http://gag.dk/kostumer-46/officer-uniform-groen-kvinde-4419.htmlhttp://www.crestock.com/images/1620000-1629999/1625061-xs.jpghttp://artandsocialissues.cmaohio.org/images/Block_Prisoner_pg.jpgKapitel 1 : Jeg har siddet her ...Ja jeg ved ikke hvor længe på nogle tremmer der er kolde , med bind for øjne og mund, og med stramt bundne hænder og fødder, og jeg har krampe. Jeg kan ikke bevæge hverken arme eller ben, og her er koldt - jeg fryser....
Mine tilbageværende sanser er skærpede - jeg kan fra et fjerntliggende rum høre stemmer, nogen der råber, og nogen der skriger i smerte ....
Jeg kan høre tunge trin på en trappe nu .... De kommer nærmere .... Så er der igen stilhed, der ligesom bladres i en bog - eller kikkes i nogle papirer... Jeg fornemmer ligesom at der er andre i rummet hos mig ....
Så åbnes en gitterlåge.... Og jeg er ved at dø af skræk, da jeg mærker noget koldt på min brystkasse...
"Træk vejret roligt og dybt" siger en kvindestemme, det er "bare" et stetoskob som hun holder på min brystkasse, og jeg mærker et par endnu koldere heænder om mit håndled - min puls bliver kontrolleret.
Jeg mærker nu at mine hænder løsnes, men det varer lidt inden jeg kan bevæge dem - mine arme føles tonstunge . Nu får jeg også løsnet mine ben, og de reagerer som mine arme gjorde for et øjeblik siden .
"Du skal ikke rejse dig, men kravle ud, og du må først rejse dig når jeg siger til" siger kvindestemmen, mens hun tager fat i mine arme ..... "Du må godt rejse dig nu - jeg skal nok støtte dig " .. Jeg er svimmel - og er lige ved at dejse om igen, men bliver grebet ...
"Hænderne om på ryggen" siger stemmen, og jeg gør som der bliver sagt, og jeg er ikke i tvivl om at jeg igen får håndjern på - de strammer nederdrægtdigt...
Jeg bliver ført igennem en flere døre, til højre, vensre, ned af en lang gang, med et koldt gulv - jeg har bare tær, og at dømme efter hvordan det trækker når jeg går, formoder jeg at jeg er nøgen ...
Jeg bliver presset ned i på en bænk eller en stol - og kvindestemmen fra før beder mig sprede benene - og der bliver sparket til mine ankler ... Jeg kan mærke at jeg få en form for manchet om hver ankel, og jeg sidder nu med spredte ben - som jeg slet ikke kan bevæge - det føles som om jeg er ved at blive delt i to dele .
"Her kommer jeg med fange JF4B67/96" siger stemmen fra før ...
Den maske , eller hætte jeg havde over hovedet bliver fjernet - og for første gang i lang tid ser jeg lys.. Det hele er sløret, men jeg kan se to skikkelser, og nu kan jeg se en slank kvinde i en hvid kittel, og ganske rigtigt, med et stetoskob om halsen stå foran mig. Der går lidt tid før jeg ser den anden skikkelse - det er også en kvinde, hun er ældre, og selvom der er dunkel belysning herinde, er hun kraftig rødhåret, og har en militæruniform på.
"Jeg er forhørsleder, og ved siden af mig står vores sygeplejerske" siger den rødhårede. "Jeg skal afhøre dig om nogle ting, som undrer mig, og når jeg har fået de svar jeg vil have, så venter der et varmt bad, noget at spise og drikke, og du skal få lov at sove i en god seng - du bestemmer selv hvornår du vil have det !!!"
Forhørslederen kommer nu helt hen til mig og jeg hun står nu meget tæt på mig og kikker mig dybt i øjnene mens hun med hævet stemme siger: "NAVN og RANG?"
Jeg er tør i halsen, jeg ved ikke hvor længe siden det er jeg har fået noget at drikke, og det er længe siden mit stemmebånd har været i brug, men jeg får sagt at jeg hedder "Jesper Beck" ....
"HØJERE" råber forhørslederen - jeg gør endnu et forsøg og siger "Jesper Beck" denne gang med lidt mindre rusten stemme . "RANG" ? Jeg får igen med lav stemme sagt "Jeg har ikke ngen rang, jeg er elektrikker" .... "Hvad sagde du ?" .. " Jeg er elekrikker" det er stadig svært at tale, jeg kan næsten ikke kende min egen stemme ....
"I fredags klokken 02.15 blev du anholdt og taget til fange på militært område... Nu er det jeg gerne vil vide .... Hvad lavede du, en simpel elektrikker egentlig der ? " ....
Jeg har ikke sovet i mange timer, og jeg har haft sindsygt mange smerter af at sidde i samme stilling på det tremmegulv i mange timer, ja måske døgn, så jeg har haft tid nok til at tænke over det svar - men min hjerne har koncentreret sig om smerterne, og har slet ikke kunne komme med en undskyldning .. Nu sidder jeg her og prøver på at finde en .... Jeg mærker smerten da der bliver flået i mit hår - og min nakke bliver revet bagover... Jeg kikker ind i min rødhårede forhørsleders ansigt.
"Jeg har tid nok, og vores sygeplejerske her, skal nok sørge for at du ikke får noget søvn før jeg har fået svar på mine spørgsmål. "
Forhørslederen knipser i hendes fingre, og jeg kan se sygeplejersken har hentet en slange, der ligger i en plastpose af en slags .... Det er muligt hun har haft det før, men først nu ser jeg at hun har gummihandsker på ....
Sygeplejersken tager fat i min pik, og det rør hun nu har pakket ud, sætter hun op i min, jeg tror det hedder urinleder?... Det gør sindsygt ondt, og jeg vrider mig af smerte .... jeg kan lige så tydeligt mærke at jeg nu begynde at tisse, men sygeplejersken holder den resterende del af røret frem foran mig, og jeg ser at det er lukket i den ende der stikker ud fra min pik.
"Nåehhh.... Hvordan føles det ?" spørger forhørslederen
"trængte du til at tisse??" ... " Det bliver der ikke noget af, før jeg har fået svar på hvad du lavede i fredags klokken 02.15???..
"Jeg kan ikke huske det" er det bedste svar jeg kan komme på ...
"HA HA HA - den har jeg hørt før .... Det svar er ikke det jeg vil høre .... Skal du stadig tisse
"... En vandhane bag mig bliver tændt, og får lov at løbe, det gør sindsygt ondt i min blære, jeg kan næsten ikke holde smerten ud ....
"Nåehhh... jeg fik ikke noget svar .... Skal jeg stille det igen ? " ...Fredag .... Klokken 02.15... Sidste chance ....? "
Jeg kan bare ikke svare nu, jeg har bare så ondt, som jeg aldrig har haft før , mine øjne er halvt lukket i smerte, da jeg mærker et prik i min ene testikel... Sygeplejersken er ved at give mig en insprøjtning direkte i pungen, og det er en af de største sprøjter jeg nogensinde har set, og hun bliver ved med at presse væsken ind i min pung - det gør bare endnu mere ondt, og jeg hører min klynken ...
