Huset har en million forskellige lyde, og efterhånden kender ham dem alle.
Han, Køteren.
Han har en seng og et bord og en stol. Den grønne, låste dør har resterne af et klistermærke siddende cirka i skulderhøjde, og han forestiller sig, at det måske engang har været et børneværelse. Tapetet er orange og falmet.
Konen låser op, og han når at kaste et blik på hendes fede krop i bedstemorskjolen, før hun smækker hundesnoren om halsen på ham og tvinger ham ned på alle fire.
Hun trækker ham ind i dagligstuen, hen over det ulækre gulvtæppe. Alt i huset lugter gammelt, en blanding af gammel mad og gammelt, indtørret pis. Grædebørn og ridset teaktræsfinér.
Manden sidder i sofaen med spredte ben, og han griner. Han vejer mindst 130 kg, måske mere, hans skjorte er plettet af sved. Den har samme farve som hans tænder. Konen hiver i snoren og råber ”Kom så! Kom så!”
Mandens stive pik står lige ud i luften, og den er knortet og enorm. Køteren har aldrig set så stor en pik, med en omkreds som et håndled. Den er som en ege-gren med en mærkelig bark af spættet hud. Tæt på kan han se, at manden har tvundet elastikker omkring roden, mindst 10 eller 20.
Han bliver placeret lige foran den, konen råber igen, ”Sut så for satan! For satan, slik!”
Hun hiver op i bedstemorskjolen, så de hvide lår bliver synlige, og hun begynder at gnide sig selv.
