Forfatter Emne: Vemodigt & Tankevækkende at nøglen må drejes og den røde lampe slukkes for sidst  (Læst 6148 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Madame Elisabeht(TV)

  • Domina
  • Aktiv (profil har postet minimum 10 indlæg)
  • *
  • Indlæg: 489
  • Sådan & Sådan
  • View Gallery
 Som Odenseaner er det mærkeligt og trist at læse at Olaf Ryes Gade lukker, et lille sted som altid har været der så længe jeg kan huske.  Jeg vil ønske Mutter Silje alt held og lykke for fremtiden - Og glæde mig til at vi forhåbenligt snart igen kan åbne op efter lockdown .

Glæder mig til at se jer allesammen igen.

 Madame Elisabeht


Den røde lampe slukkes i Danmarks ældste bordel: Ikke mere købesex i nummer 6
Efter 46 år med bordel på samme adresse slutter en epoke søndag, hvor bordelmutter Silje afleverer nøglen til Olaf Ryes Gade 6. Hun har følt sig tryg i lokalerne, hvor blot en enkelt ubehagelig oplevelse har ridset lakken.

 

Odense: Flammerne på den store fladskærm over himmelsengen slukkes snart for sidste gang. Korset på den ene endevæg skal pilles ned, lige som de mange dildoer med og uden påspændingsbælte pakkes i papkasser.

Lejekontrakten er udløbet, og efter 46 år lukker bordellet på Olaf Ryes Gade 6. Det bordel i landet, der har kørt længst tid uden at være lukket på andet end juleaften.

Bordelmutter Silje har de seneste seks år stået for at drive stedet og holde styr på de fasttilknyttede kvinder, der har serviceret mænd i alle aldre, farver og former.

- Vi har helt unge mænd på 18 år og mænd på langt over 80. Én af vores mange stamgæster er kommet her i samtlige 46 år. Det er helt usædvanligt, at et bordel overlever så mange år, fordi det er en branche med tyveri, piger på stoffer og afpresning. Det er ikke lutter lagkage, men vi har haft det virkelig godt her på adressen, og jeg kommer virkelig til at savne lokalerne, selv om de efterhånden er lidt slidte, siger Silje, der omtaler sig selv som glædespige.

Silje er ikke hendes rigtige navn. Det er det navn, hun bruger i sine annoncer på blandt andet hjemmesiden Annoncelight, hvor hun med få klik finder sin profil frem. Der står, at hun er 46 år. Ligesom bordellet. Det griner hun af.

" - Min ældste stamkunde er 86 år. Han vil egentlig helst ligge i ske og bare holdes om. Han kan ikke dyrke sex, men har bare behov for at mærke hud mod hud. For en mand på 86 er jeg ung"

- Jeg er i midten af 50'erne og skal måske have justeret min alder, men alle piger skriver, at de er yngre. Vores ældste glædespige er 73 år, og hun skriver, at hun er 55. Men hun har altså også en vanvittig flot krop af sin alder. Vores yngste er 34 år i virkeligheden og 28 år i sin profil, siger Silje og tilføjer, at Danmarks ældste sexarbejder i øvrigt er 86 år.

 

Hun fortæller, at der er stor efterspørgsel efter de mere end plukkemodne kvinder. Gæsterne på 60-70 år ønsker sjældent helt unge piger, som måske er jævnaldrende med deres børnebørn, og mange af dem søger også mere end sex.

- Min ældste stamkunde er 86 år. Han vil egentlig helst ligge i ske og bare holdes om. Han kan ikke dyrke sex, men har bare behov for at mærke hud mod hud. For en mand på 86 er jeg ung, siger Silje, der den seneste uge har fået mange beskeder fra gæster, som er nedslåede over, at stedet lukker.

Hun har haft omkring 40 stamgæster, der har booket tid fra en gang om måneden til en gang om ugen. Mange af dem har lige så stort et behov for at snakke om arbejde, ægteskab og pension som at dyrke sex.

Hun gætter på, at den gennemsnitlige mand er 55 år og gift. Mange af dem kommer med samme fortælling. Samme undskyldning.

- De siger næsten alle, at deres koner er kommet i overgangsalderen og har mistet lysten til sex. Eller har så minimalt et behov, at de måske kan nøjes med sex to gange om året, mens manden har lyst to gange om ugen. Flere af dem har gået i årevis uden at få sex og er derfor desperate, siger Silje.

Lysten skal plejes hele livet
Hun ved, hvad hun taler om, da hun også er uddannet sexolog. Hun rådgiver faktisk ægtepar om, hvordan de får gang i sexlivet. Hvilket på sin egen ironiske facon kan betyde færre gæster til den anden del af hendes arbejdsliv.

