Det var en ganske almindelig onsdag i marts. Jeg sad som så mange andre morgener i S-toget på vej mod Nørreport. Dybt begravet i min avis og uden at ænse den trængsel og skubben, der herskede omkring mig i det overfyldte myldretidstog. Men denne morgen skulle vise sig at blive afgørende anderledes. For pludselig fik jeg en lille seddel stukket ind over min avis. ”Du stirrer!”, stod der. Jeg kikkede mig desorienteret omkring og mødte på sædet lige overfor nogle søde og smilende kvindeøjne. Blev klar over, at jeg de sidste mange minutter havde haft mit blik stift rettet mod kvindens sorte, højhælede støvler. Inden jeg nåede at formulere en undskyldning, stak hun mig en ny seddel: ”Kan du lide mine støvler – tlf. 483641XX.” Vi havde nået Østerport og før jeg fik lejlighed til at svare, var kvinden forsvundet i den almindelige vrimmel af udstigende passagerer.
I de næste dage vendte og drejede jeg den lille seddel, for sagen var, at jeg i høj grad kunne lide de støvler. Ja, ikke bare det. Jeg havde jo siddet og fantaseret om at knæle ned og kysse og kærtegne dem. Ikke at det chokerede mig, for jeg havde for længst erkendt min fetish for støvler og mine submissive, BDSM tilbøjeligheder. Det, der optog mig, når jeg sad og smuglæste sedlen igen og igen på mit arbejde var, om jeg skulle benytte dette tilfældige og usædvanlige møde som afsæt til at prøve at realisere mange års drømme og fantasier om det sorte univers.
LineJeg valgte at springe ud i det. Ringede til nummeret på sedlen, hvorefter en venlig kvindestemme sagde, at hun havde ventet mit opkald og allerede reserveret tid til mig. Om det ville passe i morgen kl. 16? Det passede mig fint og næste dag kl. 16 fandt jeg mig selv stående foran en dør i et gammelt lejlighedskompleks, hvor jeg med rystende hånd trykkede på ringeklokken.
Kvinden fra S-toget lukkede mig indenfor med et stort smil. Hun var lyshåret, omkring de fyrre, elegant make-up. Bare skuldre og ellers et sort latexkorset og en kort nederdel - også i sort, stram latex. Nylonstrømper og højhælede, langskaftede støvler der sluttede lige over knæene.
”Se”, sagde Hun og lo og løftede det ene ben ”jeg har skam andre støvler, end dem du så i toget.”
Hun så vidunderlig ud. Jeg ville sige noget, men var tør i halsen og stammede og følte mig rød i ansigtet. Jeg fik præsenteret mig, og Hun fortalte at Hun hed Line. Hun så smilende på mig og gelejdede mig ind i en sofa i et halvmørkt rum med oplyst af talrige levende lys. Selv satte Hun sig i lænestolen på den anden side af sofabordet, lagde benene overkors og tændte en cigaret.
”Fortæl mig nu, hvad du har på hjerte. Nå, nej for resten – inden du starter, skal du lige have dem her på, så du ikke render nogen steder.”
Hun rejste sig, lænede sig ind over mig og smækkede et par håndjern omkring mine håndled.
Jeg fortalte og Hun lyttede. Og Hun nøjedes ikke med at lytte. Hun afbrød mig også og spurgte, hvis der var noget jeg ikke forklarede ordentligt eller noget, Hun var i tvivl om. Og det, der begyndte som en enetale fra min side om mine ønsker, udviklede sig til en inspirerende samtale mellem to mennesker med samme - eller rettere modsatrettede - interesser: Mit ønske om at underkaste mig, Hendes ønske om at styre og kontrollere et andet menneske.
Efter en times tid sagde Line, at Hun nok mente, jeg kunne bruges, og at Hun ville sende bud efter mig, når Hun havde brug for mig. Hun rejste sig, løsnede mine håndjern og pegede på gulvet.
