Jeg havde af Dronningen fået lov at gå til 1. maj demonstration, men kl 4 skulle festen være forbi, da skulle Fælledparken være skiftet ud med ”Amazing Phoenix”. Og det var den selvfølgelig, Dronningen havde talt, og lidt i 4 lå jeg på knæ på Domicilets gulv og kyssede Dronningen’s fødder til goddag.
Dagen skred frem med diverse gøremål, og først på aftenen gik jeg op på 1.salen for at spørge Dronningen, om jeg kunne hjælpe med noget. Nu opstod et af de magiske øjeblikke, der nogen gange opstår ud af ingenting. Der var ikke noget at hjælpe med, men i stedet pegede Dronningen på den store sorte firkant midt i salen.
- Ned på alle 4, panden i gulvet !
Sådan lå jeg et par minutter, så kom Dronningen hen og satte sig overskrævs på mig, bagvendt så at sige, så Hun kunne skiftevis slå mig i røven eller kærtegne balderne. Pik og nosser var også indenfor Dronningen”s rækkevidde 😊. Nu talte Dronningen, langsomt og eftertænksomt.
- Egentlig havde jeg tænkt mig at give dig en træningsopgave, men der er jo lang tid til Avalon (19 dage). Hvad kan jeg finde på i stedet ?
Mens Dronningen overvejede forskellige muligheder og småsnakkede med sig selv, legede Hun med min, slog mig i røven, trak i nosserne. Jeg for min part lå med panden mod gulvet og nød det hele. Dronningen’s leg med mig, mens også den fysiske fornemmelse af Hende, vægten, varmen fra kroppen og duften. Alt dette toppet med spændingen om, hvad resultatet af Dronningen’s overvejelser ville blive.
- Fra nu af og til vi skal til Avalon er du nøgen, når du er hjemme. Du har sit hjemmesæt på (halsbånd og håndleds- og ankelmanchetter) og en butt plug i røven. Forstået ?
- Ja Frue, mumlede jeg fra min plads på gulvet. Med et hårdt klask i min bare røv, afsluttede Dronningen ”samtalen”.
De egentlig få restriktioner betød en voldsom begrænsning i mig bevægelsesfrihed, når jeg var hjemme. Jeg bor et kolonihavehus, rimeligt åbent, og med især en nabo, der tit banker på. Jeg har tidlige fået besked på at være nøgen, når jeg var hjemme, og det var ikke helt så slemt. Hvis der bliver kastet et blik ind gennem ruden, ka man bedre forklare det at gå nøgen rundt, ligesom det heller ikke tager så lang tid at få lidt tøj på, så man kan åbne døren. Men at gå nøgen rundt og så med halsbånd på, den er svær at forklare
Resultatet var, at jeg gik rundt i mit eget hjem i panisk angst for at nogen skulle kigge ind gennem vinduerne, enten ude fra vejen eller på vej ind gennem haven for at banke på min dør. Jeg har også lært alle de blinde pletter i mit hus at kende, steder hvorfra man ikke kan se mig ude fra. Freden fandt jeg først, når mørket faldt på, og det var sværere at kigge ind, og den uskrevne nabobesøgstid også var fordi.
Så kunne jeg gå rundt og nyde det, at en Kvinde kunne have så stor magt over mig, at bare Hun sagde, at jeg skulle gå nøgen rundt i mit hus iført halsbånd, håndleds- og ankelmanchetter og en butt plug, ja så gjorde jeg det. Dronningen havde ikke en chance for at kontrollere mig, alligevel kunne jeg ikke drømme ikke at følge Hendes ord. Tanken og visheden om at nogen har en sådan magt over mig, tænder mig vildt meget.
Med mørkets komme kunne jeg endelig også rigtig nyde mine slaveattributter, halsbånd, manchetter og butt plug. Lædertingene er meget brede og lavet af kraftigt læder, der er en god tyngde i dem. Samtidig er beslag og spænder meget kraftige og de isatte ringe store og tinge, så alt i alt er det et dejlig solidt hjemmesæt, jeg har, et sæt man ikke lige glemmer, at man har på. Læg hertil, at ringene larmer, når man går, og de slår mod beslagene, så vil man forstå, at Dronningen hele tiden var meget nærværende. Hun var der, når jeg smed tøjet og i stedet tog halsbånd på. Hun var der, når butt plug’en begyndte at gøre ondt. Når jeg kastede nervøse blikke ud af vinduet, eller når ringene ved bare den mindste bevægelse slog mod metalbeslagene. Det lyder som larm, når det står skrevet her med ord, men i mine ører lød det som sød musik.
Dagene gik, det blev næste mandag og jeg skulle atter stille i Domicilet for at tjene Dronningen. Da Dronningen gik hen på eftermiddagen gik jeg som sædvanlig ned på alle 4 for at kysse Hendes fødder til farvel. Mens jeg lå dernede, hørte jeg Dronningen sige:
- Fra nu af må du ikke bruge møbler og heller ikke bestik, når du spiser !
