Er en straf altid retfærdig?
Dagen startede som så mange andre dage, bortset fra at døren ind til ”hullet” ikke var låst, for Kejserinden ville sove længe, men derfor skal der jo gøres klart i ”
Dark Side”, så afsted det gik, og sådan gik dagen, og nu skal jeg ikke trætte læseren med hvad jeg gjorde hvornår, men blot konstatere at jeg fra tidlig morgen, og til midt på eftermiddagen, gjorde hvad jeg kunne for at opfylde de høje krav
Empress Malice stiller, og som jeg oplevede det, gik alting som det skulle.
”Træl kom hid!”
”Tag dine bullwhips, og læg dem ind i rummet, og vent!"
Således lød ordene, derfor opholdt jeg mig snart efter inde i legerummet, liggende på gulvet, da Kejserinden entrede rummet med al sin magtfulde feminine styrke.
”Se træl det var egentlig ikke planen at du skulle piskes i dag, men jeg fik pludselig lyst, og du har gjort dit arbejde hurtigt og effektivt, derfor er vi her, og har tid til leg nu.”
Derefter begyndte slagene at falde, først langsomt, men snart efter så hurtigt at jeg ikke kunne koncentrere mig om at holde tal på antallet, det eneste jeg kunne koncentrere mig om, var at der var et lille ophold hver gang
Empress Malice gik fra den ene side til den anden, for at fordele slagene på begge sider.
Slagene faldt med kirurgisk præcision, så snerten så godt som hver gang ramte lige der på siden, hvor huden er tyndere, og min smertetærskel er lavere end på baller og baglår.
Da jeg var ved at gå ind i min egen verden, hvor smerte og lykke smelter sammen, blev jeg kaldet tilbage til den virkelige verden af Kejserindens smukke stemme:
”Det var den rød/sorte pisk, som vi kan kalde opvarmingspisken i dette mageløse par, nu går vi over til den sorte!”
På dette tidspunkt var jeg et øjeblik bevist om hvad der ville komme, og det gjorde det.
Igen og igen faldt slagene, der snart efter bragte mig tilbage i mit eget indre univers, hvor smerten fremmaner en lykkefølelse der overgår det meste man kan opleve andre ”rusmidler”!
Antallet af slag kender jeg ikke, men pludseligt kunne jeg tælle to smukke fødder der lige foran mine øjne og læber, jeg kyssede taknemmeligt min Ejers vidunderlige fødder som tak, før jeg rejste mig op, og så ind i Kejserindens smukke glade øjne, mens jeg endnu en gang takkede for de pisk der var blevet mig tildelt.
”Tag håndklædet med træl, og kom med mig”.
Snart efter sad vi med hver sin kop te, og snakken gik hyggeligt i privaten, stemningen var god lige indtil det tikkede en SMS ind.
Empress Malice så irriteret ud:
”Kom træl der er noget jeg skal vise dig!”
Øm men glad fulgte jeg min Ejer ind i legerummet for anden gang den eftermiddag.
”Tag håndklædet, læg det der, og læg dig på alle fire.”
Ordren blev givet mens Kejserinden ledte efter ”noget”.
Dette ”noget” viste sig at være en paddle, lavet af noget der ligner gummi, ca 8/10 cm bred, 40cm lang (+håndtag) og 5/7mm i tykkelse.
”Træl nu får du et slag for hvert minut af de ti minutter den næste gæst kommer for sent, for sådan noget skal straffes!”
Således gik det til at jeg nu fik ti slag med førnævnte paddle, de ti slag var langt værre end de mange slag med de to bullwhips, måske fordi de sidste slag faldt ovenpå de mange ømme striber fra de tidligere slag, hver gang paddlen ramte, ramte den mindst to striber fra før, hvilket virkede som elektriske stød, måske skyldes de større smerter, at nu var der tale om en straf, jeg kan ikke afgøre det.
Da slagene var ”afregnet”, gik vi tilbage til privaten, hvor jeg fortsatte mit arbejde da den forsinkede gæst kom nogle minutter over den aftalte tid.
Midt i seancen kom Kejserinden ind til mig med et rent håndklæde, der blev foldet ud på gulvet, med ordene:
”Træl hold dig klar når gæsten er gået!”
”Er der meget der skal ryddes op?” spurgte jeg.
”Jeg kan ikke sige mere!” Var det truende svar.
Tankerne om hvad der skulle ske når gæsten var gået, var mange, kunne der være tale om en extraafregning fordi gæsten var kommet mere end ti minutter for sent, eller?
Jeg gik rundt om det der håndklæde, som katten om den varme grød, og vidste ikke hvad jeg skulle forvente, men tonefaldet viste at
Empress Malice mente hvert ord.
Mens jeg lagde noget vasketøj sammen, kunne jeg høre at de to derude gik mod yderdøren, jeg kunne også mærke at mit hjerte slog lidt hurtigere, jeg skævede ned mod det der håndklæde, der på sin egen særegne måde lå der og truede med???
Kejserinden stak hovedet ind i privaten, og sagde:
”Tag håndklædet med og kom ind i legerummet NU!”
Hurtigt samlede jeg det skæbnesvangre håndklæde op, og skyndte mig ind i legerummet.
Inde i legerummet stod Kejserinden og pegede på et sted på gulvet, og gav mig ordre om at lægge håndklædet dér, og lægge mig ned………på ryggen.
Da jeg lå der, stillede
Empress Malice sig med et ben på hver side af mine skuldre, trak op i den sorte korte kjole, sænkede sig ned, så jeg fik en udsigt, der langt overgår alt hvad jeg har haft af smukke udsigter på alle de kontinenter jeg har besøgt, og de dråber der snart efter faldt mod mit ansigt var mere læskende end de friske kilder jeg har drukket af, mere perlende på tungen end de fineste champagner, dråberne der faldt på mit ansigt var mere vedkvægende end duggen på en blomstereng en sommermorgen, kort sagt: Igen et lykkefyldt øjeblik, hvor tiden stod stille, og den øvrige verden var uendelig ligegyldig!!!
