Jeg kæmper en kamp med djævlen i mit indre,
du ved, den der ligesom stjernerne tindre.
Jeg bukker mit hoved og er ved din fod,
prøver at være både artig og god.
Men djævlen derinde vil gerne frem,
og få mig til at være pokkers slem.
Han frister mig til at rejse mig op,
og sådan tilfældigt røre din krop.
Englen i mig siger tænk dig om,
du ved jo udmærket hvorfor du kom.
Der var jo en ting hvor om du ville bede,
at få fjernet kyskhedsbæltet, det lede.
Det Dronningen havde sat på,
således din pik var bag lås og slå.
Jeg ved jo godt hvem der bestemmer,
det jeg aldrig nogensinde glemmer.
Dronningen er til tider blid,
andre gange er hun strid.
Hvis bare hun vidste hvor jeg lider,
hvorledes det kyskhedsbælte bider.
Jeg er jo ganske paf,
hvorfor får jeg denne straf?
Er det for jeg skal lære dig at adlyde,
uanset hvilke ordrer du måtte byde.
Kampen den er på forhånd tabt,
jeg ved jo hvordan jeg er skabt.
Jeg kan ikke styre mit frække sind,
og pludselig noget falder mig ind.
Jeg beordrer dig til at låse mig op,
du ligner en der har fået en prop.
Jeg ved godt at jeg nu var rigeligt kæk,
og håber du ikke smider nøglen væk.
