En lille hændelse i dag inspirerede mig til følgende lille fantasi.
Jeg havde været husslave for Dronningen hele dagen, som jeg plejer hver mandag, men nu var det ved at være slut. Den sidste gæst var gået, der var ryddet op, gjort rent og lagt på plads. Kun én ting manglede: en indkøbstur til IKEA ! Dronningen stod i garderoben og tog sit tøj af – læderkorset, et par diminutive lædertrusser, fiskenetstrømper i en slags gummistof og et par sorte meget højhælede sko. Selv stod jeg i privaten, nøgen med halsbånd og afventede lidt, hvad der skulle ske.
Så kom Dronningen ud i privaten – ”Hun skal nok i bad” tænkte jeg – men stoppede op lige foran mig. Det næste der skete, skete som ved en slags telepati, handlingerne afløste hinanden i en glidende bevægelse uden at der blev sagt et ord, det ene førte det næste med sig. Dronningen stoppede op, løftede højre hånd ganske lidt, det registrerede jeg og åbnede min mund, og så – men først nu - at Dronningen i sin højre hånd havde den lille lædertrusse. Jeg åbnede munden yderligere og mærkede, hvordan Dronningen med to fingre proppede trusserne ind. Jeg gabte så højt jeg kunne, men Dronningen nu med kun en finger stoppede de små læderstumper der stak ud ind i munden på sin slave. Da alt var inde, lukkede Dronningen med to fingre min mund, gav mig et kærligt klap på kinden og forsvandt ud til badet.
Jeg stod tilbage, nærmest lidt i chok. Under 5 sekunder havde det taget, uden forvarsel og uden et ord var blevet sagt. Jeg blev vækket og bragt tilbage til virkeligheden, da Dronningen ude fra badet råbte, at jeg skulle tage tøj på og gøre mig klar til IKEA. Så trådte Dronningen ud af badet, tørrede sig, og begyndte så også at gøre sig klar til IKEA.
”Er du klar snatchie ?”
Jeg nikkede og halvt mumlede et ”ja” uden gennem lædertrusserne, allerede nu gennemvåde af mit spyt.
”Godt så går vi !”
Selve indkøbsturen gik godt, Dronningen havde rimelig godt styr på, hvad der skulle handles ind, og hvor det var, så efter en god time i IKEA, satte vi også atter ind i bilen, denne gang med kurs mod Domicilet. Hel tiden, også mens vi var i IKEA, nærmest tyggede jeg løs på lædertrusserne. De fyldte godt op i munden og af og til ”flyttede” jeg – mest med tænderne – rundt på dem. Jeg producerede oceaner af spyt og mundvand, og konstant måtte jeg suge det ud af trusserne og sluge det, for at munden ikke skulle løbe over. Det var SÅ frækt – også fordi Ejeren, Dronningen sad lige ved siden af og af og til kastede smilende blikke mod mig, når Hun så, hvordan jeg arbejdede med trusserne. Og for mindre end 2 timer siden havde Dronningen haft dem på !
Til min store overraskelse kørte Dronningen pludselig væk fra motorvejen, drejede lidt til højre og venstre, indtil vi efter nogle minutter holdt foran en café.
”Kom med snatchie, jeg skal have en café latte !”
Jeg lynede godt op i trøjen, så halsbåndet ikke var så synligt, og skyndte mig så ellers ud, så jeg kunne nå at åbne for Dronningen. Inde i caféen fandt vi et godt bord lige ved et vindue. Der satte vi os – først Dronningen så mig :-). Tjeneren kom med det samme og spurgte, som han skulle - først Dronningen.
”Jeg vil gerne have en latte ! Og hvad skal du have snatchie ?”
Der fik Hun mig ! Det var ikke det, at Dronningen kalde mig snatchie, så længe der ikke var nogen jeg kendte i nærheden, var det jo lige gyldigt, men Hun krævede jo, at jeg svarede – og jeg kunne se at tjeneren allerede stod og ventede på at høre min ordre – men det kunne jeg jo ikke, havde munden fyldt med Hendes gennemvåde lædertrusser.
I en tavshed, jeg syntes der varede evigheder, udvekslede vi blikke. Mit ængsteligt, usikkert og hjælpeløst.. Dronningen´s blik ? Smilende, drillende, nå hvad gør du nu snatchie ? Jeg følte mig i den grad ydmyget og udstillet.
”Kom nu snatchie, du kan da ikke være så lang tid om så lidt !”
Jeg kiggede endnu en gang på Dronningen, men der var ingen, absolut ingen hjælp at hente. Jeg sank spyttet – bogstaveligt talt – tog mig sammen, og bestilte
”En sort kaffe !”
Det lød vildt mærkeligt, lavt og med en underlig fordrejet ulden stemme, trusserne var i vejen. Tjeneren fattede det heldigvis, men på hans efterfølgende spørgsmål om mælk og sukker nøjedes jeg blot med at ryste på hovedet. Måske også underligt, men ikke så underligt, som det der ville være kommet ud af munden :-)
Tjeneren kom med latte og kaffe og med den også det næste problem. For hvordan skulle jeg drikke kaffen med Dronningen´s lædertrusser i munden ? Dronningen tog telefonen frem og ringede, snakken gik lystigt, og Hun ænsede overhovedet ikke min spørgende blikke – eller jo, selvfølgelig gjorde Hun. Så sagde Hun farvel, lagde telefonen, kiggede på mig – og begyndte at sende en sms ! Pludselig hørte jeg Dronningen´s stemme:
”Du må godt tage lædertrussen ud, så du kan drikke kaffen.”
Jeg løftede hånden …
”Men du skal spørge først !”
Jeg fik spurgt og fik besked på at lægge den våde trusse på bordet ved siden af koppen. Nu troede jeg, at det værste var overstået, men jeg tog fejl, for knap havde jeg fået begyndt på den stadig varme kaffe, før Dronningen sagde:
”snatchie, vi har travlt, gå op og betal !”
Jeg skubbede stolen ud og rejste mig og havde vel gået et par meter, da jeg høre Dronningen´s stemme:
”snatchie du glemte noget !”
Jeg vendte mig om og fulgte Dronningen´s blik – det ramte lige ned på de gennemvåde og gennemtyggede lædertrusser ! Jeg vidste, at der ikke var nogen vej uden om, så jeg gik tilbage til bordet og proppede trusserne i munden med håbet om, at ingen så det, og gik så op til baren for at betale.
Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede, kun at jeg gjorde det. Og godt for det, så behøver det ikke at være slut med flere spændende eventyr i selskab med Dronningen :-)
Kh Dronningen´s snatchie.