”Som afslutning på vort første møde, skal du lige lære hvordan du skal hilse på din Domina. Kys mine støvler!”
Jeg forlod stedet i godt humør. Jeg havde ikke fået nogen seksuel tilfredsstillelse, men jeg havde fået det, der var bedre: En følelse af, at Line ikke kun var interesseret i det faste månedlige beløb, vi havde aftalt, jeg skulle overføre til hendes bankkonto. Men at hun faktisk også interesserede sig for mig som menneske.
Et par uger senere fik jeg en mail med indkaldelse til tjeneste hos Line. Igen var det med let rystende hånd jeg ringede på, og igen var Line sød og smilende da Hun åbnede. Men denne gang sagde Hun ikke noget, og jeg forstod straks hvad Hun forventede af mig. Jeg knælede ned og kyssede Lines støvlespidser. Efter kort tid skubbede Line mig væk med et let spark.
”Tag tøjet af og kom ind i det store rum når du er færdig.”
Jeg gjorde som beordret. Og i det store rum lagde jeg mig på knæ foran Line, der sad i en lænestol. Hun klappede mig venligt på kinden, tog mine hænder og låste dem på ryggen med et håndjern. Så lagde Hun nænsomt at halsbånd om halsen på mig. Det var, sagde Hun, symbolske tegn på, at nu tilhørte jeg Hende, og at min vigtigste opgave herefter var at stå til rådighed for Hende.
Helt konkret forventede Hun, at jeg udførte forskellige huslige pligter: gulvvask, rengøring af badeværelse, småærinder i byen mv. Og Hun forklarede, at det vi nu var begyndt på kunne jeg betragte som en rejse. En rejse under Hendes ubestridte ledelse. En rejse, der ville betyder at mange af de grænser, jeg havde nævnt for Hende i vor første samtale, stille og roligt ville blive rykket. Og i den forbindelse ville det være nødvendigt, at jeg indordnede mig under en lidt strengere disciplin. Dels ville Hun nu straffe mig fysisk efter eget forgodtbefindende. Dels ville Hun have mit telefonnummer, så Hun kunne ringe, hvis Hun syntes, der gik for lang tid, inden jeg fik svaret på Hendes mails. Jeg fandt begge krav helt rimelige og fortalte Hende, at Hendes ønsker var i tråd med min langsigtede plan om fuldt og helt at komme til at tilhøre Hende. Hun smilede uudgrundeligt:
”Det kan godt være, du har en langsigtet plan. Men den er ikke længere interessant. For jeg har også en plan – og det er den, der gælder.
Kys mine støvler igen!”
Opdragelse på klinikkenUnder mit første besøg havde jeg nok bemærket, at det rummelige men sparsomt oplyste lokale var godt forsynet med forskellige SM-redskaber såsom gabestok, kors, kroge i loft og gulv osv. Og denne gang fik jeg lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab udstyret, for nu trak Line mig i halsbåndet over til væggen og låste mig fast i gabestokken. Uden at sige en lyd hentede Hun en pisk. Jeg kunne i spejlet se, hvordan Hun stillede sig bag ved mig, hævede armen og slog. Åh, hvor det sved. Jeg kunne ikke tilbageholde et lille skrig.
”Du kan lige så godt vænne dig til det. Fysisk smerte vil i stigende grad være en del af din opdragelse. Jeg ved god, at du har fortalt mig, at du ikke tænder på smerte. Men dels vil du nu få rig lejlighed til at lære det. Dels er jeg ganske ligeglad med, hvad min slave tænder på. Du har bare at acceptere alt hvad jeg siger og gør.”
Hendes tone var hård og ubarmhjertig, ganske ligesom slagene. Der kom 20 af dem i alt. De gjorde ondt, men samtidig på en mærkelig måde også godt. Jeg syntes jeg havde fortjent dem, og jeg var glad for at Line ulejligede sig med at svinge pisken over mig. Jeg opfattede slagene som en accept af mig som Hendes slave.
