Jeg havde oprindeligt planlagt at deltage i Radikale Venstres Landsmøde den 14. og 15. september; men var ikke i tvivl om, at jeg skulle afbestille min overnatning og tage hjem den 14., da Fruen tilsagde mig til at møde i hendes domicil om sødagen. Formålet skulle efter Fruens bestemmelse være, at jeg kom ordentligt ind i min slavetilværelse og at vi sammen kunne underskrive den slavekontrakt, som Fruen havde forberedt.
Fruen havde ønsket, at jeg kontaktede hende om fredagen for at få fastslået et tidspunkt til om søndagen. Jeg ringede fredag morgen og sagde på Fruens telefonsvarer, at hun gerne måtte sende en SMS, hvornår jeg måtte ringe op. Da jeg ikke fik svar fredag, sov jeg dårligt. Dels var jeg nervøs over at skulle møde nogle mennesker i Radikale Venstre, som jeg havde været i konflikt med. Dels ville jeg være mere rolig, hvis Fruen og jeg havde en aftale om, hvornår jeg skulle møde søndag.
Jeg sendte en SMS og foreslog kl. 15. Søndag morgen fik jeg en mail fra Fruen om, at jeg ville få besked sidst på dagen. Jeg brugte hele søndagen på at vente. Lidt før 18 sendte jeg en mail til Fruen om at jeg ville tage ned at træne. Fruen svarede hurtigt på min mail. Vi havde telefonisk kontakt ca. kl. 20.
Jeg blev godt modtaget af ledelsen i Radikale Venstre.
Fruen er bekendt med, at jeg opgav at komme ind hos Tanja hos Retortgirls, da hun 3 gange ud af 5 valgte at blive væk på de aftalte tidspunkter. Jeg har afvist hjælp fra to af hendes kolleger. Jeg fik lavet et håndsyet halsbånd, som jeg afleverede den dag, jeg første gang fik kontakt med Fruen.
Kort forinden prøvede jeg at lave en aftale med en anden Domina. Jeg skrev og foreslog et mødetidspunkt, som aldrig er blevet bekræftet.
Jeg har tidligere været i kontakt med en Domina i 2 omgange. Første gang vi var i kontakt, aflyste jeg, da jeg ikke kunne få adressen i forvejen. Hun boede i følge beskrivelsen et stykke fra centrum. Og jeg skulle planlægge turen med offentlige transportmidler. Senere søgte hun fotoslaver til sin nye hjemmeside. Jeg fik at vide, at hvis jeg stillede op på et bestemt tidspunkt ville jeg få sessionen gratis, hvis jeg accepterede, at hun kunne bruge billederne på siden.
Jeg rykkede igen for adressen, da jeg ville have mulighed for at købe orange billetter. Jeg har haft flere rejser til og fra Odense, hvor en Orange Billet koster under 200- kr. tur/retur, hvor en billet til normalpris koster 564- kr.
Jeg har meldt mig til at lade mig udstille til skam og skændsel den kommende weekend. Det har Fruen ikke ønsket.