- Mange af dem fortæller, at de elsker deres kone, deres liv og deres børn. Men manglen på sex presser dem til at besøge bordeller. Lysten til sex skal plejes for ikke at dø ud. Det handler både om, at manden skal pleje kvinden, og at hun skal pleje ham, så han ikke er så fandens irriterende. Han forsøger måske at forkæle hende med blomster, men dem vil hun ikke have, fordi hun ved, at det indebærer en modydelse, hun ikke ønsker at give. Sådan et ægteskab er ikke sundt for nogen af parterne, siger Silje.

Hun tror, at prostitution er løsningen for mange mænd, der ikke vil risikere uheldige sms'er eller mails fra en elskerinde.

- Selv om jeg har 600 mænds mobilnumre og billeder på min mobil, kunne jeg aldrig finde på at kontakte dem. Aldrig. Jeg ville ikke engang hilse på gaden, hvis jeg genkendte dem, siger Silje.

Apropos billederne på hendes mobiltelefon undrer hun sig over, at mange af mændene sender billeder af deres strittende kønsdele.

-Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor de gør det. Jeg ser på pikke hver eneste dag, de må jo tro, at lige præcis deres kødklump er den smukkeste i hele verden. Tror de, de får rabat, fordi deres diller er flot?

Elsker sit arbejde
Silje arbejder med fødevarekontrol til daglig. Bordelbranchen kom hun først ind i for 10 år siden efter et par år som telefondame på et bordel i København. Hun begyndte at køre ud til gæster, inden hun fik Olaf Ryes Gade 6 som fast base.

- Da jeg begyndte for otte år siden, var min profilalder 36 år. Efter det første år, så jeg 10 år ældre ud til trods for, at jeg elsker mit arbejde. Det er et hårdt job, hvis man ikke passer på sig selv. Mange knækker nakken efter mødet med ubehagelige gæster, men jeg har heldigvis kun to virkelig trælse oplevelser med gæster, der gik over stregen. Og den ene var ikke engang her på Olaf Ryes Gade, siger Silje.

Den ene mand forstod ikke et nej og blev alt for voldsom. Han forsøgte at presse sit lem ned i hendes hals mod hendes vilje. Den anden forsøgte at løbe med hele weekendens indtjening under et besøg i Aarhus.

I rollen som bordelmutter har Silje skullet tale med store bogstaver mange gange. Nogle af kvinderne, der lejer sig ind på dagsbasis, har ikke samme forhold til rengøring, som hun kunne ønske.

-Du ville ikke tro dine egne øjne, hvis du så, hvordan det indimellem er blevet afleveret. Fyldte affaldsspande med stinkende brugte kondomer, hår fra deres hunde og sofapuder, der er gennemboret af høje hæle. Nogle af pigerne ville have svært ved at passe et civilt arbejde. Alene det at møde hver dag til tiden ville være en stor udfordring, siger Silje og ryster på hovedet.

Hun har også haft to mænd tilknyttet bordellet. De tilhører kategorien ladyboy eller shemale, som har både bryster og penis.

- Når de har været på arbejde, har der virkelig været gang i butikken. Den ene af dem har medvirket i et tv-program, og den slags skaber opmærksomhed.

I kø til to'eren
Ekstra Bladet har netop meldt ud, at bladet stopper med at bringe annoncer for prostitution. Det batter ikke så meget, da langt de fleste gæster finder relevante informationer på sider som den, Silje viste sin profil på. Men bare for 10 år siden, da Silje kom ind i branchen, var Ekstra Bladet uundværlig.

- Hvis vi glemte at sætte en annonce i for en dag, kunne vi sidde og kigge ud i luften. De kommer til at miste mange penge på den beslutning. Jeg bruger stadig mellem 60-70.000 kroner om året på to ugentlige annoncer, siger Silje.

Prisen for et besøg i nummer 6 er startet ved 1100 kroner for en halv time med blid sex. For 46 år siden kostede samleje cirka 250 kroner.

- Det er bare dyrere at besøge danske piger, men så ved man også, at de ikke er tvunget herop under falske forudsætninger og aldrig slipper ud af det. Jeg har hørt historier om piger, der skal betale op mod en million kroner for at være blevet transporteret til Danmark fra Afrika, selv om deres flybillet måske har kostet 5.000 kroner. Når man så får 50 kroner pr. knald ud af de 300 eller 500 kroner, tager det lang tid at blive gældfri, siger Silje.

Kønssygdomme er åbenlyst en risiko ved faget. Men den er langt mindre et sted som her end et sted med udenlandske piger, vurderer Silje.

-Mange udenlandske piger kan man dyrke sex med uden kondom for et tillæg. 500 kroner for analsex uden gummi. 300 for oralsex og det samme for at komme i deres mund. Det siger næsten sig selv, at der er en stor risiko forbundet med at dyrke analsex uden kondom med en kvinde, der måske dyrker analsex med 12 andre samme dag, siger Silje.

Hun forstår i det hele taget ikke de kvinder, der tilbyder analsex.

- Der er ikke så mange, der leverer den ydelse, derfor står mændene ofte i kø for at få en tur i to'eren. Den dag, de piger sidder på plejehjem, løber det ud af dem. Men det understreger, hvor desperate de er, siger Silje.

