langsomt strammedes kæden og hev op i pik og nosser, men Lady Salome stoppede før kæden blev så stram, at jeg måtte “følge efter” og løfte røven. Kæden hang akkurat så den lige kunne svinge frem og tilbage og ramme mod pikken. Tyngden fra kæden og det helt specielle træk det gav, når den svingede, føltes rigtig godt, og jeg mærkede, hvordan min pik blev stiv.
Lady Salome fandt nu en forholdsvis blød flogger frem, som Hun piskede mig med, men da det meste af mig jo var beklædt med tykt læder, var det mest pik og nosser der fik glæde af det. Af og til snoede de mange snerter fra floggeren sig rundt om jernkæden og hev i den, men det gjorde ikke spor. Det føltes også rigtig godt.
Så lagde Lady Salome pisken og afslørede en lille detalje ved spændetrøjen - der var lynlåse, så man kunne lukke op ind til brystvorterne! Det gjorde Hun heldigvis og nulrede og knipsede til brystvorterne, så jeg var ved at gå til af bar ophidselse. For min skyld måtte Lady Salome gerne være fortsat i en uendelighed - og det tror jeg også, at Hun fornemmede - men som ved morgenbadet, hvor det varme vand blev afløst af en kold douche, fik vellysten og liderligheden også her en afslutning.
I stedet for at nulre brystvorterne fandt Lady Salome nu et par klemmer forbundet med en kæde frem og satte dem i. Derefter bandt Hun en tynd snor fast til kæden og lavede en løkke i den anden ende. Så tog Hun betjeningen til hejseværket og hejsede krogen lidt ned og førte løkken over krogen, så begge snore nu sad fast der. Det tog lige et par justeringer, men så var Lady Salome klar til at trykke på den grønne “op”-knap. Langsomt gled kæde og krog opad, og trækket i de to snore var helt ens. Da de to snore var tilpas stramme, lagde Lady Salome betjeningen og begyndte nu i stedet for med sine hænder at “spille harpe” på de to strenge. Hvor brystvorterne før havde nydt hendes behandling, gjorde det nu afsindig ondt.
Efter et stykke tid, blev Lady Salome træt af legen - og tak for det - og fandt en pakke cigaretter. Jeg kunne høre, hvordan Hun åbnede den og tændte for lighteren, så jeg var klar over, hvad Hun havde gang i. Hun røg lidt for sig selv, så bøjede Hun sig ind over mig:
- Open!
Jeg åbnede på vid gab og mærkede varmen og duften fra røgen, som Hun pustede ind i munden på mig. Jeg elsker det! Senere askede Hun i munden, efterfulgt af en spytklat og ordren “Swallow!”. “Slug det!”
Men Lady Salome var langt fra færdig, og endnu ventede det bedste. Mens jeg lå og pustede ud J efter den lille cigaret seance, mærkede jeg, hvordan Hun smurte koldt glidecreme omkring mit røvhul. Lidt senere igen kunne jeg mærke en hånd på mit ene lår, og så var jeg næsten klar over, hvad der skulle ske. Jeg tog ikke fejl, for sekunder senere gled Lady Salome´s strapon uden problemer op i min røv. Med erfarne bevægelser bevægede Hun den langsomt og roligt frem og tilbage. Frem og tilbage og længere og længere ind. Det var skønt, og jeg er ikke i tvivl om at Lady Salome kunne høre på min stønnen og se det på kroppens bevægelser. I alt fald hørte jeg Hende sige - med et smil på munden fornemmede jeg “aha, you´ve got femlings deep insider!” Ja det havde jeg, og også i den grad.
Efter hvad jeg syntes var alt for kort tid, trak Lady Salome sig ud, men kun for at det skulle blive endnu bedre. For Hendes strapon blev afløst af noget, jeg ikke kunne bestemme, hvad var, og først da Lady Salome bagefter fortalte mig det, fandt jeg ud af det. En oppustelig dildo med vibrator!!! Samtidig med at den gjorde sit “arbejde” “deep insider me” fandt Lady Salome en anden vibrator frem, som Hun brugte på min pik. Lad mig sige det på denne måde: det varede ikke læge, før Hun ikke havde brug for den J
Da jeg havde sundet mig lidt, begyndte Lady Salome at løsne alle de mange remme, og lidt efter tog Hun også hætten af og “lukkede mig ud” af spændetrøjen. Hun smilede til mig, og jeg smilede igen. Det havde været fantastisk!