"Nåehhh han kan da godt sige noget" kommer det fra forhørslederen ... "Fortsæt" siger forhørslederen, mens hun kikker på sygeplejersken .
"Det plejer ellers at hjælpe på hukommelsen ... Men vi fortsætter bare - vi har masser af tid ... "
Jeg kan bare mærke mine pung og mine testikler er ved at sprænges, og hun bliver ved , sygeplejersken, med at pumpe væske i mine testíkler ..
Jeg kan se at sprøjten nu er tom, men smerten er der stadig .....
"Nåeehhh.... Fredag kl. 02.15 det var der vi kom fra "
Er du kommet i tanke om noget .....
Måske bliver du forvirret af sådanne to kvinder som os
Ved du hvad det har jeg en løsning på .... " Inden forhørslederen har talt færdig, sidder jeg i totalt mørke, med et stramt bind for øjenene....
"Nu kan du bedre koncentrere dig om et svar...Jeg venter" .....
"Nå det er ikke fordi min tålmodighed er opbrugt, jeg har tid nok, men jeg vil så gerne spare dig for at spilde din tid her ... Så et lille svar ville være på sin plads nu " spørgsmålet kom fra forhørslederen ...
"Jeg kan ikke huske hvad jeg lavede , jeg har været i byen, jeg var fuld" ...
"Vi har taget en blodprøve på dig, og din promille var 0,4" Det var sygeplejerskens stemme jeg kunne høre nu for første gang i lang tid . "Du havde fået noget at drikke, men ikke mere end hvad der svarer til en enkelt øl "
Jeg er igen ved at få et hjertestop, for på jeg mærker noget meget koldt og en meget "prikkende" fornemmelse på min brystkasse. Jeg kan igen høre sygeplejerskens stemme ... "Du skulle nu tage at svare, for det bliver ikke morsommere at være dig, og jeg kan ikke hjælpe dig, selvom jeg gerne ville " , det var som om forhørslederen havde forladt det lokale jeg og sygeplejersken var i ....
Jeg kunne høre en dør gå op bag mig, og nu kunne jeg igen fornemme forhørslederens trin i lokalet .
"Jamen, det er jo en af de seje, vi har her - men nu må vi se hvem der holder længst" .... " Er du lidt øm imellem benene ? .... Det kan blive meget værre ....Jeg er ihvertfald klar til næste fase... Men du skal da have lov at svare på hvad du lavde fredag klokken 02.15??"
" Jeg har altså ikke noget svar på det " .... Min stemme er nu blevet desperat... Jeg ryster over det hele, jeg er endnu mere bange end jeg har været før ....
Igen hopper mit hjerte, for jeg kan mærke at der bliver "klistret" noget fast på mine brystvorter, jeg kan mærke samme fornemmelse på mine inderlår, og selvom det føles som om min pung nærmest er bedøvet, så kommer der også noget der klistrer på den... Jeg kan høre nogle kliklyde, først i nærheden af mine brystvorter, så ved mine lår, og til sidst ved mine ømme nosser. Jeg nyder disse minutter af skøn stilhed, og et kort øjeblik er det som om jeg har glemt at min blære er ved at sprænges, og at røret i min urinleder svider, som bare pokker ...
"Smukt arbejde" siger forhørslederen ..... "Smukt arbejde" ..... "Jeg tror da at Jesper skal se hvad det er vi har gang i... "Nej vent - han skal da have lov at svare på hvad han lavede" ...
Jeg bliver svimmel, og opfatter lige at mit hovede falder ned til siden, jeg når lige at lukke øjnene, inden jeg mærker et svidende slag på min kind, og mit hovede uden varsel, falde til den modsatte side ....
"VÅGN OP - DET ER IKKE EN SOVESAL " .....Råber forhørslederen ....
Masken bliver fjernet, og jeg kan se at der sidder elektroder på bryst, lår og på min pung ....
"Er det ikke smukt?
" siger forhørslederen .... "Nu kan vi holde dig vågen, lige så længe vi har lyst " .... "Jeg synes en lille demonstration er på sin plads nu "
Sygeplejersken drejer på nogle knapper, på det apparat, som ledningerne er forbundet til og jeg mærker en kraftig snurren , som om musklerne i min brystkasse alle er ved at trække sig sammen omkring mine brystvorter ... Jeg hører mig selv råbe . "MMMMMAAAAHHAAA""" og jeg vrider mig af smerte i den stol som jeg allerede har siddet for længe i ....
"Er det ikke skønt at se en voksen mand, vride sig i smerte???" "Skal vi lige give ham 30 sekunder til at finde ud af hvorfor han befandt sig på militært område i fredags " ?? ... "Nåehhh jeg kan ikke høre noget svar - og der er kun 10 sekunder igen ... "
Jeg når lige at opfatte en der bliver knipset i fingrene, og se sygeplejersken dreje på kanpperne, før jeg mærker samme smerte som før, denne gang bare i mine inderlår, og jeg føler det som om jeg letter 1 meter fra stolen.... Jeg tror aldrig jeg har hørt mig selv skrige så højt før ....
"Nåeh..... Jeg synes ikke du er så tavs, længere, jeg kunne ihvertfald godt fornemme, at du gerne vil tale med mig".... Forhørslederen står foran mig og kikker mig dybt i øjenene ... "Snurrede det lidt i bryst og lår, min ven
" .... "Prøv at kikke ned imellem dine ben .... Jeg er slet ikke færdig med at lege med dig ..... Men spørgsmålet er hvorlænge du vil lege med mig .... Du bestemmer selv ...!!! ".... " Du er jo ved at dø af træthed, men du får ikke lov at sove, før jeg har fået svar på det spørgsmål jeg stillede dig for ...ja - det er 45 minutter siden nu ...."Du har været meget tapper, men, jeg er nok mere stædig, end du er tapper" ... "Jeg ved jo præcist hvorlænge siden det er du har sovet, men det ved du ikke selv længere " ..... " Er du tørstig ??" ... "Jamen vandet løber bag ved dig, og jeg går lige over og henter et glas, så kan jeg jo lige smage på vores vand, og finde ud om det er koldt nok ... ? "
Forhørslederen stiller sig foran mig, og drikker langsomt af et glas vand, hun tager en enklet lille mundfuld, og kører glasset hen under min næse, jeg forsøger desperat at suge lidt vædske op igennem mine næsebor, men det lykkes ikke ... Vandet er koldt, det får jeg at mærke nu, for hun hælder det ned over min krop, og det løber ned af mit bryst, min mave, og uhhhh... Ned imellem mine spredte ben .
"Nåehhh... Skal vi fortsætte?" ... Forhørslederen kikker på sygeplejersken, der kommer hen foran mig, og hun lytter igen med sit stetoskob til mit hjerte....
