Hej Sandratøsen
Sjældent har jeg oplevet at have så ambivalente følelser ved at læse en historie, som jeg havde, mens jeg læste dit indlæg. Mest af alt fordi jeg først bagefter kiggede på overskriften og forstod, at det var en fantasi.
Så mens jeg læste det, vred alt sig i mig som dominant / Susan, fordi det beskrevne så nemt ville kunne risikere både at give skader fysisk på kort sigt, men også skade tilliden til herskerinden og din evne til at nyde analsex på lang sigt. Alt var bare så meget imod mine principper for god sex, hvor man sagtens kan gøre noget, der føles meget voldsomt, men i virkeligheden tager hensyn til kroppens behov.
Men jo længere jeg kom frem i teksten, jo mere kunne jeg identificere mig med den masochistiske overgivelse, selv om oplevelsen ikke var fysisk rar. Jeg genoplevede i glimt nogle af de gange, hvor min Herre Hardwhip netop har bragt mig ud til afgrundens rand og tilbage igen gentagne gange. Hvor jeg har været tæt på for alvor at tigge og bede ham om at stoppe (vi har ikke et stopord, men han ved, hvad jeg plejer at bruge som stopord, og jeg føler mig sikker på, at han ville lytte, hvis det var nødvendigt) - for så under en kort pause at blive taknemmelig over, at han ikke lyttede og tog mit jammer alvorligt, selv om jeg virkelig mente det.
Så via din historie, som jeg troede var en oplevet erfaring, mens jeg læste, fik jeg kontakt med både mine mest sadistiske og mest masochistiske følelser, og jeg fik et realitetstjek af, om de pricipper, jeg opstiller for min adfærd som dominerende, er så uoverskridelige, som jeg sædvanligvis selv opfatter dem som.
Derfor rigtig mange tak herfra for udfordrende læsning, der dog lige i min situation mere virkede som "no go, det vil jeg som dominerende ikke udsætte nogen for" (selv om jeg godt kunne klare at være i den modtagende ende), hvilket lige nu gør, at mit solar plexus er i følelsesmæssigt oprør. Hvor jeg nok, hvis jeg havde læst det som fantasi, især ville have haft aktivitet i underlivet.
Tak
Susan
