Kapitel 4
Jeg kom til mig selv, liggende på gulvet med et tæppe hen over mig, fornemmede jeg. Jeg havde maske på, men jeg frøs ikke. Jeg rørte lidt på mig, og prøvede at sætte mig op. En hånd kom mig til undsætning, og hjalp mig op.
”Er du sulten?” Tavs nikkede jeg, imens jeg genkendte stemmen som værende frøknens.
”Her!” Jeg mærkede noget støde imod min mave. Det var et rugbrød, ”værsgo du må gerne spise, choko. Og her er en flaske vand”, noget køligt rørte mit lår.
”Tak Frøken”, fik jeg hvisket med grødet stemme.
Jeg prøvede at tage rugbrød, og vand, men mine hænder var lænket på ryggen.
Raslen af nøgler, og hænderne var fri. Jeg tog hurtigt en slurk vand, imens lugten af cigaretrøg bredte sig i lokalet. Jeg hørte 2 kvindestemmer tale lavt sammen, men kunne ikke bestemme hvem de tilhørte.
Lidt efter hørte jeg et par stilletter komme ind i rummet, og noget landede ved min side. Den hæse stemme sagde :”Tag den på” jeg rakte ud efter den med en hånd, mens jeg brækkede et stykke rugbrød af, og puttede i munden med den anden hånd. Det var en jakke? Hvad var planen?
”Rejs dig!” Det var Frøkenen, ”Det var da pokker så hjælpeløs du er, frem med armene”
”Javel Fr,,,Frøken” Lidt efter mærkede jeg armene blive dækket af jakken, mærkede dem blive trukket sammen foran, og hørte lyden af remme der spændtes. Det var en spændetrøje. Så blev jeg hjulpet ned at sidde igen.
Spis du bare færdig choko, og jeg hørte en masse trin der gik. En tung ståldør peb på sine hængsler, og jeg hørte den lukke. Kort efter blev den åbnet igen, og Frøknen sagde ” Choko, alarm knappen sidder i hjørnet bag dig, hvordan du skal trykke på den, hvis du har brug for det finder du nok ud af.
Sov godt slave.”
Døren blev lukket igen.
Jeg prøvede at få lidt at spise, og drikke men måtte opgive. Umuligt med spændetrøje på.
Jeg væltede ned på siden, og prøvede at få højre håndled op til min mund, for at udføre min aften ”ting” , men kunne ikke. Flåede og rev i spændetrøjen, prøvede at få skulderen af led, ville... måtte gennemføre det projekt. Det var umuligt! Pludselig fik jeg et chok. Noget rørte mig!
Et tæppe blev trukket over mig, uden et ord. Jeg var altså ikke alene.
Prøvede at spørge om jeg måtte få hånden fri, bare et lille øjeblik, for at gennemføre min aftenting. Men den anden person forblev tavs.
En rum tid gik, men jeg kunne ikke sove. Frygtede hvad der ville ske, når Dronningen fandt ud af at jeg ikke havde fuldført min aftenting, en ting jeg havde gjort i 5 år nu. De andre Dominaer var jeg ikke bage for, men at skuffe Fruen? Den tanke spredte rædsel i min krop. Igen prøvede jeg at udføre min aftenting.
Døren blev flået op, med et brag.
” Nå slaven er vågen” Det var ikke et spørgsmål, men en konstatering. Hvor længe har han været vågen? En mandestemme svarede ” Han har ikke sovet, noget med en aften ting han skulle gøre ellers måtte han ikke sove for sin ejer”
”Så er han nemmere at knække.” Stemmen tilhørte den hæse. ”Op, slave!” Et tag i mit halsbånd hjalp min op. Spændetrøjen blev taget af mig, og min hånd fløj op til min mund, udførte mit morgenritual, imens jeg undskyldte ikke at have udført mit aftenritual. Trin forlod rummet, og jeg mærkede masken blive løsnet dog uden at blive taget af mig.
Frøkenen sagde, frem med hånden. Jeg rakte hånden op, med håndfalden opad. Mærkede jeg blev taget i hånden, og blidt ført ud af rummet, gennem en kort gang, og ud på et varmt gulv. Her blev masken taget af mig, og frøkenen stod foran mig. Mit ansigt kløede, efter at have haft maske på så længe.
” Choko. Du har 3 minutter til at gøre hvad du skal, herude på toilettet”
Jeg kiggede mig omkring, ingen bad.. satte mig og forrettede min nødtørft, fik vasket hænder, og prøvede at børste tænder, med en finger og håndsæben. Hele tiden var Frøkenen i rummet.
Lige inden vi forlod rummet sagde Frøkenen til mig :” Choko , hvis du siger din Frue hedder mørkets Dronning, når du bliver spurgt, er det et acceptabelt svar ”
Så blev jeg trukket ud i gangen, og hen til en dør. Der lød en brummen, og døren blev åbnet.
Det skarpe lys blændede mig.
Den hæse stemme sagde :” Choko, et du blevet klogere nu? Hvad hedder din Frue?
