Spærret inde del 2 :
Jamen hør nu efter, nærmest råbte jeg – det er jo sindssygt det her – Jeg hedder Anders og er uskyldig!!
Straks blev lyset tændt igen og Malene snurrede rundt på hælen.
Okay – jeg havde ellers tænkt mig du lige skulle ligge og falde lidt til ro inden du skulle have din medicin, men det går jo ikke kan jeg se, så nu henter jeg dine piller og et glas vand.
Jeg skal fandeme ikke have nogen piller! Det er jo vanvid det her! Jeg forlanger at få en advokat!
Hør nu her Michael – jeg har jo forklaret dig at du ikke har ret til nogen advokat forklarede Malene overdrevet pædagogisk – du er jo allerede dømt til anbringelse...
Dommeren har lagt din skæbne i vores hænder – det vil faktisk sige i mine hænder, for Louise vores overlæge stoler fuldt og fast på min dømmekraft.
Alle de forbandede besparelser har medført at overlægen kun er på tilkald i weekenderne så jeg har bemyndigelse til at iværksætte den nødvendige behandling – om nødvendigt med tvang...
Og efter som jeg er alene på en 24 timers vagt kan jeg ikke forsvare at lade en patient med din baggrund være ufikseret.
Men hvis du samarbejder og tager din medicin frivilligt kan vi måske undgå yderligere tvang – det er op til dig, så hvad siger du ?
Jeg siger du kan rende mig! Du får røven SÅ meget på komedie når det bliver afsløret at jeg er uskyldig!
Okay – så gør vi det på min måde kom det opgivende fra Malene.
Som du ved fra din gamle afdeling skal du jo spise pillerne i forbindelse med et måltid. Men det klarer vi med denne her sagde hun og hev en klar plasticslange ned fra en hylde.
Så er det også meget nemmere når du skal have de andre måltider. Jeg har ikke tid til at sidde og made dig, men heldigvis har vi en blender - og vupti! maden fra centralkøkkenet bliver til sondemad haha.
Nå – vi kan lige så godt få lagt sonden så du kan vænne dig til den – hold hovedet helt stille, ellers bliver jeg nødt til at bedøve dig.
Efter som jeg absolut ikke havde lyst til at blive bedøvet gjorde jeg som hun sagde – eller jeg prøvede i hvert fald på det, for det var virkelig ubehageligt da hun tvang sonden gennem næsen på mig.
Det føltes som om hun pressede den gennem næsen og ind i kraniet og i ren refleks kæmpede jeg imod og forsøgte at undvige. Men Malene skubbede blot slangen videre ned i mavesækken uden at vise nogen form for medlidenhed.
Da hun mente den var langt nok nede tog hun en engangssprøjte og pressede lidt luft gennem slangen samtidig med hun lyttede på min mave med et stetoskop.
Hvis det bobler er den på plads forklarede hun og tapede derefter den løse ende af sonden fast til min næse med plaster fra en rulle.
Så er du klar til at blive fodret! Haha men nu kan du lige ligge og vænne dig til sonden så smutter jeg ud og blender din mad sagde Malene fornøjet og gik.
Det sved stadig i næsen og svælget fra den hårdhændede behandling og det føltes konstant som om der var noget i halsen jeg var nødt til at synke.
Hvis jeg havde kunnet havde jeg trukket den forbandede sonde op, men mine hænder var fikseret til sengekanten så det var umuligt at nå.
Pludselig stod Malene i døren – Så kan du godt stoppe dine julelege bjæffede hun! Ellers må jeg give dig luffer på hvis du er pilfingret!!
Nå men foreløbig er det spisetid sagde hun og sugede en grumset væske op i en stor injektionssprøjte – forbandt den til enden af sonden og tømte den med en langsom bevægelse. En øvelse hun gentog fire gange indtil skålen med den ubestemmelige væske var tom.
Det var hakkebøf med bløde løg hvis du er nysgerrig – så skal du bare have din medicin sagde hun og hev endnu en injektionssprøjte op af lommen og tømte den i sonden.
Vær så god at skylle smågrinede hun da hun fyldte den store sprøjte med vand og også tømte den i sonden.
Så er du næsten klar til at sove, du skal bare lige have lagt et kateter så du ikke sviner sengen – du kommer nemlig til at sove ret så fast...
Jamen det er sgu da ulovligt tvang protesterede jeg – man har faktisk rettigheder her i landet!
Se der tager du fejl Michael – dommeren der idømte dig forvaring fratog dig faktisk dine rettigheder og gav dem til mig – pænt af ham ikk' lo hun og fiskede et kateter frem fra et skab på væggen.
Hvor mange gange skal jeg sige det? Jeg hedder Anders og er uskyldig forsvarede jeg mig desperat imens Malene sprittede mig pikhoved af med hårdhændede bevægelser.
Slap af kom det iskoldt fra Malene – jeg ved hvordan du har det men når først medicinen begynder at virke skal du nok få det bedre. Så længe du insisterer på at være en anden end du er kan jeg i hvert fald ikke forsvare at give dig nogen form for frihed....
Jeg skulle lige til at protestere yderligere da hun med en langsom bevægelse førte den bløde gummislange op i min pik indtil det føltes som om jeg tissede uden at kunne kontrollere det.
Så – nu kan du tisse lige så tosset du vil – ja faktisk kan du ikke lade være kom fra Malene da hun tilsluttede en pose hvorefter hun tog endnu en injektionssprøjte og fyldte ballonen for enden af kateteret så det ikke kunne glide ud.
Det sker bare ikke det her – det må være en ond drøm mumlede jeg fortvivlet. Det var mest henvendt til mig selv men Malene hørte det naturligvis.
Bare rolig Michael – lige nu har du svært ved at skelne fantasi og virkeliged - men når vi først får medicinen kørt ordentligt ind får du det bedre kom det uventet medfølende fra Malene.
Jeg skulle lige til at protestere, men indså at det var nytteløst.
Skal vi ikke aftale at du tager dig en god lang lur og så snakkes vi ved i morgen spurgte Malene – ja faktisk var det ikke ment som et spørgsmål nærmere en information.
Nu får du 20 milligram af det her så garanterer jeg du kommer til at sove som et lille barn sagde hun og trak en ampul med klar væske op af lommen.
Efter hun havde monteret en kanyle på endnu en sprøjte og trukket medicinen op i den sprittede hun en plet af på mit ene lår.
Slap af sagde hun og stak kanylen i og tømte den med en rutineret bevægelse.
Sov godt var det sidste jeg kan huske hun sagde inden der blev mørkt....
