Tak til alle, der har læst slavens beretning om fantasien, der blev til virkelighed. Og tak for de positive reaktioner, det er skønt at få respons, når man har skrevet noget. Det var nu ikke af dovenskab, at slaven undlod at fortælle, hvordan aftenen endte, det var mere af frygt for, at det hele skulle blive for langt. Det synes ikke at have været tilfældet, så både derfor og fordi månedens tema er blevet offentlig ydmygelse kommer her slutningen på historien, inkl. den spændende afsløring af hvem der kom til at hænge på regningen J
……………………………..
Slaven var netop vendt tilbage til bordet fra toilettet, hvor han havde været ude for at “montere” den metal butt plug, han havde fået som “værtindegave” - hvis slaven tør bruge det udtryk i denne forbindelse - af de to Domina´er, som tak for at have inviteret Dem ud. Det havde ikke været svært at proppe plug´en op i røven, den var ikke specielt stor. Men så meget desto større var slavens angst for, at den skulle falde ud, mens han gik tværs gennem restauranten tilbage til bordet. For at det ikke skulle ske, gik slaven derfor ubevidst og spændte ballerne, noget der helt sikkert ikke har gjort hans gang mere afslappet og naturlig.
Uden uheld nåede slaven tilbage til bordet og den frelsende stol, som han straks satte sig på.
“Vi forventer selvfølgelig, at han har den med, hver gang vi mødes” lød det fra Sara. Slaven kiggede ned i bordet og nikkede let. Han vidste godt, hvad Sara og Line i denne forbindelse mente med ordet “med”. Der var trods alt grænser for, hvad man kunne sige midt i en restaurant omgivet til alle sider af gæster og personale.
“Han kan gå op og hente menukort, så vi kan få bestilt hovedretten!” fortsatte Sara.
Normalt ville det være tjenerens opgave at komme med dem, men ved dette bord var al form for normalitet åbenbart suspenderet. Slaven skubbede stolen ud og rejste sig for at finide en tjener. Ikke nok med at han skulle holde øje med, at butt plug´en ikke faldt ud, nu skulle han også helt afslappet og tilforladeligt snakke med nogen. Slaven mærkede, hvordan hjertet bankede, og musklerne spændtes.
“Kan jeg få to menukort?” Slaven var lidt stolt af sig selv for det med ”to menukort“, det tredje, havde han tænkt, blev der nok ikke brug for. Da slaven kom tilbage til bordet, sad de to Domina´er og hyggesnakkede. Slaven lagde et kort, først foran Line og så et foran Sara. Hverken med blot et lille nik med hovedet eller på anden måde antydede Sara og Line, at de havde bemærket slaven. De fortsatte med at snakke og ignorerede ham totalt. Heller ikke da de to Domina´er efter et stykke tid tog kortene, kom De med et lille anerkendende nik til slaven. De tog kortene med en bevægelse, som havde de altid ligget der.
Efter lidt bladren i kortene bestemte Line sig for en lasagne og Sara for en ret med grillet fisk. Imens sad slaven ved siden af og ventede spændt på, hvad der kunne falde af til ham.
“Kan han lide spaghetti med kødsovs?” “Spaghetti med kødsovs”, det var jo det, der stod på børnemenuen sammen med fiskefileter med pommes frittes. Slaven nikkede.
“Godt! Skal vi bestille det til ham?” Sara og Line udvekslede blikke.
“Imens vi venter, kan han spise den her” sagde Sara og lagde en lyserød pille på bordet foran slaven. “Og drikke masser af vand til”
Slaven hældte vand op i glasset og tog en slurk - så var pillen væk! Den smagte sødt. Slaven undrede sig over, hvad det var for en pille, hvad skulle den bruges til her? Var det noget viagra, der på en eller anden måde skulle kombineres med kyskhedsbæltet? Eller var det noget vanddrivende, så han skulle rende endnu flere gange på toilettet. Som om han ikke allerede havde været der nok. Slaven tog endnu en slurk vand og “skyllede efter.”
Efter at have bestemt sig for hovedretten snakkede de to Domina´er videre, men pludselig lød det:
“Hvad sagde jeg?” Det var igen Sara´s kolde og bestemte kommandostemme..
“At jeg skulle sluge pillen” svarede slaven usikkert og med spag stemme.
“Ja - og drikke masser af vand til. Han sidder jo og nipper til glasset, som var det fyldt med dyr rødvin. Han skal drikke mindst to glas.”
I det samme kom tjeneren forbi. Sara rakte hånden op og kaldte hende hen til bordet.
“Kan vi få en ekstra kande vand til ham her.”
Det var ikke noget problem, og lidt senere vendte tjeneren tilbage med vandet og satte det foran slaven. Sara og Line benyttede sig af lejligheden til at bestille Deres respektive hovedretter og få lidt mere vin.
“Kan vi få spaghetti med kødsovs til ham?” Det var Sara. Tjeneren nikkede - og slaven krympede sig. Et var at omtale ham i tredje person, men ligefrem at gøre ekstra opmærksom på det ved at spørge tjeneren om De kunne bestille en børneret til ham, “ham”! Igen ledte slaven efter sit musehul, og denne gang kunne det ikke blive lille nok.
