Forfatter Emne: Snoren.  (Læst 2737 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

“boy”

  • Aktiv (profil har postet minimum 10 indlæg)
  • *
  • Indlæg: 448
  • View Gallery
Snoren.
« Dato: Mandag 3 Februar 2014 22:24 »
Først lidt forklaring til historien. Første halvdel er noget, jeg har oplevet, da en Domina, jeg kendte, gav mig lov til at få en fantasi opfyldt. Det er altså en fantasi, der er blevet virkeliggjort. Anden halvdel er ren og skær fantasi, og heldigvis noget jeg aldrig har oplevet   :)

Og nu til historien.

---------------------------------------------------------

For at vise, hvor glad og tilfreds Hun var med slaven, havde Lady B besluttet, at fejre slavens fødselsdag ved at invitere ham i byen og samtidig opfylde en af slavens fantasier, som han havde fortalt om tidligere. Da han fik invitationen, vidste slaven straks, hvilken fantasi det drejede sig om, men den fik nu en lidt anden slutning, end han havde forestillet sig. Og sådan fik Lady B endnu en gang sin vilje  :)

I invitationen havde stået, at slaven på et nærmere angivet tid og sted skulle stå klar iført pænt tøj. Det eneste specielle havde været, at slaven ikke skulle have underbukser på, samt at han skulle have bundet et stykke sejlgarn rundt om nosserne. Sejlgarnet skulle bindes sådan, at der var to løse ender på 1,25 meter. Det var da han så det med snoren, at slaven straks vidste, hvilken fantasi det drejede sig om.

Dagen oprandt, og der gik kun 5 minutter, før en taxa kørte op foran det sted, hvor slaven havde fået besked på at vente. Lady B havde sat sig på bagsædet, så slaven satte sig ind foran. Lady B havde åbenbart allerede givet chaufføren besked om, om hvor de skulle hen, for straks slaven havde sat sig ind, startede taxaen igen.

De kørte en 10 minutter, så holdt taxaen foran en fin restaurant, slaven godt kendte af omtale. Slaven steg ud og holdt døren foran Lady B, der i mellemtiden havde betalt chaufføren. I invitationen til slaven havde stået, at Lady B ville betale alle udgifter i forbindelse med. Heldigvis havde slaven dog sit dankort med - det skulle han senere vise sig at blive meget glad for.

Indenfor tog en tjener imod, og efter at have hængt deres overtøj i garderoben viste han dem hen til et vinduesbord, Lady B havde ringet og reserveret. Derefter gennemgik han kortet, og det endte med at såvel Lady B som slaven bestilte menuen.

Forretten var marinerede tigerrejer serveret med salat og brød til. Hertil et glas hvidvin. Alt i alt meget delikat og lækkert, og en god start på middagen.

Men ligegyldig hvor lækre rejerne var, og hvor dejlig Lady B så ud, kunne slaven dog ikke lade være med hele tiden at tænke på “hvornår! hvornår!”.  Først da forretten var overstået, og tjeneren havde båret ud, skete det. Med albuerne på bordet og hænderne foldede under hagen kiggede Lady B med et stort smil slaven dybt i øjnene.

“Så må slaven godt lukke op!”

Umiddelbart vil enhver anden spørge “for hvad?”, men slaven vidste godt, hvad Lady B mente, så han trak stolen helt ind til bordet, så den nedhængende dug dækkede hans skridt. Derpå førte slaven hænderne ind under bordet, fandt frem til lynlåsen i bukserne og lynede ned. Slaven fandt de to snore frem, og så diskret som muligt førte han dem under bordet over til Lady B. Lady B tog imod og fæstnede straks snorene til sit bælte, så Hun ikke behøvede bekymre sig om hele tiden at skulle samle dem op fra gulvet.

Så kom tjeneren med hovedretten - lammeschnitzler serveret med tyndskårne marinerede rødbeder, smørstegte æbler i tern og rucolasalat med flødedressing. Først serverede han selvfølgelig for Lady B, så for slaven. Lige i det tjeneren satte den fyldte tallerken foran slaven, hev Lady B til!

Så overraskende kom det for slaven, at han ikke kunne gøre det mindste for at skjule det pludselige og voldsomme ryk for tjeneren. Tjeneren på sin side kunne selvfølgelig ikke undgå at bemærke, at der skete et eller andet, men uskyldig som han var, kunne han på den anden side overhovedet heller ikke forestille sig, hvad det var. Så han satte tallerkenen, hældte vin op i de to glas og forlod så bordet, som om ingenting var hændt.