Sygeplejersken kikker op på forhørslederen, der nu står bag ved mig, hun nikker, og jeg når lige at høre et knips i fingrene, før jeg mærker mine nosser spiler ping pong i min pung, jeg har aldrig, før følt så ubehagelig en smerte i mit liv, og det sortner for mine øjne. Jeg hører mit skrig, der nærmest bliver hængende i væggene…. ”Nåehhh du kan da stadig bruge din stemme…Hvad med at bruge den til noget fornuftigt
” …. ”Fredag klokken 02.15… Hvad lavede Jesper Beck der
” …Det er ikke noget svært spørgsmål er det
…
Forhørslederen står lige foran mig, og selvom jeg på grund af smerte og træthed, næsten ikke kan koncentrere mig, så holder hun fat i min hage, så jeg ikke kan dreje synet væk fra hende … Hun kører nu sine skarpe negle hen over mine nosser… Jeg har normalt ikke noget imod at kvinder berører mig intimt, når bare jeg selv også kan deltage, men det hun gør, er ydmygende, og meget, meget smertefuldt .
”Kan du huske ham der fik så meget væske i hans nosser, at de sidst hang helt nede ved gulvet ?? … Gud ved hvad der blev af ham ??… Nå han fik vist ikke flere børn …” Forhørslederen griner, mens hun kikker på sygeplejersken, og siger ” Jeg tror vores ven Jesper Beck her, godt kan tåle samme behandling – så jeg synes vi skal gå i gang ” ….
Sygeplejersken kommer hen til mig, og stiller sig foran mig med en sprøjte, der er lige så stor, og lige så fyldt, som den fra før – hun holder den op i luften, og presser luftboblerne ud, inden hun pladserer den i mine nosser, og langsom presser stemplet nedad… et gør lige så ondt som før, mindst, for det føles som min pung er ved at blive trukket fra hinanden … Jeg lukker øjnene og vrider mig i smerte…
”Det ser rigtig godt ud” siger forhørslederen …. Hun står foran mig nu med et lille spejl, og selvom jeg prøver at kikke væk, kan jeg se min pung, der nu er mindst dobbelt så stor som den normalt er ….
”Nåehhh… I kan jo godt hygge jer med det her, så går jeg ud og ryger mig en smøg” siger forhørslederen …. ”Jeg er tilbage om 5-10 minutter …. ”
Jeg hører en dør blive smækket, og låst bag mig – og jeg kan høre trinene langsomt forsvinde ….
Jeg ser ned på sygeplejersken der er i gang med at fylde væske i mine nosser, jeg har sagt det før, men det bliver ved at gøre sindssygt ondt, ikke bare i mine nosser, men i min blære, mit mellemgulv og min lysken ” …..
”Jeg synes du skal finde på en forklaring nu” kommer det pludselig fra sygeplejersken .. ” Hun giver ikke op – min krop har selv været igennem en del af hendes forhør” … ”Du får ikke lov at sove den næste uge, hvis ikke du kommer med en forklaring, tro mig, jeg ved det ….”
”Jeg afsoner selv en straf her i fængslet, og hvis ikke jeg deltager i hendes afhøringer, ender jeg selv i din situation” … ”Jeg kan godt, og vil godt hjælpe dig, og jeg løber selv en risiko ved det, så du må stole på mig … ”
”Er du indsat her??” siger jeg overrasket ….. ”Ja – hvorfor tror du ellers hun låste døren
” … ”Jeg skal nok tage nålen ud, men jeg er nødt til at lade noget af saltvandet blive tilbage i sprøjten, for hun ved godt hvor længe det tager at tømme sådan en …” …
”Jeg fjerner lige elektroderne i dine lår, men du får dem på igen om lidt – jeg giver dig nemlig lidt natriumthiopental i hvert lår, der hvor de sidder. Du bliver døsig, og svimmel, og jeg skal nok give det tid til at virke, men lige så snart jeg hører hende komme tilbage, så vækker jeg dig, og fortsætter, som om alt er som det skal være … Du må stole på mig ….”
Jeg når dårligt at se stemplet i den ene sprøjte i mit lår gå i bund, før jeg bliver svimmel som bare … Og det sortner fuldstændig for mine øjne ….
Det næste jeg opfatter er at sygeplejersken står tæt foran mig og klapper mig på kinden og ind i mit øre siger ”Jesper… Vågn op – hun kommer …Kom så tilbage … Det haster nu ” …
Jeg hører en nøgle blive drejet – og jeg ser forhørslederen komme hen bag sygeplejersken, der igen presser væske ind i mine nosser… ” Det ser smukt ud” siger forhørslederen, ”Det er et godt stykke arbejde” ….
”Nåehhh Jesper Beck…. Nu skal vi have os en lille fest …. Dette forhør har nu varet i næsten 2 timer, og det skal fejres … ”
”Se jeg har taget to stearinlys med …. Er de ikke flotte ” … Forhørslederen stiller sig helt hen foran mig med lyset, og jeg kan mærke varmen under min næse, og lugten af sterin …
Forhørslederen kikker på sygeplejersken, der nu har tømt sprøjtens indhold i mine nosser …. Jeg lukker mine øjne , for jeg føler mig mere træt end nogensinde, og jeg har så mange smerter i hele underlivet ( hedder det sådan på en mand ? ) at jeg ikke kan holde ud at sidde længere, desuden har jeg krampe i mine ben, fra lår til ankler ……
”Ups” siger forhørslederen, da hun lader brandvarm sterin dryppe ned over min pik … Jeg skriger i smerte, og vrider mig i stolen. ”Hovsa, blev den varm den lille mand
? ” … Det var jo ikke så godt …. ”Jeg må hellere se om du fik brændemærker ”… Forhørslederen bukker sig ned foran mig, og kikker op imellem mine ben, men hun holder stearinlyset så tæt på mine nosser at jeg kan letter mig i stolen for at undgå at blive brændt, hvilket ikke lykkedes, og jeg kan næsten lugte hvordan min hud bliver brændt …” eg skriger i panik, og smerte….
Sygeplejersken lytter til mit hjerte… Og nikker til forhørslederen …
”Ihhh – du ligner en der trænger til at tisse, til at få noget at spise, et bad, og måske få lov at sove lidt …. ” … ” Du ser meget træt ud ….? ” siger forhørslederen …
I det samme mærker jeg en kraftig snurren i min brystkasse, samtidig med at jeg kan se at sygeplejersken igen drejer på knapperne på det apparat der står ved siden af mig ….
”Nåehhh Jesper Beck – fangenummer JF4B67/96….. Vil du snart tale med mig …. ? ”
”Jeg har flere tricks i ærmet, men det er du vel klar over, og hvis du er smart, så åbner du snart munden og fortæller mig en god historie om hvad du lavede i fredags klokken 02.15??”
Det er nu som om min hjerne og mund er holdt op med at samarbejde, for pludselig pludrer jeg løs, og jeg er ikke sikker på om det er mig der taler, men det er i hvert fald min stemme ….
”Okay… Vi var tre venner der havde været nede i byen og spise noget god mad, og vi havde fået lidt vin til maden ….. Vi kom forbi kasernen, da en af mine venner stopper op, fordi han vil tænde en smøg …”
”Vi kan se to fyre, komme nærmest vaklende, og gå ind på kasernen … Vi står så tæt på at vi kan se de viser et gult kort da de går ind …. ”
”Hmmmm ” siger forhørslederen …. ? Det er da godt at du er kommet til fornuft …. Har du mere du vil fortælle
? ”
Jeg kan ikke stoppe talestrømmen nu, og jeg ved slet ikke hvorfor …. Lige nu nyder jeg bare at jeg får lov at tale, og at jeg ikke bliver påført yderligere smerte .…. Desuden så gør det slet ikke ondt i benene mere, de er nærmest ”bedøvet” og følelsesløst …. Heg har det lidt som om jeg svæver … Meget mærkeligt
?