Da tjeneren nikkede bejaende, blev der bestilt spaghetti med kødsovs til slaven - men “bare en lille!” som Sara sagde.
Tjeneren noterede ned, samlede menukortene sammen og forlod bordet. Slaven så ud af øjenkrogen, at Line havde bøjet sig ned og ledte efter noget i tasken. Så vidste han, at noget var på vej til ham. Og ganske rigtig! Lidt efter rettede Line sig op og rakte hånden ind under bordet. Slaven rakte også ind og fik fat i noget hårdt. Da han havde fået det fri af bordet, kunne slaven se, at det var et strømapparat - igen pakket “diskret” ind i en gennemsigtig plasticpose.
Nu kendte slaven turen, så Line havde dårligt fået udstedt ordren, før han havde rejst sig og var på vej ud til toilettet. Heldigvis var der ingen kø, så slaven kunne gå lige ind. Han låste omhyggeligt efter sig og begyndte at pakke ud. Udover selve apparatet og en masse ledninger var der 4 pads. Det var ikke svært at regne ud, hvor de skulle sidde. To på brystvorterne og to på nosserne.
Men de mange ledninger og apparatet, der i sig selv lagde beslag på næsten en hånd, besværliggjorde arbejdet. Dertil kom så stressfaktoren, angsten for at en trængende restaurationsgæst skulle banke på eller tage i håndtaget. Plus angsten for de to Domina´ers vrede, hvis slaven ikke gjorde tingene hurtigt nok.
De fire pads var ikke svære at montere og skjule, de sad jo direkte på huden. Men de mange ledninger derimod, de kunne ikke skjules på kroppen. Dem skulle der sammen med apparatet være fri adgang til. Løsningen måtte være, at de blev ført ud under t-shirten, der så måtte hænge løst. Men hvad så med selve apparatet? Slaven overvejede flere muligheder, men endte med at putte det ind under lommen i hans sweat-shirt og gemme det der, og så holde fast på det med højre hånd “skjult” i lommen.
Da alt var parat - og heldigvis uden at blive forstyrret - åbnede slaven døren med den frie venstre hånd. Nu måtte det briste eller bære. Ledningerne var det ikke helt lykkedes slaven at skjule, de hang i en fin bue fra kanten af t-shirten og op under trøjen. Så med klemmer på brystvorterne, kyskhedsbælte på pikken og en butt plug i røven bevægede slaven sig nu ned gennem restauranten, mens han håbede at ingen fik øje på ledningerne.
Slaven nåede ned til bordet og fik med lidt besvær - han havde jo kun en hånd til rådighed - stolen trukket ud. Han satte sig og lagde strømapparatet i skødet. På grund af ledningerne og stedet var det slaven selv, der måtte skrue op og ned for strømmen.
Sara kiggede på slaven.
“Han kan godt skrue op nu. Line, du bestemmer, hvor meget han skal skrue op, og hvornår han skal stoppe.”
Line nikkede, og imens begyndte slaven forsigtigt at skrue på den ene knap. Det var knappen til brystvorterne, det kunne slaven tydeligt mærke, for de var allerede godt ømme efter ca en time med klemmer på. Med den anden knap skete der først ikke noget, og slaven gav den et nøk til. Måske var det mere end et nøk, for da stødet kom kunne slaven på trods af stedet ikke helt undertrykke en stønnen, ligesom han også krummede lidt sammen.
“Han er altså helt umulig at have med i byen.” Det var Sara. “Prøv at se, hvordan han prøver at påkalde sig de andre gæsters opmærksomhed.”
“Ja” replicerede Line “det er ikke en særlig pæn eller høflig opførsel. Vi burde næsten straffe ham.”
“Uhm!” Sara nikkede, Hun var helt enig. “Måske en omgang pisk kunne lære ham lidt om god opførsel. Ellers kan vi jo ikke have ham med i byen en anden gang. Tror du, at apparatet kan skrues højere op?”
Slaven var ikke dummere, end at han godt forstod, hvad Sara mente, og begyndte at skrue på knapperne. Forvirret og stresset som han var, og fordi han på grund af stedet ikke bare kunne kigge på apparatet, kom han imidlertid til at skrue på den forkerte knap. Så i stedet for et stød i nosserne fik slaven et overraskende stød i de allerede ømme brystvorter, han krummede let sammen og en svag stønne undslap ham.
“Se, nu er han der igen. Han kan ikke bare være en pæn og almindelig gæst, der sidder pænt ved bordet. Hele tiden skal han have de andre gæsters opmærksomhed. Jeg tror ikke, at 10 slag med pisken er nok. Ja ikke en gang 20.”
Det var Sara, men Line var ikke uenig.
“Nej, der er virkelig noget der skal læres her, 20 slag er bestemt ikke nok. Vi må notere det ned i den lille sorte bog, så vi ikke glemmer det. Der er jo mange andre ting, han skal straffes for i aften. Tænk bare at komme for sent til en middagsinvitation med to smukke Domina´er. Der er virkelig en opførsel her, der kan blive meget bedre. Men det kommer desværre nok ikke af sig selv.”