- Follow me! sagde Hun så, og så vidste jeg godt hvor turen gik hen, men det gjorde heller ikke noget. Jeg havde masser af gode oplevelser, der skulle fordøjes.
------------------------------------------------------
Hen under aften, fornemmede jeg, at det var, blev alle slaverne pludselig beordret i bad. Det var meget mærkeligt, men timen inden havde også været mærkelig. Alle Domina´erne løb frem og tilbage og lagde ting frem og havde konstant tjekket alle slaver for hvem der havde manchetter på, hvem der ikke havde. Det hele virkede meget forvirrende. Og nu i bad, på egen hånd, uden Domina´er til at overvåge det hele, dvs kun varmt vand J Det var svært at finde nogen mening i det hele, men mening var der selvfølgelig i det.
For da alle vi slaver havde fået bad, blev vi gennet ud i midten af fangekælderen, og derefter blev hver enkelt “klædt på”. Håndleds- og ankelmanchetter, halsbånd og hætte eller maske og blindfold og endelig en form for “tøj” - et læderkorset, et seletøj eller lignende. Da alle var klar blev vi ført ud i gården af de 6 Domina´er, der alle var det rene øjenguf at se på, De var virkelig klædt på til fest. Fra gården åbnede De en dør videre ud, hvor der holdt en hvis varevogn og ventede. Alle slaverne blev puttet ind bagagerummet og måtte sidde på gulvet, mens Domina´erne naturligt nok satte sig ind i bilen på de mere behagelige sæder.
Turen gennem Berlin tog lang tid, men endelig nåede vi frem og blev lukket ud. Som aftenen før, da vi var blevet kidnappet, tog en Domina os nu under armen og ledte os forsigtigt det sidste stykke vej ind i et hus. Indenfor blev blindfolden taget, og vi kunne nu se, hvor vi var. De havde taget os med til en sm-klub, nu skulle der hygges.
Lady Salome tog sig nu af en anden slave, men jeg var så heldig at få en fuldgod erstatning i Lady Xara. Iført en lang sort kjole lavet af et kniplingsagtigt stof med en stor krave og et skønt udsyn til et par flotte bryster. På fødderne et par spidse støvler med et par meget høje og tynde metalhæle. Ansigtet var malet så det passede til resten, en flot sort og meget dramatisk goth-make-up.
Det første, Lady Xara gjorde, var at tage masken af mig, og derefter førte Hun mig hen til en buk formet nærmest som en halvcirkel. Her spændte Hun mig fast. Så fandt hun en tung, men ikke særlig hård flogger frem og piskede min ryg og balder. Den spredte en dejlig varme, og det føltes rigtig godt. Men så skiftede Hun til spanskrøret, det har aldrig været min favorit. Og slet ikke med Lady Xara, for hun slog hårdt. Først 5 slag på højre balde, så 5 slag på venstre, så en lille pause og så forfra igen! Hvor mange gange Lady Xara tog den forfra ved jeg ikke, men det er også ligegyldigt, det gjorde hamrende ondt.
Endelig stoppede Lady Xara og lagde spanskrøret. Men jeg tog fejl, faktisk skulle det gå hen og blive værre. Lady Xara gik om bag mig og løsnede mine ben, men kun for at samle dem igen, uden dog at sætte dem fast til noget. Så tog Hun en jernkæde med to karabiner og fæstnede den ene til fodmanchetterne. Så trak Hun i kæden, så benene bøjede i knæene og fodsålerne pegede lige op i luften - det der skulle vise sig at være hele fidusen - hvorefter Hun fastgjorde den anden karabin til en rem, der holdt min overkrop fastspændt mod bukken. Så var Lady Xara ellers klar til aktion, gik hen og tog fat i spanskrøret og stillede sig i position. Jeg var ikke klar over, hvad der var i vente, men pludselig landede spanskrøret på mine blottede fodsåler. Bastonade! Jeg har hørt om det, fantaseret om det, men aldrig prøvet “the real thing”, og nu ved jeg heller ikke, om jeg drømmer om det længere. Det gjorde ondt som ind i helvede, og Ladyen nøjedes selvfølgelig ikke med hverken 1 eller 2 slag eller 10 for den sags skyld. Det gjorde ondt ondt ondt, og så stoppede Hun endda før den samlede virkning af slagene begyndte at vise sig. Endnu var det kun de enkelte slag det smertede.