Avalon nærmede sig, og rebene blev strammet. Jeg har prøvet det før at have ”stuearrest”, men aldrig i så lang tid, og lige nu, hvor Dronningen for første gang strammede rebene, var jeg ikke engang halvvejs. Og det betyder noget med tiden, varigheden, i alt fald for mig. Er stuearresten kun få dage har det lidt karakter af en leg, men når det varer ved, bliver det hverdag og rutine. Det bliver sådan jeg lever. Når andre komme hjem og smider overtøjet og tager sutsko på, smider jeg alt tøjet og tager halsbånd på. Sådan er mit liv, sådan er jeg. Det er som noget, der langsomt, som en orm, trænger ind i min sjæl, og overtager kontrollen med den.
Tiden og varigheden betyder også noget på en anden led, for samtidig med at stuearresten varer ved og ved, øges fornemmelsen – og den er jo reel nok – af indespærring og begrænsninger i handle- og bevægelsesfrihed. Det er en på en gang meget fysisk, men også meget psykisk fornemmelse. For jeg kan jo bare smide lænkerne, tage tøjet på og gå rundt i huset uden at skulle frygte for naboer og nysgerrige blikke. Det kan jeg jo bare, og så kan jeg alligevel ikke, for der er jo Dronningen ….
Jeg havde til denne uge også fået noget hjemmearbejde med at lave til næste mandag. Det blev lavet på gulvet i et af husets blinde pletter.
I starten af denne uge, hvor jeg ikke måtte bruge møbler, spiste jeg fra en tallerken på gulvet, når det var mad, der krævede tallerken. Men det var ikke en særlig behagelig stilling, det gjorde ondt på maven, maden kom kun halvvejs ned, og på en eller anden måde stressede stillingen mig, så jeg nærmest slugte maden. En dag satte jeg så uden at tænke dybere over det tallerkenen op på en stol, og nu skete der noget sjovt.
At spise i den stilling, stående på alle 4 og med hovedet bøjet ind over tallerkenen virkede frygtelig ydmygende på mig. Når jeg står i dem stilling, og hører den tunge ring i halsbåndet slå mod tallerkenen hver gang jeg prøver at fange en bid mad, føler jeg mig i den grad hensat til en kostald med køerne linet op på rad og række, tunge jernbøjler om halsen, mens de med tungen hiver halm ud mellem tremmerne i kurvene foran.
Jeg skrev til Dronningen om disse associationer og den ydmygelse jeg følte, og Hun godkendte min brug af stole.
I mandags havde Dronningen så ikke yderligere stramninger med til mig. Til gengæld måtte jeg så samme aften lide den ydmygelse selv at bede om dem. Allerede 1. maj havde Dronningen nemlig sagt, at jeg 3 dage før Avalon ville få et specielt træningsprogram – det var ordet – og havde jeg ikke fået det, skulle jeg minde Hende om det. Sent mandag aften skrev jeg så og mindede om det manglende træningsprogram, og her er Dronningen’s svar:
- Ingen brug af møbler, elektrisk lys eller bestik. Hullet skal være fyldt 6 timer i døgnet. Alle timer i hjemmet foregår nøgen med halsbånd og manchetter.
Der var nu kun 3 dage til Avalon, og rebene strammedes endnu en gang. Min bevægelses- og handlefrihed var i den grad indskrænket og kontrolleret af Dronningen, og konstant stødte jeg ind i Hende. Når jeg var ved at tænde et lys, sætte mig på stol, eller som da jeg efter en hård dag på arbejde havde købt et ”gåsebryst”(en kage”). Der stødte jeg ind i Dronningen, da jeg satte mig på gulvet for at spise kagen, for pludselig gik det op for mig, at jeg jo ikke måtte bruge den gaffel jeg havde taget med 😊
Da sengetiden nærmede sig, ulmede en mistanke stadig i baghovedet på mig, og for en sikkerheds skyld sms'ede jeg Dronningen:
- Må jeg bruge min seng til at sove i ?
Svaret var kort og kontant:
- Nej !
Det ser meget hyggeligt ud og er for såvidt også meget hyggeligt at ligge på gulvet på et tyndt liggeunderlag, men det gør noget ved mig rent psykisk at ligge dernede og ikke deroppe. Ligesom det gør noget ved mig, ikke at kunne gøre som jeg lige har lyst til, ikke at kunne bestemme over mig selv. Men det gør noget ved mig, som jeg søger, som jeg godt kan lide, og som føles godt i krop som i sjæl.
Så tak til Dronningen for nogle skønne dage, der helt sikkert også har været en god forberedelse til Avalon. Hvem ved hvor mange stole vi får lov at sidde på der, senge vi får lov at sove i og knive og gafler vi får lov at spise med. Og halsbånd og manchetter og nøgenhed, det er helt sikkert påbudt 24/7
Kh snatchie.