Jeg sagde :” Det siger jeg ikke, hendes navn er min hemmelighed”
” Dejligt” lød det fra den hæse. ”Det ville være SÅ ærgerligt hvis du havde svaret. Nu har vi jo lige gjort klar til at få det ud af dig, på den ene eller anden måde.”
Ned, slave!
Pr. refleks bøjede jeg benene og knæene ramte cementgulvet med et KLONK! Lagde panden i gulvet, med armene foran ansigtet håndfladerne opad, som jeg har lært af Dronningen.
”Flot, slave. Noget kan du da finde ud af”, stemmen tilhørte Frøkenen. Jeg fik blindfold på og spændt manchetter på hænder og fødder, så blev jeg lænket. Mine arme ikke særligt stramt, men mine ben blev spredt meget. Mærkede en kold ting blive skubbet under min mave, og hørte kæderaslen. Det var et hejs, der trak min mave opad. Snart stod jeg på alle fire, på tæer og med spredte ben. Mit skridt var frit tilgængeligt og meget sårbart. Som jeg stod der hørte jeg stilletene gå i hver sin retning. Et par til hovedet, og et par bag mig.
En pludselig smerte ramte mig, fik mig til at skrige af forskrækkelse. Jeg var blevet ramt af en bullwhip på balderne, slaget kom fra hovedenden. Frøkenen lo. ”Nå, choko, du kan jo godt skrige.
Når du er klar til at sige din Frues navn klapper du i gulvet med hånden, vis mig lige du kan.” Jeg klappede tavst gulvet. Rustede mig mentalt til smerten jeg vidste ville komme.
Jeg blev så sparket i skridtet, hårdt ubarmhjertigt, imens jeg blev pisket på balderne med bullwhippen. Løftede hånden, var lige ved at klappe i gulvet, halvt knækket. Men kom så i tanke om en ting Fruen havde sagt til Frøkenen: ”Choko er hardcore”.
Og til mig :”Choko, gør mig ære, vis dig fra din bedste side”.
Jeg nøjedes med at knytte hånden, og hvisle ud mellem tænderne.
Frøkenen, sagde :” Kom, vi bytter plads..” En lille pause, imens jeg hørte dem gå rundt om mig. Smerten startede igen, men det var ikke længe før den hæse stemme sagde. Det her gider jeg ikke.
Jeg har en ide, der nok skal knække svinet.
Jeg blev sænket, og faldt livløs sammen på gulvet, havde ikke kræfter til at ligge på knæ. Mine lænker blev løsnet. Med tungen fugtede jeg mine læber.
”Op her!,”
Jeg prøvede at rejse mig, men kunne ikke benene svigtede. Nu blev jeg taget under armene, og blev hjulpet op at stå. Nu blev jeg ledt hen til en ting, mine knæ stødte på. Jeg blev vendt, så knæhaserne ramte og fik besked på at sætte mig, for derefter at lægge mig. Jeg bekærkede at jeg lå på noget der føltes som et net.
Jeg valgte at lægge mig på ryggen, nettet blev lukket om mig, og jeg fik fødderne bundet sammen.
Nu blev der sat en krog i mine reb der holdt fødderne samlet, og jeg mærkede mine fødder blive trukket opad. Nettet kradsede og strammedes gradvist om mig. Briksen blev sænket samtidig, så nu hang jeg i fødderne og svævede.
Jeg hørte en plasken, og undrede mig... ”Hvad hedder Fruen?” Da jeg ikke svarede, mærkede jeg at jeg blev sænket , og hovedet kom under vand, eller rettere urin. Gispende efter luft, blev jeg trukket op igen.
”Hvad hedder hun?”
Jeg fik stønnet ”Fruen”
Og mærkede jeg blev sænket igen.
Denne gang var jeg forberedt, så jeg holdt vejret,og prøvede at drikke lidt. På et tidspunkt måtte fadet da blive tomt.
Jeg var ved at drukne, da jeg igen blev hejst op.
” Hvad hedder hun?”
” Øh? Min ejer?”
Hejset kørte mig nedad igen.
Døren blev smækket op med et brag!
”STOP!” Stemmen tilhørte Dronningen. ”Det her var ikke hvad vi var enige om. Vi udøver ikke tortur!”
Henvendt til mig sagde hun ” choko, hvor længe har det stået på?”
”Frue, jeg ved det ikke, men har været morgenbadet to gange”, svarede jeg.
”Ned med ham”, igen holdt jeg vejret, forberedt på det værste, men denne gang var fadet væk.
Jeg kom ned på gulvet, og en spand vand blev kastet over mig, for at vaske mit ansigt.
Nettet blev løsnet, og mit blindfold taget af.
” Følg med mig, choko” Fruen gik ud af rummet med faste skridt.
Jeg gik efter, og snart var vi på et badeværelse. ”Vask dig ordentligt, vi er ikke færdige med dig, når du er færdig lægger du dig på knæ, du vil blive hentet”
Så forlod Fruen mig. Selvom bruseren løb, hørte jeg Dronningens ophidsede stemme fra gangen. Hun lød bestemt ikke tilfreds!