“Skål!” sagde Lady B og løftede glasset. “Hvad er slaven?”

“Slaven er Lady´s slave og Lady´s legetøj!”

“Det er nemlig hvad slaven er. Lady´s slave og legetøj.”

Lady B understregede sine ord med et ryk i snorene, så slaven var lige ved at spilde. De to fortsatte med at spise, mens Lady B med jævne mellemrum drillede slaven med at trække i snorene fx, når han lige var ved at putte en fyldt gaffel i munden. Da Lady B´s tallerken var tom, lænede Hun sig tilbage, tørrede sig om munden med servietten og lagde den så tilbage i skødet.

Bagefter, når han tænkte tilbage på, hvad der var sket, kunne slaven godt huske, at Lady B også havde ladet hænderne blive i skødet, men dengang lagde han ikke mærke til det. Der var så meget andet, der fyldte hans hoved.

Tjeneren kom - med et lidt specielt blik i øjnene, syntes slaven - for at rydde op efter hovedretten.

“Hvor er toilettet?” spurgte Lady B. Tjeneren vendte sig om og pegede bagud bag slaven. Lady B takkede og rejste sig.

Da tjeneren igen havde fjernet sig, sad slaven alene tilbage en stund og nød det hele. Han nippede til vinen og tænkte på, hvor heldig han havde været med at møde Lady B og blive Hendes slave. Et par minutter gik så vendte slaven sig om og kiggede efter Lady B, men Hun var ikke at se. “Hun shiner nok make up´en op” tænkte slaven og tog et lille nip til. Nok et par minutter gik, så kom tjeneren.

“Ønsker den herre desserten nu?”

“Nej, jeg vil godt lige vente til min kone er tilbage” svarede slaven, mens han på en og samme tid nåede at undre sig over det underlige spørgsmål - for selvfølgelig venter man da på hinanden - og så over hvordan han overfor tjeneren skulle titulere Lady B. Det gik nok ikke an at sige “Nej tak, jeg venter til min Domina er tilbage.”

“Jamen hun er jo gået!” svarede tjeneren lige så forundret tilbage. “Hun gik for en 10 minutter siden, lige efter hovedretten.”

Slavens helt umiddelbare reaktion var en vrede på Lady B, bare sådan at skride fra regningen, når Hun havde skrevet i invitationen - til slavens store glæde - at Hun gav, at det var Hendes dag. Nå, slaven fattede sig, og heldigvis havde han jo altid dankortet med sig.

“Det er da også rigtig, det sagde hun jo også. Jeg sidder bare her og sover. Men ja tak, så tror jeg egentlig gerne jeg vil have min dessert og så bede om regningen. Og en kop kaffe tak!”

Tjeneren kom med kaffe og dessert og lagde regningen på bordet foran slaven. Slaven betalte med det samme og gav sig så til at nyde desserten, mens han prøvede at glemme, hvordan Lady B havde snydt ham. For det syntes han, at Hun havde.

Da desserttallerkenen var tom, skeen slikket en sidste gang og kaffekoppen tømt til sidste dråbe, rejste slaven sig op for at gå. Lige idet slaven rejste sig, lød der en frygtelig larm. Kaffekopper og glas væltede, og tallerkener og bestik faldt på gulvet.

Slaven havde glemt alt om snorene under bordet og havde i alt fald slet ikke forestillet sig, at Lady B havde bundet dem fast til bordbenet på den anden 

I det samme tikkede en sms en på slavens telefon. Da slaven senere læste den, stod der:

“Hvordan synes du selv, at det går? Kh Lady B”

Kh snatchie.


velklædt slave

  • Gæst
Sv: Snoren.
« Svar #1 Dato: Tirsdag 4 Februar 2014 17:52 »
Hej snatchie,

Det var dog en uhyre inspirerende novelle, du har bidraget med :-) Tak for den pirrende fornemmelse, samt det skæve smile på mine læber.

Jeg må faktisk bekende i denne lille lukket kreds  :o at jeg gerne ligger krop og pengepung til en lignende oplevelse. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg vil kunne krybe i selv det mindste musehul, hvis jeg står der i restauranten med alt servicen på gulvet, men legen, spillet og den potentielt mulige leg efterfølgende vil også give mit sind et boost af den anden verden.

De bedste hilsner
velklædt slave