Når en koncert er allerbedst, kan man blive taget af musikken og ført en ud på en rejse, som man først opdager, at man har været på, når man vågner op og er “kommet hjem”. Imens har det ubevidste hersket, og tankerne flydt frit. Det var netop, hvad der skete, da jeg engang var til koncert med “Moi Caprice”. Koncerten tilhører virkeligheden, resten incl. den smukke Domina Sebrina er desværre fri fantasi.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
I går aftes var slaven til koncert på Forbrændingen i Albertslund. “Moi Caprice” - et dejligt orkester med en sær drømmende lyd. Sebrina var med - ja det ved Hun måske ikke selv, men det var Hun.
Stående på en bred trappe, der førte op til en slags svalegang, nød Sebrina og slaven sammen koncerten. Efter en lille halv time vendte Sebrina sig mod slaven. “Læn dig tilbage mod gelænderet - med hænderne på ryggen!” hviskede Hun. Fortumlet og overrasket fulgte slaven ordene, der endnu genlød i hans ører.
Sebrina gik ind foran slaven, lænede Sin smukke krop mod hans og lagde armene om ham som i en kærlig omfavnelse. Men det var noget ganske andet Sebrina var i gang med, for nu mærkede slaven noget hårdt og koldt om sit højre håndled. Lyden af et klik fulgte, og slaven begyndte at få en fornemmelse af, hvad det var, Sebrina var i gang med. Lidt efter mærkede slaven da også noget hårdt og metallisk om sit venstre håndled, igen efterfulgt af en klik-lyd. Forsigtigt førte slaven hænderne ud til siden, og det bekræftede hans “bange” anelser - med et par håndjern havde Sebrina lænket slaven til gelænderet på trappen! Midt i en koncertsal - omgivet af måske 100 mennesker!
“Hvad synes slaven om situationen?” hviskede Sebrina. Så tæt var Sebrina, at slaven tydeligt mærkede Hendes varme, lidt fugtige ånde. Nu mærkede slaven også, hvorledes Sebrina pressede sin krop mod hans, samtidig med at Sebrina´s hænder søgte ind under slavens t-shirt og op over hans krop. De varme hænder kærtegnede kroppen, men fandt snart frem til målet - slavens brystvorter. Med fingerspidserne nulrede Sebrina slavens brystvorter, og med neglene kradsede Hun dem blidt.
“Hvad synes slaven om situationen?” gentog Sebrina hviskende. “Kan han lide det?” fortsatte Hun med slet skjult henvisning til bulen i slavens bukser. Slaven nikkede. Sebrina nød også situationen, for pludselig klemte Hun fingere hårdt sammen om slavens brystvorter. Sebrina fastholdt trykket, og slaven måtte bruge al sin viljestyrke for ikke at overdøve musikken med et hyl af smerte.
Endelig slap Sebrina´s hænder og fingre grebet og gled ud under slavens t-shirt. Dog, Sebrina skulle have hele fornøjelsen med, så i en og samme bevægelse gled hænderne tilbage, nu bare uden på t-shirten. Igen måtte slaven undertrykke et smertenshyl, da Sebrina klemte slavens brystvorter lige der, hvor det gør allermest ondt, nemlig når blodet begynder at strømme tilbage.
Musikken buldrede af sted om kap med blodet i slavens årer.
“Er slaven tørstig?” lød det pludselig, helt hverdagsagtigt fra Sebrina. Slaven nikkede, lidt fortumlet, hans tanker havde været beskæftiget med helt andre ting. “Godt, jeg skal nok hente” drillede Sebrina. “I dagens anledning!” Så greb Sebrina om slavens hoved og plantede et stort vådt kys midt på næsen. “Hyg sig!” hviskede Hun og forlod slaven.
Der stod slaven. Lænket til et gelænder med et par håndjern! Hvad skulle han gøre, hvis nogen passerede? Eller henvendte sig til ham, spurgte om et eller andet?
Sebrina var væk i lang tid, timer forekom det slaven, men endelig dukkede Hun op igen. I strålende humør med smil om læberne og et drillende glimt i øjet. Et glimt der på en gang foruroligede slaven, men også pirrede ham.
“Her” sagde Sebrina og rakte slaven det ene glas. En kort tid lod Sebrina slaven “hænge” i hjælpeløsheden og ydmygelsen, før Hun forbarmede sig og førte det op til hans mund. “Drik!” kommanderede Sebrina og hældte glasset, så slaven ikke kunne undslå sig for at drikke. Straks fra første dråbe kunne slaven smage, at den drik havde Sebrina ikke købt i baren.
“Kan slaven lide, hvad han smager?” spurgte Sebrina. Mellem to slurke nikkede slaven et “ja”. Den drik havde han smagt mange gange før, bare altid i andre sammenhænge. “Sebrina Classic” kaldte han den for sig selv.
Mens alt dette foregik fortsatte koncerten. Desværre ikke i en uendelighed og kun med få ekstranumre, men fra slaven skal der lyde en stor tak til “Moi Caprice” for en kon-cert og en musik, der fik fantasierne til at flyde frit.
Vh snatchie
Lady Nyx´s Legetøj.