Derpå løsnede Hun mig fra gabestokken, førte mig over på en lav, smal stol, hvor Hun satte mig og bandt mine arme bagom ryggen. Både ved anklerne og lige under knæene lagde Hun en solid surring om stolebenene, og om livet og brystet spændte Hun et par svære, sorte læderremme rundt om ryglænet. Hovedet kunne jeg da bevæge, tænkte jeg. Men nej, nu strammede Hun en tætsiddende lædermaske med huller til øjne og mund om mit hoved, og ved hjælp af et taljetræk fra en ring i toppen af masken til en krog i loftet fik Hun fikseret mit hoved. Så stillede Hun sig foran mig og kikkede på sit værk. Uden at sige noget smilede Hun veltilfreds og tændte en cigaret. Hvor så Hun dejlig ud i sit stramme sorte latexdres, de lange støvler, Hendes elegante make-up og den hvide cigaret.
”Ryger du?” spurgte Hun. Jeg fortalte, at jeg var ret stolt over at have kvittet cigaretterne for et par år siden, og at intet skulle få mig til at begynde igen. ”Virkelig intet?” sagde Hun smilende og indsmigrende, hvorefter Hun tog et dybt drag af cigaretten. Hun trådte nærmere, lænede sig frem og pressede sin mund mod min. Jeg havde lyst til at lægge armene om Hendes hals og fastholde berøringen, men forgæves søgte jeg at vride hænderne ud af deres surring. Idet Hun nu langsomt pustede røgen ud i mit ansigt gentog Hun smilende: ”Virkelig intet?” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. ”Virkelig intet?” Hun tog igen et dybt drag og lænede sig igen frem. Jeg lukkede øjnene og åbnede begærligt munden. Denne gang trykkede Line med hård hånd bag mit hoved min mund fast mod Hendes. Hun holdt mig længe og intenst. Da Hun endelig slap, havde jeg overtaget al røgen fra Hende. Det føltes som var Hun nu i mine lunger, og i spejlet bag Line kunne jeg se det ophidsende syn af Lines røg, der langsomt sivede ud ad min mund og slørede den sorte maske, der dækkede hele mit hoved.
”Fordi jeg synes, det er smukt at se min slave ryge, begynder du nu at ryge igen!” sagde Line. Samtidig førte Hun sin ene hånd med cigaretten mellem to fingre hen imod min mund. Jeg sugede begærligt.
”Javel Line, og tak.”
Ved dette og de næste par møder lærte jeg Line og Hendes ønsker bedre og bedre at forstå, og jeg smigrer mig selv ved at tro, at Hun var tilfreds med den måde jeg betjente Hende på. Ja, ikke bare Hende, men også flere af Hendes kunder. For vore møder blev efterhånden længere og længere, og for at de ikke skulle stå i vejen for Hendes øvrige gæster, brugte Hun mig som den slave og tjener jeg i stigende grad følte mig som. Eller Hun burede mig inde, hvis der var kunder, der ønskede at være alene med Line. Medens Hun betjente dem, sad jeg sammenkrøbet på hug i et bur. Det var så lille, at der ikke var plads til at vende sig. Over buret lagde Line altid et sort silkelagen, så kunderne ikke skulle se, at jeg var der. Jeg kunne så til gengæld heller ikke se, hvad der foregik, kun høre. Men det var også nok til, at jeg som regel sad og blev frygteligt jaloux på den heldige, der nu havde lines opmærksomhed.
Mike overtager min koneJeg havde fortalt Line, at jeg var gift, men at min kone var ganske afvisende over for enhver form for SM. Line respekterede, at jeg ikke havde indviet min kone i denne del af mit liv. ”Hun behøver ikke vide noget”, havde Line sagt, hvorefter Hun straks med et uudgrundeligt smil og løftede øjenbryn havde tilføjet – ”endnu!”