”ja vi blev enige om at vi også ville ind og se kasernen …Vi har alle sammen boet i byen, siden vi var børn, men kasernen har jo altid været forbudt område… Vi blev enige om at vente lidt og se om der kom flere der skulle ind på kasernen, og det gjorde der …. Også de havde et gul skilt som de brugte, når de gik forbi vagten …. ”
”Hold da op hvor du pludselig taler ”….. ? Det er rigtig fint ….. siger forhørslederen ….
Jeg ser forhørslederen gå hen til sygeplejersken der står ovre i hjørnet og kikker på mig ….
Forhørslederen stiller sig foran sygeplejersken, som nu er presset helt op i hjørnet, og forhørslederen spærrer hende inde, ved at sætte en hånd på hver væg …. ” Hvad har du givet ham mens jeg var væk
…. ” råber hun højt
….”Tøm dine lommer …. NU !!!!! ” ……
”Tag din kittel af, vend bunden i vejret på den og ryst den, så jeg kan se den er tom….. ” …….
”Okay …. Nu går vi over og tømmer skraldespanden”….
”Vend bunden i vejret på skraldespanden” ….. ”Hvad har der været i den sprøjte der ? ” …… Er det natriumpentothal
?
Jeg ser hvordan sygeplejersken får et hårdt slag, først på den ene kind, og bagefter på den anden, og tårene begynder at løbe ned af hendes kinder …. ”hvem fanden har givet dig ordre eller tilladelse til at give ham natriumpentothal
? ” …. ”Her er det mig der bestemmer ” …. Nå – men så skal du så heller ikke sove i nat …. Synd for dig …. ” siger forhørslederen …
”Tag din uniform på, vi er jo ikke færdige her … Og vi to er slet ikke færdige …” siger forhørslederen til sygeplejersken . Jeg kan se hvordan sygeplejersken ryster, mens hun febrilsk prøver at tage sin uniform på igen ….
”Jesper… for fanden … Fortæl mig mere … Når nu du alligevel er kommet i humør til det ” ….. Siger forhørslederen …. ” Nej vent …. Vi får da nok ikke brug for elektroderne mere – i hvert fald ikke på din krop” siger forhørslederen, mens hun med et skælmsk smil kikker på sygeplejersken, der er i gang med at fjerne ledninger og elektroderne på brystkasse, lår og nosser …
”Hvorfor var det dig vi fandt på kasernen, og ikke dine kammerater ? ”
”Fordi jeg tabte i sten– papir-saks” …. Jeg kan godt høre det lyder dumt – og jeg hører at jeg for første gang trækker på smilebåndet, men det er dumt, for det gør ondt ned i min lysken ….
”Hvordan kom du ind på kasernen ? ”
”Der kom 3 mænd, der også skulle ind på kasernen, den ene var vist i uniform, og jeg gik lidt bag ham, og viste bare mit sygesikringsbevis til vagten – så var jeg inde…. ”
”Hvad ville du på kasernen ? ”
”Ingenting…. Jeg var jo bare nysgerrig – jeg har jo aldrig været på området før ?”
”Du er klar over hvilken alvorlig forbrydelse det er at trænge ind på militært område ?… Det betragtes som spionage, eller forsøg på terrorisme? …” siger forhørslederen …..
Jeg forstår ikke halvdelen af hvad det er jeg sidder og pladrer af, noget af det er faktisk rigtigt, men min fantasi er gået helt i selvsving, og jeg kan slet ikke stoppe det …. Hvad er det der natrium – noget sygeplejersken har givet mig
?
”Det har jeg slet ikke tænkt over, det var jo bare et dumt væddemål ” …. Hører jeg mig selv sige ….
”Nåehhh… Nu er det vist på tide at vi stopper …. ” Lige om lidt vil sygeplejersken løsne dig, og fjerne dit kateder, jeg vil sørge for at der står lidt mad i cellen, og der er noget tøj når du kommer der ned – og en seng at sove i …… ”
Forhørslederen går over imod sygeplejersken og da de er lige ved siden af hinanden siger forhørslederen ”Når bare man gør som jeg siger – så får man lov at sove ” …..
”I morgen vil du blive løsladt, når du har skrevet under på din tilståelse, som bliver skrevet lige om lidt …. Jeg skal gøre opmærksom på at straffen for at røbe noget som helst fra denne aften er 5-10 års ubetinget fængsel, iflg den militære straffelov ”… ”Med andre ord, du har aldrig været her ” …
”Gør ham klar til at komme i seng” siger forhørslederen til sygeplejersken …
Forhørslederen låser alle skabene af, og lukker den tunge dør bag mig, og jeg kan høre nøglen blive drejet ….
”Det er jeg ked af” siger jeg til sygeplejersken … ” Det skal du ikke være, det er den risiko man løber, og jeg har prøvet det før, man vænner sig snart til det ”
”Hvor længe skal du sidde i fængsel endnu ?”
”Med lidt held er jeg ude om 3 år – så har jeg været her i 7 år … ”
Sygeplejersken sætter en pose for enden af det rør der sidder i min urinleder. Der sidder en lille ventil på, og da hun drejer på den, kan jeg bare mærke at jeg tisser fuldstændig uhæmmet, og ukontrolleret … Sygeplejersken sprøjter noget fedtet stads ned i min pik, ved siden af det rør der sidder i min urinleder …
”Jeg trækker katedret ud, så snart du er færdig med at tisse … Det kommer til at svide mens jeg gør det, og du skal regne med at det kommer til at gøre ondt at tisse det næste døgns tid - men det er helt normalt, og ikke noget at være nervøs for …. ”
Sygeplejersken trækker røret ud af min urinleder….
Det svider ulideligt …
”Lad nu være at fortælle noget som helst om det her til nogen” siger sygeplejersken, ”ellers ender du bare herinde, lige som jeg …. ”
Sygeplejersken løsner mine ankler, og det er en dejlig fornemmelse, selvom jeg ikke helt kan mærke mine fødder …
”Du må ikke rejse dig endnu …Du kan sikkert ikke holde balancen…. ” Sygeplejersken går om bag stolen, og skubber forsigtigt til mig, mens hun beder mig om at rejse mig forsigtigt …
”Er du okay ?” …..
”Ja – jeg er øm og lidt svimmel , men jeg har det okay ”
”Nu må du sige til hvis jeg du føler at du er ved at besvime”…
”ja ja …”
Sygeplejersken har hentet et stålfad, og en svamp, og hun vasker mig nu forsigtigt på mine meget følsomme brystvorter….
”Men du var tapper ” siger sygeplejersken …. ” Det var også dumt af mig at give dig natriumpentothal…Det blev lidt for åbenlyst ” ….