Men Lady Xara var barmhjertig, befriede mig og tog mig med ind i barrummet ved siden af, hvor man måtte ryge. Lady Xara satte sig i en blød sofa og beordrede mig ned på gulvet ved siden af. Det første Hun gjorde var at spytte mig i munden! Samtidig stillede Hun mig to opgaver: 1) Hver gang Hun spyttede mig i munden, at omtale Hendes spyt med nye rosende ord. Aldrig de samme ord eller vendinger to gange. Den anden opgave gik i samme spor. Hver gang jeg takkede Hende skulle det ske med nye floromvundne vendinger og titler, ikke noget med kun “beautiful Goddess” Fantasi og kreativitet krævede Hun.
Snart fandt Lady Xara den første cigaret frem. Jeg gjorde mig klar til at sluge asken, men først skulle vi af et par vidunderlige omveje. Efter et par sug tog Lady Xara mig under hagen og trak mig lidt fremad, samtidig med at hun bøjede sig forover mod mig. Så spidsede Hun munden og pustede langsomt, meget langsomt al røgen ud i ansigtet på mig. Lady Xara tog nok et par hiv, mens Hun stadig holdt mig under hagen. Så gentog Hun hele proceduren og pustede uendelig langsomt al røgen ud i ansigtet på mig. Jeg svømmede helt hen i ren nydelse, som jeg altid gør i de situationer. Lady Xara kiggede ned og med et par blide tryk af de spidse støvler, fik Hun pikken helt op at stå.
Lady Xara tog nu fat i den kæde, Hun som en anden hundesnor havde sat fast i mit halsbånd. Så flyttede hun støvlen fra pikken og op til min brystkasse, hvor Hun placerede den ene spidse hæl nøjagtig midt i højre brystvorte. Så trak Hun i kæden, samtidig med at Hun strakte knæet og på den måde pressede metalhælen ind i vorten. Det gjorde ondt også fordi mine brystvorter efterhånden var godt ømme efter snart 24 timers mere eller mindre hårdhændet behandling. At det gjorde ondt, generede imidlertid ikke Lady Xara, snarere virkede det til at have en vis animerende effekt. I alt fald trak Hun endnu stærkere i kæden og pressede hælen endnu længere ind. Så bøjede Hun sig frem og spyttede mig i ansigtet! Ondt og udspekuleret, midt i al smerten skulle jeg nu også tænke kreativt.
Efter at have fornøjet sig på denne måde et stykke tid lod Lady Xara mig slippe og satte støvlen ned på gulvet. Med en finger vinkede Hun mig hen til sig. Tættere endnu, og helt op på knæ. Prøvende rakte Hun en hånd frem, jo nu var det fint, nu kunne Hun uden besvær nå mine brystvorter. Så lænede Hun sig frem mod mig, førte mine hænder om på ryggen og lænkede dem sammen. Derefter tændte Hun endnu en cigaret, og med cigaretten i den ene hånd og min brystvorte i den anden startede et nyt kapitel i Hendes leg med mig.
Det blev et vildt frækt kapitel! Samtidig med at Lady Xara røg cigaretter og legede med mine brystvorter konverserede Hun hyggeligt andre Domina´er, der uden at lægge skjul på det meget interesseret fulgte med i Hendes leg. Det samme gjaldt for øvrigt de andre slaver. I starten var jeg meget bevidst om, hvad der skete omkring mig, og følte mig meget udstillet og ydmyget, som de sad der og kiggede, mens jeg sad på gulvet og blev mere og mere liderlig og ophidset.
Som tidligere pustede Lady Xara også cigaretrøg i ansigtet på mig på sin egen helt specielle langsomme og meget sensuelle måde. Spyttede mig i ansigtet og brugte min mund som askebæger. Brystvorterne glemte Hun heller ikke, de blev behandlet både blidt og hårdt af Hendes stærke fingre og lange skarpe negle. Langsomt men sikkert kørte Hun mig mere og mere op, og lige så langsomt men sikkert begyndte jeg at glemme alt om omgivelserne omkring mig. Der var kun mig og Hende, Hendes hænder og fingre, Hendes intense øjne og Hendes mørke dragende stemme. Jeg bøjede mig frem og begravede mit ansigt i Hendes halsgrube.