Meget tidligt i forløbet havde Line forbudt mig at have seksuel omgang med min kone. Selv kys på munden var bandlyst, højst et kort kindkys. Jeg havde været lidt bekymret for, om jeg kunne leve op til denne ordre, men det viste sig at være ganske pirrende når Susanne, min kone, lagde op til noget seksuelt, så bare at vende sig bort og i stedet tænke på Line.
Men så en dag sagde Line: ”Jeg tror jeg har fundet en elsker til din kone. Han hedder Mike.” Jeg var stærkt rystet ved tanken om, at min kone skulle være sammen med en anden. Jeg havde ikke tænkt, at mit eventyr skulle komme så vidt, at det involverede Hende, men på den anden side var det kun en naturlig konsekvens af mit ønske om fuldt ud at komme til at tilhøre Line og blindt adlyde Hendes ønsker og påfund. Hidtil havde det ikke været så vanskeligt. Men nu blev det mere dybtgående. Nu krævede Hun, at jeg skulle acceptere, at min kone begyndte at komme sammen med en anden mand. Helt automatisk sagde jeg: ”Jeg skal gøre, hvad jeg kan for at føre Susanne og Mike sammen. Tak Line.”
Den weekend besøgte Line og Mike min kone og mig hjemme i vor lejlighed. Jeg havde fortalt Susanne, at jeg havde inviteret et par kolleger fra arbejde hjem til middag en fredag aften. Så vi havde lavet lidt lækker mad og glædede os til at modtage Line og Mike. Selv om glæden for mit vedkommende var blandet med stor ængstelse for, om jeg kunne spille rollen som kollega og ikke som vanligt som slave og tjener over for Line. Jeg kunne have sparet mig bekymringerne. Line havde fuldstændig styr på situationen. Mike viste sig at være en flot fyr og utroligt charmerende. Han var IT-koordinator i et større internationalt firma, og hans tydelige accent afslørede, at det næppe var så mange år siden han var flyttet til Danmark fra England. Jeg forstod godt, hvorfor Line mente, at han ville kunne blive Susannes elsker. Han var typen, som alle piger faldt for med et brag.
Godt hjulpet på vej af dejlig mad og god rødvin gik snakken lystigt. Jeg kunne se, at Susanne nød de mange komplimenter om både maden og hendes udseende, som Mike hele tiden gav Hende, så jeg begyndte at tro, at Lines plan kunne lykkes. Da Susanne var ude i køkkenet for at hente cigaretter, blev Line pludselig alvorlig og lænede sig frem mod mig.
”Nu får du hovedpine om lidt og siger, at du går ind og lægger dig.”
Med ét var jeg pludselig igen reduceret til Lines lydige slave, så det varede ikke længe inden jeg undskyldte mig og sagde, at jeg desværre blev nødt til at lægge mig lidt på grund af hovedpine.
Fra sengen bag den lukkede dør kunne jeg høre, at Susanne og Peter og Mike fortsatte den hyggelige snak, men også at grin og lystig latter snart blev afløst af mere dæmpet, alvorlig samtale. Jeg var i syv sind og frygtede, at Line nu afslørede vor hemmelighed, og at Susanne hvert øjeblik ville rive døren op til soveværelset og konfrontere mig med sagens rette sammenhæng. Det skete imidlertid ikke. Jeg faldt derimod i søvn, og det første jeg hørte næste morgen, det var Susanne, der sagde, at ham Mike, han var vel nok sød.
Søndag aften ringede Mike. Han ville kun tale med Susanne. Selv om han bare ringede for at sige tak for sidst til hende, talte de mere end et kvarter. Da jeg om mandagen kom sent hjem fra arbejde, var det første jeg så en stor buket roser på stuebordet. De var fra Mike. Han havde lige været forbi lidt tidligere på dagen for rigtigt at sige tak for en dejlig aften.