Sygeplejersken bukker sig på knæ foran mig, og begynder forsigtigt at fjerne stearinen på min pik …. Sygeplejersken er godt i gang med at vaske mig imellem benene, jeg kan ikke undgå at kikke ned på hendes smukke bryster da jeg mærker en sitren i min krop… Ikke som alle de andre jeg har oplevet i aften, men en utrolig lettelse, og jeg kan altså ikke gøre for at jeg kommer til at sprøjte en ordentlig klat sperm … Heldigvis fanger sygeplejersken det meste i sin svamp, som hun hurtigt skyller i skålen ….
Kort efter bliver jeg hentet af forhørslederen og ført til en mørk celle, sygeplejersken ser jeg ikke mere, hun bliver lukket inde i forhørslokalet.
Nu ligger jeg i min seng og har dårlig samvittighed over hvilken skæbne der venter hende … ?
Kapitel 2
Så blev lyset i rummet slukket, og nu sidder jeg her, og kan intet foretage mig .
Havde jeg haft mulighed for det havde jeg fyldt mig selv med en ordentlig dosis Fentanyl, men skabene er låst af nu, og her er kulsort i rummet .
Jesper Beck, som jeg jo bare ville hjælpe, får lov at sove i nat – mens jeg godt kan se frem til et halvt eller helt døgn uden søvn .
4 år inden for dette system har gjort mig hård, så jeg klarer det nok også, selvom jeg godt ved at det bliver mere end ubehageligt . Det værste er sådan set at jeg ikke ved hvad der venter mig
Det kommer helt an på hvem der skal forhøre mig. Alle ansatte forhørsledere her i dette top hemmelige miltære fængsel, som jeg befinder mig i har deres egne måder at få fangerne til at ”snakke” på .
Jeg ved det ikke bliver Sara – for hun er jo ”inhabil” i sagen, da det var hende der tog mig, nærmest på fersk gerning .
Jeg ligger mig ned på den briks, som jeg ved er i rummet, og forsøger at få så meget søvn, som jeg kan – for jeg ved at jeg nok ikke kommer til at sove foreløbig . Min øjenlåg lukker sig, og inde i mit hoved tænker jeg tilbage på tiden før jeg endte her i fængslet .
Jeg var nyuddannet sygeplejerske, og havde meldt mig som frivillig til en organisation, der behandlede syge og sårede i udlandet, især i krigsområder .
Jeg var rigtig glad for mit job, indtil den dag en af de ”indfødte” læger på det hospital hvor jeg var, anmeldte mig for spionage.
Ja, jeg havde naturligvis adgang til journalerne, hos de indlagte patienter, og mange af dem var jo soldater…. ! Men at jeg ligefrem havde spioneret, eller at jeg kunne anklages for at være spion – det havde jeg aldrig tænkt over – eller drømt om .
Men i et Afrikansk land, er det mandens ord der er lov, og hvis en mandlig læge på hospitalet mente at jeg var spion, eller havde overtrådt nogle regler, så var jeg ret sikker på at blive dømt – for selvfølgelig virker landets retsvæsen og love ud fra samme princip .
Jeg blev kort tid efter dømt til 10 års fængsel for spionage, og overtrædelse af tavshedspligten. Jeg husker godt hvordan det var at sidde i et fængsel i et fremmed land, hvor jeg knap nok kunne sproget .
Vold, voldtægt, og fanger der pludselig forsvandt fra fængselsgangene, og cellerne efter at de var blevet hentet om natten, lyden af maskingevær salver om natten – kvinder der skreg i smerte osv. Det var noget af det jeg oplevede de ca. 2 år jeg sad i det afrikanske fængsel . Jeg er selv blevet voldtaget flere gange – for en hvid kvinde i Afrika er noget eftertragtet ….
Voldtægterne holdt dog op den nat hvor jeg af to af mine mandlige fangevogtere, blev slæbt hen i en lille mørk fængselscelle, og blev beordre til at give den ene af dem et ”blowjob” … Jeg ved ikke hvad der kik af mig, men jeg jeg bed simpelthen så hård fat at blodet stod i lårtykke stråler fra hans stakkels pik … Den aften var det, i første omgang, ham der skreg som en stukken gris ….
At jeg så fik tildelt 100 piskeslag som straf, er en anden sag – resultatet kan stadig ses i spejlet .
Efter ca. 2 år i afrikansk fængsel – et helvede – blev jeg via dansk diplomati overført til dette dansk og top hemmelige underjordiske miltære fængsel hvor jeg befinder mig nu . Jeg troede at mine bekymringer nu var overstået – men selv inden for det danske forsvar, kan man opleve personer der får en afrikansk fangevogter til at ligne en engel…
Jeg blev ret hurtigt ansat ved fængslets hospital – og jeg troede at jeg skulle hjælpe syge fanger . Senere gik det op for mig, at jeg også skulle medvirke ved diverse forhør, og at der i dette danske fængsel i høj grad blev brugt tortur under afhøringerne .
I starten var jeg i chok, men alle forhørslederene gjorde altid opmærksom på min tavshedspligt, som jeg jo en gang havde overtrådt – og hvis jeg en gang til overtrådte min tavshedspligt, ville jeg risikere at jeg ikke selv kunne gå ud fra dette fængsel – en gang i fremtiden, men nok skulle regne med at blive båret ud – i en kiste !!!
Jeg har senere stiltiende måtte acceptere dette, og nu er der oven i købet udsigt til at der kan kappes et eller flere år af min fængselsstraf – ller at jeg kan overføres til et åbent civilt fængsel om et par år .
Kapitel 3 : Mine øjne havde lige lukket sig, da lyset blev tændt – og jeg kunne mærke at nogen ruskede i mig mens der blev sagt ”Kom så Simone – lad os få dette her overstået” …
Det var Bent, der tilsyneladende skulle afhøre mig …. Med sig havde han også vores læge Søren. Her i fængslet kender fangerne kun de ansattes fornavne, hvilket er et sikkerhedshensyn, så de ikke senere kan forfølge dem. Bent er af de yngre forhørsledere, og jeg ved han kan være hård, og da jeg også har assisteret ham ved tidligere forhør, så havde jeg inde i mit hoved en ide om hvad der ventede mig – og det var bestemt ikke noget jeg glædede mig til .
Søren, vores læge, kom hen til mig og bad mig knappe min kittel op, og trække den ned, så han kunne lytte til mit hjerte. Jeg ved godt at uanset hvor hurtigt mit hjerte slår, så ville jeg om lidt blive bragt til et eller andet forhørslokale …
”Ja Søren, du kender jo mine forhørsmetoder, så du ved godt at jeg ikke får brug for dig mere i aften ” …
”Du kender turen Simone, det er hænderne om på ryggen” …
Jeg kan mærke hvordan håndjernene strammer omkring mine håndled. Jeg får næsten i samme øjeblik en stramtsiddende læderhætte hen over hovedet. Jeg kan mærke hvordan min BH bliver løsnet og fjernet, og jeg kan mærke hvordan min kittel langsomt bliver knappet .
Jeg bliver skubbet frem og ud på den lange gang, og nu kan jeg fornemme at vi står i det sekskantede rum, hvorfra der i en stjerneform går seks cellegange, og hvor der også er en række forhørslokaler…
”Simone, du kender turen, stil dig op på karrusellen, og hold dig fast mens den drejer rundt … ”
Jeg ved godt at jeg kan opgive at tælle hvor mange gange jeg bliver drejet rundt, men min hjerne forsøger alligevel. Formålet med denne karrusel tur er naturligvis at jeg ikke må vide, hvilken gang, eller hvilket rum jeg bliver forhørt i . Alle gangene har forhørslokaler, der ned til mindste detalje er ens .
