Fruen sad ved bordet i Privaten, da De kaldte på mig. Fingeren pegede mod gulvet, så jeg satte mig på knæ foran Fruen. Fruen smilede. Her bagefter kan jeg se, at det var tydeligt, at Fruen glædede sig til det, der nu skulle ske. Fruen tog en kuvert, der lå på bordet, og rakte mig den.
- Vær´s´go, du må gerne åbne den nu.
Jeg tog kuverten, mit bryst var ved at sprænges af bare spænding. Hvad mon kuverten skjulte, det måtte være noget særligt, siden Fruen ville fortælle mig det på denne måde.
- Må jeg tage en kniv ? spurgte jeg. Et brev fra Fruen sprætter man ikke op med en finger, så det hele flosser.
Fruen nikkede. Jeg åbnede en skuffe, tog en spids kniv og begyndte med rystende hænder at sprætte kuverten op. Det gik, uden at jeg ødelagde noget, og jeg tog papiret ud. Det var et håndskrevet brev fra Fruen.
”Kære slave !
Inden der er gået 10 dage har du fået trykt 100 klistermærker og sat dem op forskellige steder i byen. Alle stederne skrives ned, 10 af dem dokumenteres med foto og alt sendes til Fruen.
På mærkerne skal stå: ”slaven snatchie tilhører Fru Maria”
Kh Fruen.”
Mange hilsner Dronningen´s snatchie.