Den kommende weekend skulle jeg på kursus, men for en gangs skyld, var det ikke noget, der generede Susanne eller på nogen måde kom på tværs af Hendes planer. Hun skulle nemlig i teatret med Mike. Det sidste jeg så inden jeg tog af sted fredag eftermiddag, det var Susanne, der efter at have brugt usædvanligt meget tid på sin make-up, nu stod halvnøgen foran spejlet og prøvede nogle nye højhælede og langskaftede, sorte lakstøvler, som hun havde købt dagen i forvejen. Det var netop den type støvler jeg ofte forgæves havde forsøgt at få hende til at købe.
I de kommende uger havde Susanne flere gange aftaler med Mike, og jeg havde en mistanke om, at han var begyndt at hente hende fra arbejde i sin store luksusbil. Oftere og oftere skete det, at hun kom hjem med noget dyrt og lækkert tøj i en prisklasse, hun normalt slet ikke havde råd til. Og hun var også begyndt at gå til frisøren mindst en gang om ugen. Det var jo ikke sådan at forklare, så når jeg gik Hende på klingen måtte hun indrømme at det var Mike, der betalte. Men hun var tydeligvis blomstret op og gjorde hver morgen meget mere ud af sig selv, end hun havde gjort i mange år.
Jeg havde fået klar besked fra Line om ikke at forhindre Susanne i at gå ud med Mike. Jeg skulle slet ikke blande mig. Bare acceptere hvad der skete, havde Line sagt. Det var ikke helt let. En lørdag aften, hvor hun skulle ud med Mike, kunne jeg alligevel ikke lade være med at sige noget, da jeg opdagede, at hun havde fået lavet lange, kunstige og meget flotte, røde negle. Hun var ved at være parat til at blive afhentet og var utroligt indbydende i sin nye, korte og stramtsiddende kjole. Men jeg nåede kun lige at sige, at jeg syntes det var lidt hårdt for mig, at hun skulle ud at føjte, mens hun bare lod mig gå rundt herhjemme.
”Gå rundt herhjemme”, nærmest afbrød hun mig, ”jamen, jeg lader dig ikke gå rundt herhjemme.” Det var en tone, jeg ikke havde hørt før fra hende. Op fra sin taske tog hun, som om det var den mest naturlige ting, nogle lædermanchetter til ankler og håndled og gav mig besked på at tage dem på. Jeg var dybt overrasket over, at hun havde sådan noget. Og at hun tilmed kunne finde på at bede mig tage dem på. I min befippelse gjorde jeg som hun sagde.
”Og kom så lige med her”, sagde hun og gik ud på badeværelset. ”Læg dig på ryggen på bademåtten og spred armene over hovedet og benene ud til siden.” Nu bandt hun et solidt reb fra min ene håndledsmanchet til den anden rundt om toiletkummen. Og ved at lægge rebet nogle gange omkring et par vandrør kunne hun så stramme mine ben helt ud, så jeg lå hjælpeløst udstrakt på ryggen. Jeg var målløs.
”Kan du så se”, sagde hun, ”jeg lader dig ikke bare gå rundt herhjemme. Nu åbner jeg for varmen i gulvet, så får du såmænd nok en hyggelig aften. Ja, måske nat med. Jeg ved ikke rigtigt hvornår jeg er tilbage.”
Så stillede hun sig skrævende over mig og kikkede ned på mig. Hun smilede og rystede lidt på hovedet ad mig. Så løftede hun den ene fod og med en sylespids hæl stødte hun forsigtigt til min pik, som åbenbart var blevet godt stiv i bukserne. Så kikkede hun igen længe og tavst på mig, indtil hun langsomt begyndte at gå ned i knæ samtidig med at hun trak kjolen op. Først da hun sænkede sit skød ned over min mund opdagede jeg, at hun ikke havde trusser på og at Hun var helt glatbarberet. Jeg ville sige noget, men idet jeg åbnede munden pressede Hun endnu hårdere, og pludselig var min mund fyldt med hendes urin. ”Drik”! kommanderede hun, og jeg drak. Da hun var færdig, rejste hun sig uden et ord, forlod badeværelset og låste døren udefra. Nogle minutter senere ringede dørklokken, og jeg hørte hende og Mike veksle et par ord inden de smækkede hoveddøren og lejligheden blev stille.