”Nå Simone” siger Bent … Hvad er det dog du har lavet ? Jeg er yderst skuffet over dig – det havde jeg alligevel ikke ventet af dig - det er godt nok dumt af dig ”
”Du er klar over at jeg nu må igennem samtlige forhør, som du har deltaget i, og lytte alle bånd igennem, for at finde ud af om nogle af de arresterede er blevet fyldt med, natriumpentothal eller hvad du nu har brugt . ”
”Nu lægger jeg dig over på den sorte bænk, og du ved jo godt at der kan du komme til at ligge længe ” …. ”Det her er bestemt ikke noget jeg glæder mig til – men vi skal jo have det overstået ”
Jeg mærker hvordan min uniform, langsomt bliver knappet op, og til sidst falder til gulvet . Det eneste der holder den oppe nu – er mine håndjern på ryggen. Dem kan jeg så mærke bliver fjernet nu, og min kittel falder til gulvet.
”Hænderne foran dig” siger Bent – og jeg får håndjernene på igen. Jeg bliver langsomt ført over til den sorte bænk som jeg kender så godt, men aldrig selv har ligget på.
”Ryk dig lidt op” siger Bent – jeg gør som han siger, og nu får jeg et stramt læderbælte om halsen. ”Løft røven” siger Bent, og han trækker mine trusser af mig .
Jeg får igen nogle indre billeder på skærmen, fra min tid i Afrika …. Jeg ligger helt nøgen, med bind for øjnene, og nu begynder jeg at fryse. Jeg kan mærke hvordan læderbæltet strammes lige hen over min navle – det får lige et ekstra nyk indad, så jeg ligger helt fast . Mine ankler spændes på samme måde fast, og jeg ved nu – at sådan kan jeg få lov at ligge i de næste mange timer .
”Simone – nu prøver du så godt du kan – at svare på mine spørgsmål, jeg behøver jo ikke at fortælle dig, at jo hurtigere du svarer, jo hurtigere, slipper du for mig, og jeg for dig ! ”
”Jeg tror lige jeg vil varme dig lidt op ” siger Bent …. ” Du kender mine klemmer – dem har du jo set tit – og nu er det din tur til at prøve nogen af dem. …. ”
Jeg kender godt klemmerne – det er sådan nogle, man bruger til holde en stak papirer sammen med . Inden jeg har fået den første sat i, kan jeg næsten mærke smerten af dem .
Jeg har aldrig før haft disse klemmer sat på min hud, men jeg har set hvilke mærker de efterlader på andre af dem der har været til forhør hos Bent !
Jeg mærker hvordan Bent hiver nedaf i min ene øreflip, og jeg mærker nu ”varmen” da der bliver sat en klemme i ene øre, der går ikke lang tid, før der sidder en i det andet øre …
Jeg mærker hvordan mit højre bryst bliver befamlet, og kort efter mærker jeg smerten af klemmer der hurtigt, og en efter en bliver sat i og omkring mit ene bryst – det gør bare rigtigt ondt, men jeg bider foreløbig smerten i mig … Mit andet bryst bliver bearbejdet på samme måde, og jo flere klemmer der bliver sat i, jo mere mærker jeg hvordan huden strammes til, og det begynder at gøre mere og mere ondt . Jeg udstøder nogle små klynk, men jeg har før været udsat for større smerter, så jeg klarer mig foreløbig …
”Nå Simone …. Så er vi varmet op” …. Siger Bent …. ”fortæl mig så, hvor mange journaler jeg skal kikke igennem, for at finde ud af hvem der har fået natriumpentothal
”
Jeg kan ikke svare på det spørgsmål, for jeg har ikke det nøjagtige svar, men jeg ved også, at uanset hvad jeg svarer, så vil mit svar ikke være godt nok .
”SIMONE” råber Bent … Jeg mærker hvordan han er ved at rive min ene øreflip af … Det får mig til at skrige …. ”Jeg ved det ikke” svarer jeg – hvilket faktisk er sandt … ” Du burde være klogere, Simone” … ”Du ved godt at det ikke er godt nok …. Kom nu Simone”… Jeg mærker hvordan der nu langsomt bliver sat klemmer i mine tær … En i hver trædepude , og med den klemmestyrke de har - så gør det faktisk ondt … Endnu mere ondt gør det nu, hvor det presses om hver enkelt klemme….
”Simone, du hjælper ikke dig selv, ved at være stædig, selvom det en god egenskab at have – kom nu med et svar jeg kan bruge … ”
”Jeg har ikke et svar” kommer det fra mig … Jeg mærker en svidende smerte fra klemmerne der sidder i mine brystvorter … Jeg skriger – for brystvorterne er, i modsætning til hvad mange mænd tror, noget af det mest følsomme, hos en kvinde .
”Det er dog et svar” … Siger Bent … ”Bedre end intet svar” …
”Lad mig tænke mig om, hvor mange forhør har du været med til, mens du har været her i fængslet ? 10 om ugen
.. Det passer meget godt - det vil sige at mindst at du har givet natriumpentothal i op til 1000 tilfælde …
”
Det kan blive en lang nat – tænker jeg ….
”Jeg tror ikke det er så mange …” siger jeg … ”Jeg er sygeplejerske, jeg er sat i verden, for at redde menneskeliv, og lindre smerte” … Jeg mærker den brændende smerte fra brandvarm sterin over min krop, og jeg vrider mig i lejet … jeg mærker hvordan metallet på nogle af klemmerne varmes op, og brænder sig ind i min hud flere steder … Jeg skriger af smerte ….
”Nu er du en verden hvor du bare skal svare på spørgsmål, og gøre som der bliver sagt ” siger Bent … ”Det burde du have lært – efter nogle år i dette her system ” …
”Du skal nok få lov at smage på din egen medicin, men først skal vi have et par hyggelige timer sammen ” siger Bent …
Jeg mærkede igen hvordan der blev hældt sterin ned over min krop, hvilket gør nederdrægtigt ondt, men når det også bliver hældt ned over mit venusbjerg, så er smerten slet ikke til at holde ud … Jeg kan høre mig selv skrige højt, højere end jeg husker jeg har skreget før, og højere end nogen af de ofre, jeg så tit har set ligge på samme bænk som jeg ligger på nu …
”Har du brugt andet end natriumpentothal
F.eks. Hyoscin, eller Ethyl-alcohol ??”
Jeg ved da godt at de to ting også kan bruges, men at den bedste virkning får man fra natriumpentothal, derfor har det altid været det jeg har brugt . I virkeligheden har jeg ikke givet ret mange af fangerne natriumpentothal, for jeg har sjældent været alene med dem så længe så jeg har kunne nå at give dem noget . Nu lå jeg alligevel her, og uanset hvad jeg fortæller, så vil det jeg fortæller blive opfattet som løgn, og hvis Bent, og hans andre kollegaer vil finde ud af hvor mange jeg har hjulpet, så synes jeg bare de skal gå i gang … jeg ved at min straf ikke bliver mindre, selvom jeg vælger at samarbejde.
