Du sidder foroverbøjet på knæ, med dine hænder bag ryggen. Sådan har du siddet i 8 timer nu, tror du. Du ved ikke helt hvor længe der er gået, da det er umuligt for dig at følge med i tiden, når dit bind for øjnene lukker alt lyset ude. Det eneste du ved, er at det er meget ubehageligt at sidde som du gør, men der er ikke noget at gøre ved det. Buret er simpelthen ikke større. Du er bare glad for at du fik slikket din skål ren, efter din aftensmad, så du ikke behøvede at sidde med ballgag hele natten. Så havde det først været en rigtigt lang nat.
Du sidder der, nærmest ubevægelig og venter. Venter på at høre en hvilken som helst lyd. Noget som helst, som kunne tyde på, at du bliver lukket ud. Håndjernene begynder efterhånden at gnave lidt. Det irriterer dig, men du ved, at der ikke er noget at gøre ved dig. Og at det ikke hjælper noget at brokke dig. Du ved at jeg har været utroligt sød ved dig. Du mindes dengang du måtte tilbringe natten stående i gabestokken. Der fik du nærmest ikke lukket et øje.
Du hører pludselig en kendt lyd! Lyden af mine blanke sko der bevæger sig ned ad trappen. Du fyldes med glæde! Endelig får du lov at komme ud. Du vil utroligt gerne sige hej og fortælle hvor glad du er for at se mig. Men du ved bedre. Du ved, at du ikke skal snakke, før du bliver snakket til. Du kan intet se for dit blindfold, men du kan høre hvordan jeg går hen til kædesamlingen og står og roder lidt. Lyden af kæderne tænder dig. Jeg rasler lidt med en kæde, før der bliver stille igen. Du hører hvordan jeg begynder at bevæge mig rundt i lokalet, mens kæden rasler lidt i mine hænder. Jeg går rundt om dig, hen bag dig. Du hører mere rumsteren, men du holder dig stille. Du vil så nødigt skuffe mig - du har fået at vide du skal være stille og så er du stille. Du er en lydig og dygtig slave. Du hører hvordan jeg bevæger mig rundt om dig igen. Du hører hvordan jeg begynder at gå op ad trappen igen. Så var det nok ikke dig jeg kom ned efter alligevel. Du bider det i dig. Du er en dygtig slave, som har fået besked på at være stille og så er du stille. Du hører døren smække igen og blive låst.
Du ved ikke hvor længe der går, før døren bliver låst op igen. Alt mellem 15 minutter og en time. Du hører mine sko komme ned ad trappen igen. Jeg kommer helt tæt på buret. Du kan høre hvordan jeg stopper op foran buret. Du kan mærke hvordan mit blik bevæger sig henover din nøgne krop. Du håber jeg er tilfreds med hvad jeg ser. Det ved du, jeg er. Jeg sætter mig på hug og begynder at låse hængelåsen på buret op. Endelig! tænker du. Men du bliver siddende, til du får en besked. Sådan som jeg har opdraget dig. Jeg hægter en kæde fast i dit halsbånd og du får at vide, at du skal komme ud. "Rejs dig op". Du gør som der bliver sagt. Det føles skønt at strække dine ben igen! Jeg går rundt om dig og tager dine håndjern af. Jeg stiller mig foran dig. Du kan mærke det kolde stengulv under dine bare fødder. Jeg tager blindfoldet af dig. Du misser med øjnene, da de endelig får lys igen. Du får besked på at kigge ned. Du gør som der bliver sagt, men fanger lige, at jeg er i jakkesæt. Dog uden slipset. Måske du kan få lov at binde det for mig! Det vil du så gerne - vise at du er brugbar og dygtig. Der er intet du hellere vil, end at være brugbar i mine øjne. At være underdanig og vise at du sagtens kan klare de opgaver du bliver sat til. Du stirrer på mit bælte og tænker på min pik der gemmer sig inde bag mine bukser. Du kigger ned på mine sorte lædersko - Du synes nok du kunne høre det var de sorte. Du har brugt så mange nætter i buret efterhånden, at du kan høre forskel på de sko jeg har på, når jeg kommer ned til dig om morgenen.
Du får besked på at følge efter mig. Du kommer op i køkkenet. "Scrambled eggs, bacon og en stor kop kaffe med mælk. Du har et kvarter" siger jeg, mens jeg lænker dig fast til krogen i køkkenet. Du går straks igang, mens jeg går ind for at gøre mig klar til det sidste. Du håber sådan at jeg har brug for dig. Du håber sådan at du må sutte min pik. Du har jo opført dig ordentlig og ikke sagt en lyd. Du begynder at lave mad, mens du tænker på hvor sulten du er. Det var ikke meget aftensmad du fik i går. Du håber du må få noget til morgen. Duften af maden du gør klar, torturerer dig. Men du ved, at det ikke er til dig. Du ved du er heldig, hvis du får lov at spise samme mad som mig. Men nu skal du koncentrere dig. Du vil meget nødigt have maden klar for sent. Du håber jo, at du kan gøre mig glad, så du kan få lov at tilbringe dagen i et af de større bure.
Edit: Da dette er første gang jeg forsøger mig med denne slags, kunne jeg kanon godt tænke mig lidt feedback.