Så lagde Lady Xara cigaretten og begyndte at lede efter et eller andet i Sin taske. Den anden hånd havde Hun flyttet fra min brystvorte og spillede nu min pik i stedet. Hvorfor skulle vise sig, da Hun med et “arh, here it is” hev et kondom frem fra håndtasken. Behændigt og uden at slippe noget som helst åbnede Hun det og rullede det ned over pikken. Alt imens snakkede Hun som det mest naturlige i hele verden med de andre om, hvad der dog ikke kunne være i en kvindes taske. Jeg hørte det, og hørte det alligevel ikke. Jeg var i en eller anden himmel, hvor der var vildt fedt at være, og hvor der kun var et menneske til foruden mig.
Og da jeg så var lige ved at komme, trykkede Lady Xara sammen og holdt et stykke tid godt fast om pikken, indtil trykket var kommet under faregrænsen. Så fortsatte Hun med at spille pik, nulre eller knibe brystvorter og snakke og grine med de andre.
Jeg - jeg var så færdig af bar liderlighed at jeg var lige ved at græde. Lad mig nu komme, lad mig nu komme, det var det eneste jeg ønskede. Men hver gang mit ønske var lige ved at gå i opfyldelse, klemte Lady Xara sammen og så forduftede det hele.
5 eller 6 gange bragte Lady Xara mig helt ud til kanten, før Hun lod mig komme. Jeg faldt helt sammen ind over Hende af bar udmattelse. Et par minutter fik jeg lov at ligge der, så “vækkede” Hun mig ved at hive kæden. Jeg var endnu alt for fortumlet til at fatte noget, så Lady Xara måtte hjælpe mig på vej.
- Du kunne i det mindste takke Mig ved at kysse Mine støvler!
Ja det kunne jeg, og jeg bøjede mig ned og skiftevis kyssede og slikkede de støvler, der for måske en time siden havde pint og plaget mig. Lady Xara udtrykte sin tilfredshed med mig, men hev så atter i kæden - det var tid til at gå.
Turen hjem i bagagerummet på varevognen var lige så lang som turen ud, men på en eller anden måde gik den alligevel hurtigere.
-------------------------------------------------------
Næste morgen blev vi igen vækket af lyden af høje hæle og Domina´ernes hujen og hejen. Aufstehen! Aufstehen! Schnell, schnell!
Vi var uden tvivl kommet sent i seng efter klubbesøget og som solen varmede under morgengymnastikken, virkede klokken også til at være tilsvarende mange nu. Domina´erne virkede også til at have travlt, måske ejede De ikke stedet, men havde kun lejet det og skulle være ude til en bestemt tid. Så dejligt det havde været efter at den første frygt, for hvad det var, der foregik, var forsvundet, stod der stadig også mange mærkelige og ubesvarede spørgsmål tilbage.
Efter at morgengymnastikken var overstået blev alle slaverne beordret i bad efter samme recept som dagen før, hvorefter vi fik besked på at tage tøj på og pakke eventuelle ting. Da det var gjort, linede de 6 Domina´er os op på række og stillede sig bag os. Derefter lænkede De vores hænder på ryggen og trak den sorte hætte fra den første aften over hovedet på os. Alt var igen mørkt. Så blev vi af nænsomme hænder ført ud til den - kunne vi nok regne ud - hvide varevogn og endnu engang proppet ind i bagagerummet. Domina´erne hoppede ind på de bløde sæder, og straks efter hørtes lyden af motoren, der startede.
Da motoren atter stoppede og derved markerede, at turen var endt, gik der et lille minuts tid, før døren til bagagerummet blev åbnet. Domina´erne hjalp os ud, en af gangen, og fulgte os et lille stykke hen over noget asfalt. Der blev vi stillet ved siden af hinanden nærmest skulder mod skulder med ansigtet mod en mur. Domina´erne stillede sig lige bag ved, og en af Dem - Lady Xara, jeg kunne kende Hendes stemme - fortalt nu, at om lidt ville vi få manchetterne taget af og hætten fjernet. Vi skulle imidlertid beholde øjnene lukkede og først åbne dem igen, når lyden af bilmotoren var forsvundet i det fjerne.
- Forstået? Alle nikkede, og med det samme gik de 6 Domina´er i gang. Først lædermanchetterne, så hætterne. Umiddelbart efter smækkede 4 bildøre, og motoren satte i gang. Lidt senere døde lyden hen, og jeg vil tro nøjagtig samtidig med de 5 andre slaver åbnede jeg øjnene, spændt på hvor jeg var. På en lille vej tæt ved Werkstattenweg og Trabener Steg, der hvor det hele var startet små to dage forinden.
Hilsen snatchie.