Jeg kan nu høre og føle at briksen jeg ligger på, bliver hævet langsomt op i lodret possition. Da jeg stadig er spændt fast til briksen, begynder jeg at kunne mærke hvordan det bliver vanskeligere og vanskeligere at trække vejret, og jeg kan høre mig selv gispe efterhånden som læderspændet omkring min hals strammes.
"Nåehh.. Vi tager dig lidt ned" Siger Bent, "vi kan jo ikke have at du ikke kan tale .... "
Jeg mærker at jeg bliver rykket en smule tilbage, men det er stadig en meget ubehagelig possition jeg befinder mig i .
"Hvor mange afhøringsprotokoller, skal jeg kikke i Simone ?" ....
Jeg vælger ikke at svare ....
Jeg mærker hvordan briksen igen køres tilbage, og denne gang mister jeg bividstheden , men så snart jeg mærker at det sortner for mig, mærker jeg også at der bliver smidt en masse iskold vand i hovedet på mig - samtidig med at briksen sænkes igen ...
Jeg mærker hvordan min krop straks begynder at ryste af kulde - det vand var bare iskoldt .....
"Simone, Simone, Simone" .... Kom nu med noget jeg kan arbejde med .... " Du ved det ikke bliver sjovere for dig at tie - og jeg vil ikke- og må ikke bruge natriumpentothal for at få dig til at tale - og det ved du godt " ..." Jeg kender dig jo så godt Simone, så jeg er skuffet over at du har brugt så ufine tricks - og hvad har du fået ud af det ??"
"Du har forhindret forhørslederne i at udføre deres arbejde ... Og det er en alvorlig forseelse - men du har jo ikke selv fået noget ud af det ...Eller har du ?"
"Du fryser jo " ....
Jeg hører en susen foran mig, og er godt klar over hvad der nu venter mig ... Jeg har jo været med til en del forhør, også med Bent - og nu skal jeg åbenbart tørres, og varmes op, og selv om det lyder behageligt - så ved jeg at det bliver ubehageligt !!!
Jeg kan mærke Bents ånde i ved siden af mig ( han ryger nmange cigaretter, og børster aldrig/sjældent tænder ) så han har dårlig ånde ...
Nu begunder han at tørre mig med varmepistolen .... Det gør sindsygt ondt, da han fører den ned over min krop - og jeg skriger og vrider mig i lejet, så meget jeg nu kan ....
Jeg er så glad for at jeg er bundet til lejet, for så kan jeg da i det mindste sove på ryggen de næste nætter ... Min mave vil nok være forbrændt de næste 3-4 døgn !!!
Det er som om det ingen ende vil tage .... Og da Bent når ned til mit venusbjerg, kan jeg mærke hvordan der lugter af brændt...Der er ingen tvivl om at min kønsbehåring lige nu er ved at blive grundigt brændt af ...Det gør ufatteligt ondt - og jeg vrider og skriger som jeg aldrig har hørt mig selv før ....
Ikke engang i min tid i Afrika, har jeg været udsat for noget lignende - og jeg var ellers så glad da endelig kom hjem til Danmark ...
Jeg hører nu at varmepistolen slukkes, og jeg kan høre min egen dybe vejrtrækning - og klynken ....
"Nåehhh Simone, så fik du varmen, så har du måske noget at fortælle ? "
"Du er måske ikke blevet helt tør " hører jeg Bent spørge, og bare tanken om at jeg igen skal i nærheden af den varmepistol får mig til at svare : "Jo, jeg er tør .... "
"Nåehhh...Du kan svare på mine spørgmål ?" Siger Bent ...
"Lad mig lige være helt sikker"
Jeg mærker hvordan han prikker hårdt med en finger, forskellige steder på min krop - og jeg klynker hver gang han rører mig .... Min hud føles fuldstændig forbrændt, som efter en lang dag i solen på en sommerdag - og dem der har prøvet det, ved hvordan det føles at blive befamlet ....
"Simone, jeg lover dig at hvis du svarer på mit spørgsmål - så kommer du i et kølende og behageligt bad - lige nu er du fuldstændig stegt " Siger Bent ....
"Jeg giver dig lige et minut at tænke over det i " ....
Det minut gik åbenbart hurtigt, for kort tid efter mærker jeg hvordan briksen bliver kørt tilbage i vandret possition... Det er faktisk behageligt, for nu kan jeg trække vejret nogenlunde frit ...
Jeg mærker nu hvordan mine spænder bliver løsnet, en for en, og for første gang hører jeg den "blide" version af Bents stemme, der beder mig rejse mig fra briksen, og jeg mærker hvordan hans hånd støtter mit hovede, mens jeg rejser mig ...
Jeg er meget omtumlet, og har stadig bind for øjenene, men mine hænder og fødder er fri... Jeg mærker hvordan jeg bliver ført ud på gulvet ....
"Simone - jeg giver dig en sidste chance til at fortælle mig noget - og jeg spørger igen : I hvor mange tilfælde har du givet natriumpentothal i forbindelse med afhøringer af mistænkte ? "
Jeg svarer stadig ikke ...
"Godt Simone - du har selv valgt din skæbne - kom med mig "
Jeg bliver skubbet frem i rummet - og lidt til højre , jeg ved godt at der der befinder sig et kors, og jeg mærker hvordan mine hænder og fødder spændes fast til korset .... Jeg står med hovedet ind mod væggen .... Jeg har stadig en del sterin siddende på kroppen og klemmerne sidder stadig og strammer, og jeg prøver at undgå at de rammer væggen, for det gør ondt hver gang...
"Du fik chancen Simone -og du forspildte den - nu kommer du også til at forspilde en ordentlig nattesøvn i den nærmeste fremtid " ....
"Jeg håber du kan tælle til 50 - for jeg har lige 50 klemmer i overskud - og dem må jeg jo så finde plads til på ryggen og hvor der ellers er plads ..."
Jeg mærker hvordan huden stykke for stykke presses sammen af klemmerne - det gør præcis så ondt, at jeg kommer til at klynke hver gang der sættes en ny i .... Bent starter oppe ved mit venstre skulderblad, og arbejder sig langsomt nedaf ..... Det gør mest ondt da han når min venstre balde....
"Ja jeg nåede kun til 20" Siger Bent ... "Så er jeg jo nødt til at fortsætte " ...
Jeg skriger højt, da han sætter de sidste 5 klemmer i mit inderlår .... Det går afsindigt ondt ....
"Du har selv valgt det " siger Bent .... "Men jeg er træt af at høre på dig ..... "Åben munden" Råber Bent ....
Jeg får presset en kugle ind i munden, som bliver spændt hårdt fast omkring mit hovede .....
"Så får jeg arbejdsro" .....
Bent fortsætter med at sætte klemmer i - præcis på samme måde som før - nu bare i højre side .... Jeg er nu ikke i stand til at klynke , eller skrige, og min vejrtrækning igennem munden er blokkeret - hvilket næsten med det samme får mine øjne til at løbe i vand .....
"Ihhh.... Man burde tage et billede af mit arbejde...Det er jo nærmest kunst " ..... Siger Bent ....
