Det var en meget mærkelig dag, hvor slaven først til sidst forstod, hvad det gik ud på.
Slaven havde af Fruen fået besked på at møde op på en bestemt café på et nærmere angivet tidspunkt. Det eneste, Fruen ellers havde nævnt, var, at slaven skulle have en renvasket pik. Ikke noget med halsbånd. Blindfold, reb i rygsækken eller andre ting. Bare en renvasket pik!
På caféen fik slaven besked på at hente en kop kaffe til Fruen og noget til sig selv efter eget ønske. Det blev også en kop kaffe.
Bevæbnet med hver sin kop kaffe gik snakken frem og tilbage. Slaven nød at sidde midt imellem en hel masse mennesker og snakke helt almindeligt med Fruen, samtidig med at han var sig deres relation helt bevidst. Det kildede ham, at der her helt åbent foregik noget, der for de øvrige cafégæster var helt usynligt.
Det almindelige i situationen ændredes, da Fruen åbnede sin håndtaske. Skiftet var ikke særlig dramatisk, og det var kun pga slavens kendskab til Fruen, at han fornemmede, at der nu skete en ændring.
Hvad der skete var, at Fruen lagde to kuverter og en kuglepen på bordet foran slaven. De to kuverter var helt nye, men dog påført frimærker. Slaven kiggede, først på kuverterne, så med et meget spørgende blik på Fruen.
“Slaven skal skrive hans navn og adresse på begge kuverter!”
Det sendte søde kuldegysninger gennem slaven, da han hørte Fruen bruge ordet “slave” midt i mylderet af cafégæster.
Slaven gjorde, som han havde fået besked på, hvorpå Fruen bad om både kuverter og kuglepen og puttede begge dele tilbage i tasken. Da Fruen trak hånden op igen, havde Hun sin lille pung i hånden. Fruen åbnede den og rakte slaven en 100 kr seddel.
“Slaven kan betale for kaffen. Bagefter går vi hen i Silvan.”
Lettere mystificeret over hvad der var foregået, og hvad der skulle foregå - Silvan? - gik slaven op og betalte. Derefter gik han tilbage til bordet og gav Fruen de resterende penge, inden han hjalp Hende frakken på.
…………………………………………………………...............
På vej hen til Silvan spekulerede slaven som gal over, hvad det mon kunne være, Fruen ville købe der. Beslag måske, eller jernkæder? På den anden side kunne det også være noget helt tredje eller fjerde - at Fruen havde en livlig fantasi havde slaven flere gange erfaret.
Inde i forretningen gik Fruen lidt søgende rundt, som om Hun ikke helt vidste, hvad Hun ledte efter. Kæder var det i alt fald ikke, kunne slaven hurtigt konstatere, dem gik de bare forbi. Først, da de kom til en lille afdeling med hængelåse, standsede Fruen op. Hun rodede lidt blandt dem, tog enkelte ud til nærmere eftersyn, og endte med at vælge en helt lille model med to tilhørende nøgler.
På vej op til kassen prøvede slaven som en gal, at få de ting, han vidste, til at give mening. Men hvor meget han end spekulerede, kunne slaven ikke finde nogen forbindelse mellem to kuverter med hans navn på og en hængelås med to nøgler.
………………………………………………………
Udenfor i den friske luft drejede Fruen til højre og styrede målbevidst ned ad gaden. Slaven fulgte efter i to skridts afstand. Efter nogle minutter kom de til en tom grund, der midlertidigt blev benyttet som parkeringsplads. Den var knap trekvart fyldt.
Fruen skråede ind over grunden, slaven efter, og stoppede op mellem et par biler.
“Hænderne om på ryggen og spred benene!”
Intetanende om, hvad der nu skulle komme, gjorde slaven som beordret. Fruen førte hånden ned og tog gennem cowboybukserne et fast greb om slavens nosser. Han krympede sig i smerte.
“Ret dig op og kig mig i øjnene!”
Fruen tog endnu hårdere fat, mens Hun med et frydefuldt smil stirrede slaven ind i øjnene. Så løsnede Hun grebet og begyndte at knappe slavens bukser op. Så snart det var muligt, stak Fruen hånden ind og hev slavens pik og nosser frem. Slavens pik viste allerede tegn på liv, og med et par få sikre tag fik Fruen den til at stå stiv og strunk i den kølige vinterluft - midt på en offentlig parkeringsplads omgivet til alle sider af Volvo´er og Audi´er.
Mens slaven - og hans pik! - stod der, tog Fruen den lille pakke med hængelås og nøgler frem. Hun begyndte at åbne den, men indpakningen drillede, og det tog sin tid. Imens så slaven sig nervøst omkring, men der var heldigvis ingen at se i nærheden.
Endelig lykkedes det for Fruen at få åbnet pakken, og Hun to hængelåsen og de to nøgler ud. Med den ene åbnede Fruen låsen, hvorpå Hun bøjede sig ned og førte bøjlen fra låsen gennem først den ene, så den anden piercing i slavens pik. Fruen kiggede op på slaven, der ikke havde kunnet lade være med at kigge ned for at se, hvad der foregik. Deres øjne mødtes, og i samme øjeblik lød et “klik”, der forkyndte, at hængelåsen atter var låst.
Fruen tog slaven pik i sin hånd og kyssede den. Pikken forsøgte at gøre, hvad den havde lyst til, men forgæves
Fruen smilede op til slaven og proppede den så tilbage i bukserne.
Fruen rejste sig nu op og begyndte at tage nøglerne ud af nøgleringen. Efterhånden som Hun “befriede” dem, satte Hun dem i klemme mellem slavens læber. Da begge var befriet, tog Fruen de to kuverter frem fra tasken og puttede først den ene, så den anden nøgle i hver sin kuvert. Fruen kiggede over på slaven og smilede, mens Hun lukkede kuverterne.
“Kom!” sagde Hun og begyndte at gå.
Turen gik tilbage over parkeringspladsen, tilbage til gaden. Her drejede Fruen igen til højre, og allerede efter godt 100 meter stødte de på det Fruen ledte efter - en rød postkasse!
Men kun den ene kuvert kom i. Den anden gemte Fruen til der efter et par gadehjørner og nogle 100 meter til dukkede endnu en postkasse op. Idet Fruen puttede den anden kuvert gennem sprækken, vendte hun sig om mod slaven og sagde:
“Mon ikke i alt fald den ene af dem når frem?”
Kh snatchie.