De mange ord kildede sødt i slavens krop. Diskussionen af hans dårlige opførsel og en passende straf. Og ordene om den lille sorte bog, hvor straffen kunne noteres ned og gemmes, men ikke glemmes, for at blive effektueret ved en senere og mere passende lejlighed.
Bedst som snakken gik, og slaven sank mere og mere sammen, kom tjeneren med maden. Line fik lasagnen, Sara den grillede fisk og slaven - spaghetti´en med kødsovs! De to Domina´er smilede til hinanden og skålede. Til slavens store overraskelse lænede Sara sig nu ind foran ham, tog hans kniv og gaffel og begyndte at skære hans spaghetti i små stykker. Slaven følte, hvordan han blev mindre og mindre for hver gang Sara skar. Han kiggede forsigtigt ud af øjenkrogen, men kunne ikke se, om nogen ved et af de andre borde havde fået øje på, hvad der foregik.
“Så kan han godt gå i gang!”
Slaven gik pligtskyldigst i gang, denne gang i det mindste med det rigtige værktøj. Mens han spiste, kunne slaven konstant mærke, hvordan han fik strøm i nosser og brystvorter. Specielt i de sidste gjorde det ondt, og slaven havde svært ved ikke at ømme sig, hvilket straks påkaldte sig Domina´ernes vrede og fornyet snak om dårlig opførsel, straf og små sorte bøger.
Forretten havde været god, men hverken Line eller Sara var begejstret for hovedretten, så Sara gav slaven besked om at tage af bordet, selvom De langt fra var færdige.
“Og hvis tjeneren siger, at hun nok skal tage resten, skal han bare holde fast og sige, at han har fået ordre på at gøre det. Forstået!”
Slaven nikkede, det var en rimelig simpel ordre, men han gøs ved tanken om overfor tjeneren at skulle sige, at “jeg har fået ordre på at gøre det”, hvis hun insisterede på at tage af bordet. Heldigvis gjorde hun det ikke. I første omgang var problemet dog, hvor slaven skulle skjule stødapparatet, til tallerknerne skulle han jo bruge begge hænder. Bare rejse sig op og putte det i bukselommen, turde slaven ikke, så ville alle kunne se, hvad der foregik. Til sidst lykkedes det - siddende - slaven at få apparatet proppet ned i bukselommen, selv om det ikke sad særlig godt skjult og ledningerne var mere synlige end nogensinde før.
Da slaven efter at have taget tallerkner og bestik af igen satte sig ved bordet, gav Line ham igen ordre til at skrue lidt op for strømmen. Slaven fik lirket apparatet op af lommen og begyndte forsigtigt at skrue på knapperne, alt imens han koncentrerede sig voldsomt om ikke at påkalde sig opmærksomhed ved lyde eller pludselige bevægelser.
Så lød Line´s stemme:
“Han skal rejse sig op og gå ud til toilettet. Der skal han stille sig, så han kigger ind i væggen og med ryggen til os!”
Slaven kendte efterhånden turen, så der gik ikke mange sekunder, før han stod på sin plads, som Line havde befalet, i gangen til toilettet. Slaven håbede inderligt, at han endnu engang ville være heldig og undgå andre gæster. For hvad ville de ikke tænke, hvis de så ham stå her med ryggen til verden og bare stirre ind i en mur på en restaurant. Under hele middagen var det måske her, at slaven følte sig mest ydmyget. Sat i skammekrogen, mens de to Domina´er sad inde ved bordet og snakkede sammen, uden at han kunne høre det. Måske snakkede De om ham, hans opførsel og hans straf. Måske.
Så stod Line bagved ham.
“Han skal gå ud på toilettet og afmontere alt. Alt undtagen den lille gave, som han altid skal bære i vores selskab. Når det er gjort, skal han komme ud til bordet igen”
Slaven nikkede og gik ind på det tomme toilet. Det gik hurtigt med at afmontere de forskellige ting, undtagen klemmerne. De tog rigtig lang tid, og gjorde alligevel afsindig ondt, men nu havde de næsten også siddet der i to timer. Slaven turde slet ikke tænke tanken, at en Domina bare havde taget dem af sådan 1-2-3!
Pads´ene blev sat på det tynde plastikstykke og tingene pakket pænt sammen og lagt i de to poser, som slaven havde gemt i en lomme, inden han vendte tilbage til bordet. Her stod Sara og Line, begge iført overtøj og klar til at gå. På bordet lå en regning og ventede på at blive betalt.
Slaven kiggede dårligt på regningen, og om den så havde været på 100.000 kroner, ja dollars eller Euro, så havde han med glæde betalt. Det havde været en fed aften, som slaven aldrig vil glemme.
Tak til Sara og Line for at gide tage slaven med på restaurant, og tak til Lady Nyx for at give slaven lov.
Hilsen snatchie
Lady Nyx´s Legetøj.