"Du har forøvrigt en flot krop - og en flot røv .... Synd der er nogen der har efterladt lidt striber hist og her ... Jeg er vist ikke den første der har set dig nøgen - det ser jo ud som om nogen har givet dig tæsk med en pisk " ...
Jeg mærker igen Bents dårlige ånde - og jeg hører ham sige : "Kan du lide at få pisk ? " ....
"Nåehh.... Du kan jo ikke svare ..... Så må jeg jo finde ud af det " .....
"Hvad nu hvis jeg tog en pisk frem og sigtede efter klemmerne ... ? " .... "Skal vi sige at jeg har 50 forsøg til 50 klemmer " ......
Jeg mærker det første piskeslag ramme tværs over min ryg, og jeg hører 3-4 af klemmerne falde til jorden, samtidig med at jeg føler smerten fordobles, da falder af - for der er ingen tvivl om at de flår dele af min hud af samtidig .... Neh jeg får ikke sovet de næste nætter... Min mave er forbrændt, og nu bliver min ryg flået op af 50 piskeslag ...
Det eneste jeg håber på er at jeg snart mister bevidstheden ....
Bent tæller slagene, mens de hagler ned over min ryg, og mine baller - selvom jeg har maske på og en kugle i munden, kan jeg smage den salte smag af mine tårer i min mund .... Heldigvis er Bent så nådig at han lader det ene slag afløse det andet ... Tro mig - jeg taler af erfaring - den største smerte opnår man, når der holdes pauser imellem piskeslagene ....
"Simone - Simone - Simone - det er for dumt det her " .....
Kuglen fjernes fra min mund ..... Og jeg mærker Bent´s dårlige ånde - men er glad for at han - trods alt - giver mig noget at drikke...
Kort efter mærker jeg et prik i min nakke - og det sortner for mine øjne, jeg når lige at bemærke mine ben give efter, inden jeg mister bevidstheden ....
Kapitel 4 :
Bents historie
Mit navn er Bent - hvad jeg hedder til efternavn er lige´meget, og iøvrigt ikke noget vi bruger i det system som jeg arbejder indenfor .
Jeg er 43 år gammel, og har en lang karriere bag mig som premierløjtnant i jægerkorpset . Jeg har i flere omgange været udsendt på hemmelige togter, både her i Danmark og i udlandet .
Der kommer dog et tidspunkt i ens liv, hvor man skal skifte karriere, og for 5 år siden, fik jeg mulighed for at bruge min uddannelse her i dette tophemmelige underjordiske fængsel.
Min hovedopgave er selvfølgelig at være "vagtmester" - eller som man kaldte det før : Fangevogter . Derudover bruger jeg min erfaring fra jægerkorpset - i det jeg også er forhørsleder.
Jeg foretager afhøringer af fangerne, og mistænkte.
Disse afhøringer foregår ikke helt på samme måde som ude i det civile fængselsvæsen . Her drejer det sig om at få nogle sandheder på bordet, og metoderne vi bruger for at få fangerne til at tale kan indebære psykisk og fysisk tortur .
Det er selvflgelig ikke noget man taler højt om, og når man udfører toturen, skal man sørge for at der ikke efterlades mærker der vil være varige .... At nogle af fangerne har mærker efter mine afhøringer - det er jeg klar over - men de fleste af dem bliver som regel indlagt på infirmeriet her i fængslet efter afhøring, hvor de bliver lagt i kunstig coma, og i respirator indtil deres sår er helet . Derefter vil de fleste af fangerne være i tvivl om det er noget de har drømt, mens de var i coma .
I min tid i jægerkorpset, har jeg lært at være fuldstændig følelseskold over for dem jeg afhører ... For mig er det en "fjende" - en "modstander" , som skal ned med nakken, koste, hvad det koste vil . Derfor har jeg ingen problemer med at være den der udfører en hård afhøring - hvor den afhørte vil lide stor smerte, indtil jeg har fået klarhed over om vedkommende taler sandt eller falsk . For mig er det bare et job, der skal udføres, og om jeg står og pisker et menneske, eller skærer i et svin på et slagteri, er for mig det samme....
Den afhøring jeg lige har fortaget af en af vores fanger, som så også er vores sygeplejerske, var dog lige ved at gøre mig blød - for første gang i min tid her i fængslet ...
Simone, har jeg jo selv haft med til afhøring af andre fanger og indsatte mange gange, og jeg skal ikke lægge skjul på at jeg har nydt at have hende med til afhøringerne, for hun er en meget flot kvinde - og hun har en helt speciel udstråling, når hun kommer gående i sin hvide kittel. Det var dog første gang i dag jeg så hende nøgen, og det var noget overraskende at hendes ryg, er flået sådan i stykker ... Jeg ved hun har siddet i et udenlandsk fængsel i en periode, og de tager åbenbart ikke hensyn til om der efterlades varige men på kroppen - efter deres afhøringsmetoder
Jeg er dog så proffesionel at hun fik samme behandling som en hvilken som helst anden fange, der skulle til afhøring - ihvertfald i starten .
Jeg skal indrømme at jo længere hen i afhøringen, jeg kom, jo mere sexuelt opstemt blev jeg, og til sidst kunne jeg ikke styre mine lyster - jeg kunne bare mærke på mig selv, at nu havde jeg chancen for at komme rigtig tæt på en kvinde, som jeg længe har drømt om ......
Problemet er at jeg igen skal se Simone i øjenene, når hun bliver udskrevet fra infirmeriet ...
Derfor var jeg nødsaget til at bedøve hende med en dosis Fentanyl, inden jeg gik i gang med mit forehavende ...
Hendes bryster, selvom de var forbrændte, så var de virkeligt dejlige at røre ved - hun var delvis ved bevidsthed, så hun stønnede så lækkert, når jeg berørte dem, men hun var ude af stand til gøre modstand ...
Jeg kyssede hende, hele vejen - fra hendes hals, ned over begge hendes bryster, hendes lækre mave, og jeg slikkede hendes lækre kusse i rigtig lang tid ...
Skønt ....
Jeg fik slæbt hende over i gynækologlejet - og lagt hendes ben op i bøjlerne .....
Min pik var bare stiv nu ... Jeg var klar til at gennempule hende, men jeg måtte lige slikke hende hende en ekstra gang, og kysse hendes bryster - inden jeg genemkneppede hende .... Det var bare så godt !!!
Lige før at jeg skulle komme trak jeg mig ud - og jeg satte mig op hendes mave og spillede min pik af indtil den kom med en ordentlig ladning - og over hendes smukke ( men sovende) ansigt ....
Jeg skyndte mig hen til håndvasken - og vaskede mig , jeg tog en klud og vaskede Simones ansigt af, og fjernede mine efterladenskaber ....
Jeg tog mit tøj på, og ringede efter et par af mine kollegaer, der sørgede for at hun blev bragt ned på infimeriet, hvor hun nok skal være de næste 14 dage - 3 uger ...
Til den tid vil jeg igen kunne se Simone i øjenene - velvidende at jeg har haft en god oplevelse med hende .... Hun vil nok ikke synes helt det samme - men hun ved jo også kun halvdelen af hvad der er foregået