Hun har hørt flere eksempler om piger, der til trods for en konstateret kønssygdom har forsat med at tage mod gæster.

- Mange af dem er så bange for bagmændene, at de knalder videre uden beskyttelse. Derfor er jeg arg modstander af udenlandske piger, og jeg har ærligt talt ondt af dem.

Etagevask i mange år
Det lyder måske ubegribeligt for mange, men Silje stresser faktisk af, når hun tager mod sexgæster.

- Jeg glæder mig altid til at skulle på arbejde, fordi jeg kobler af. Men jeg ved også, hvor min grænse går. Jeg kan maksimalt arbejde fire dage i træk, og jeg tager aldrig flere end 12 gæster på en vagt. Hvis jeg gør det, lukker jeg simpelthen til forneden. Det kommer også an på ens humør, og i går havde jeg syv gæster og sagde nej til fire, siger Silje.

Hun har ingen kæreste for tiden, men har som mange af hendes kolleger prøvet at blive forelsket i en kunde. Det ender altid galt.

- De siger, at de sagtens kan leve med, at man er glædespige. Så går der to måneder, og så vil de have, man stopper. Samme historie hver eneste gang. Derfor står det på side et i manualen, at man ikke skal begynde at date med gæster, siger Silje, mens hun viser skuffen med dildoer frem. Ofte er det ikke hende, de er tiltænkt.

Badet i værelset med himmelsengen er kun fire år gammelt. Før den tid stod den på etagevask ved håndvasken på toilettet, hvis ikke pigerne ville gå op i en lejlighed på førstesalen.

- Dengang var der sgu mange, som tørrede sprøjteriet på brysterne eller ballerne af med en vådserviet og så ellers lod næste kunde slikke løs. Det var pisseulækkert, siger Silje og tilføjer, at det omvendt heller ikke altid er lige lækkert at modtage gæster, som måske også har nøjedes med etagevask inden besøget.

Hun har allerede fundet nye lokaler i Nyborg, hvor hun efter planen tager mod de første gæster i løbet af den kommende uge.

- Det skal nok blive godt, men det bliver ikke det samme som her på Olaf Ryes Gade. Det er et trygt og rart sted. Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, at det formodentlig er det sted i hele Danmark, der er blevet knaldet mest nogensinde. Hvis man havde været en flue på væggen her, kunne man fortælle historier, ingen mennesker ville tro.

Avisen er bekendt med Siljes rigtige navn. På grund af hendes arbejde med fødevarekontrol og hendes familie bringer vi det ikke.

« Senest Redigeret: Mandag 15 Marts 2021 08:20 af Madame Elisabeht(TV) »
Madame E. Tlf. 28874984 el.  Madame-elisabeht@godmail.dk

xpeter

  • Aktiv (profil har postet minimum 10 indlæg)
  • *
  • Indlæg: 183
  • Det anbefales at du udfylder din profil, så kan andre medlemmer på smporten se, hvem du er, og hvad du tænder på.
  • View Gallery
godt skrevet, tak for at dele

Madame Elisabeht(TV)

  • Domina
  • Aktiv (profil har postet minimum 10 indlæg)
  • *
  • Indlæg: 489
  • Sådan & Sådan
  • View Gallery
godt skrevet, tak for at dele

Kære KurtSvin

 Det er taget fra avisen - Men ja, en fin arktitel:-)

 Madame Elisabeht
Madame E. Tlf. 28874984 el.  Madame-elisabeht@godmail.dk

InQnito

  • Aktiv (profil har postet minimum 10 indlæg)
  • *
  • Indlæg: 262
  • Standardtekst: Profilen ønsker ikke at dele nogen oplysninger om sig selv.
  • View Gallery
Tak for deleren . .

Sidder her og føler mig blæst igennem af historiens vingsus :) . .

EM`s træl

  • Aktiv (profil har postet minimum 10 indlæg)
  • *
  • Indlæg: 454
  • View Gallery
Hej Madame Elisabeht

Tak for at du deler!

Den artikel burde mange beslutningstagere, og almindlige mennesker, der tror at de har fundet de visses sten omkring prostitution læse.

For en gang skyld er journalisten loyal overfor bordelmutter, så det er et nuanceret billede der bliver tegnet af branchen.

På samme måde som InQnito skriver mærker jeg historiens vingesus, når jeg kommer igennem artiklen.

Der er sket meget i løbet af de mange år jeg har været i berøring med branchen, hvilket jeg synes man får indtryk af i teksten.

Det er selvfølgelig vemodigt at et gammelt sted lukker, men det er sket igennem alle årene, og nye er dukket op, sådan bliver det nok ved med at være, jeg håber blot at der stadig vil være S/M steder når Danmark lukker op igen, og at de der er de steder vil annoncere her, så vi ved hvem og hvor der stadig er i miljøet.

Ydmygst

EM´s træl

Hellere på knæ for Empress Malice, end på knæ for andres fordomme!