Den endelige overgivelseI de kommende uger skete det oftere og oftere, at Susanne slet ikke kom hjem efter arbejde. Hun overnattede hos Mike i hans store villa i Vedbæk, og så kørte hun med ham ind til byen om morgenen. ”Det var nemmere”, sagde hun, da hun en aften lige var hjemme for at hente nogle af de sidste personlige ejendele, som hun ikke allerede havde taget med ud til Mike. I øvrigt fortalte hun, at hun overvejede at sige ja tak til et job som vikar, som Mike havde tilbudt hende.
Derefter gik der mange uger, inden jeg atter så hende, men på det tidspunkt havde jeg allerede sagt lejligheden op og accepteret et tilbud fra Line og Hendes veninder om at flytte ind i deres fælles klinik. De ville gerne have en slags pedel eller opsynsmand, som dels kunne passe lokalerne, dels være der uden for de officielle åbningstider, så ubudne gæster ikke blev fristet af en tom, ubeboet klinik. Nar jeg boede på klinikken, blev det også meget lettere for Line at få fat på mig, når Hun enten selv ønskede at bruge mig eller når jeg skulle anvendes til Hendes kunder.
I forbindelse med min indflytning var jeg nødt til at sælge mine møbler og bøger på en auktion, for dem var der ikke plads til i det tidligere spisekammer i klinikken, som nu skulle være min bolig. I de første par måneder i kammeret hos Line og veninderne passede jeg stadig mit arbejde. At jeg således var væk fra 8 – 16 gjorde ikke så meget, for Line havde kun to vagter om ugen, og det var aftenvagter. Derfor var der ingen problemer med, at jeg først kom hjem kl. 17.
Men så en aften kaldte Line mig ind og sagde, at Hun gerne så, at jeg sagde mit arbejde op, så jeg helt og fuldt kunne hellige mig stillingen som Hendes slave. For en gangs skyld var dette ikke en ordre. Tværtimod bad Line mig nøje overveje min fremtid. Jeg havde nu mulighed for at springe fra og skabe mig en ”normal” tilværelse. På den anden side lagde Line heller ikke skjul på, at Hun gerne så, at jeg valgte at blive og dermed fuldstændig og for altid afskrev mig muligheden for at have et liv ved siden af. Dels havde nogle af Lines veninder på klinikken ytret ønske om at måtte bruge mig i en snæver vending, dels mente Line, at flere af Hendes lidt ældre og velbeslåede kunder ville være interesserede i at leje mig i kortere eller længere perioder. Men jeg skulle være klar over, at hvis jeg valgte at blive, så måtte jeg aflevere bankbøger, pas osv. Alle personlige papirer og de penge jeg havde sparet sammen skulle overgå til Line.
Alt dette sagde Line, medens jeg lå på knæ foran Hendes højhælede støvler, som jeg samtidig slikkede og kyssede så godt jeg kunne gennem den tætsluttende latexmaskes mundhul. Jeg mente ikke, at jeg behøvede særlig lang betænkningstid. For dette var jo fuldbyrdelsen af den drøm jeg havde drømt om hele mit liv, men aldrig turdet realisere. Jeg rettede mig op og forsøgte at se Line i øjnene, medens jeg højt og tydeligt sagde:
”Ja, tak. Jeg ønsker for altid at være Din slave.”
– 00 –
Note: Dele af denne lille novelle skrev jeg til SM-portens forgænger umiddelbart før den lukkede og historien forsvandt ud i cyberspace. Nu prøver jeg igen. Denne gang forhåbentlig uden utilsigtede konsekvenser 
