Kære Domina Ingrid, Dronningen og Mistress Kikkicat!
Tak for et fantastisk Trio-event! Jeg ville have skrevet det her meget før, men først det ene, så det andet forhindrede mig, men nu - endelig - er jeg i stand til at sige tak!
Jeg vil ikke skrive så meget om, hvad jeg oplevede de enkelte aftener, det ville tage flere sider, men jeg vil sent glemme den facesitting Domina Ingrid gav mig tirsdag aften, eller den måde Hendes lårlange sorte læderstøvler gned sig kælent mod mit skridt for sekunder senere at mase pik og nosser. Dronningen's superstramme læderbondage onsdag aften besværliggjorde i den grad min vejrtrækning og lagde helt nye dimensioner til den efterfølgende gang pisk og strapon. Og lykkelig var jeg, da Hun førte den store analkrog, som jeg elsker, op i mit hul, med en kæde fæstnede den til halsbåndet og lod mig gå rundt med den i flere timer. Torsdag aften spændte Mistress Kikkicat mig op mellem stolperne, så jeg ikke kunne røre mig en millimeter, og så gav Hun mig ellers med sine sorte plateustøvler den hårdeste omgang ballkicking, jeg endnu har prøvet. Og hiver jeg op i min t-shirt, ser jeg et næsten 5 kroner stort brændemærke efter en af Mistress Kikkicat's cigaretter, og trækker jeg forhuden tilbage, ser jeg endnu et
Det var fede dage
Men det, der gjorde dagene ekstra fede, og hele eventet til noget helt specielt, var den måde de enkelte dage var bundet sammen, så eventet ikke fremstod som 3 isolerede seancer, men som en helhed.
Tirsdag aften, da Domina Ingrid tog imod mig, blev jeg ført ovenpå og spændt fast mellem stolperne. Mens Domina Ingrid skiftevis spyttede mig i ansigtet og brugte mig som askebæger, fik jeg til opgave at gætte, hvad det var, min ejer Dronningen syntes, jeg var dårlig til og derfor skulle trænes i. Efter et par forkerte forsøg og med lidt hjælp lykkedes det: ball kicking og ball busting. "Rigtigt!" sagde Domina Ingrid. "Ball kicking skal være den røde tråd for slaven her under eventet."
"Den røde tråd!" Hver aften 3 dage i træk skulle jeg altså sparkes i nosserne af smukke, men desværre også sadistiske Kvinder iført lårlange støvler. Og dummere var jeg jo ikke, end at jeg nok kunne regne ud, at det ville blive hårdere og mere smertefuldt for hver dag!
Jeg synes, at det var genialt tænkt. Nu kunne jeg hver aften gå hjem med tanken om noget, der skulle ske næste dag, blandet med skrækken for hvor ondt det ville komme til at gøre. "Den lystfyldte skræk" skulle jeg måske skrive, vi slaver er jo så nemme
vi både tiltrækkes og skræmmes af det samme.
Ved man overhovedet ikke, hvad der skal ske, kan fantasien flyve frit omkring, og alt er overladt til den. Den har slet ikke noget at holde fast i. Ved man alt, hvad der skal ske, ned til mindste detalje, er slet intet overladt til fantasien. Men som nu hvor jeg med den røde tråd vidste lidt om, hvad som skulle ske, var der lige den rette balance mellem vished og uvished, der gjorde, at mine tanker ikke kune lade være med at kredse om morgendagen. Tirsdag og onsdag og onsdag og torsdag hang sammen!
Efter hver seance fik jeg også en hjemmeopgave for til næste dag. Som eksempel kan jeg nævne den opgave, jeg onsdag fik af Dronningen. At jeg skulle udføre mit aftenritual som sædvanligt, men slutte af med at spille pik og sprøjte. Det sidste skulle fotodokumenteres og om torsdagen bringes med til Mistress Kikkicat. Endvidere skulle jeg møde op med halsbånd om halsen og en buttplug i røven. Forskelige opgaver fra dag til dag, og, jeg kan ikke forestille mig andet, også forskellige opgaver for de andre slaver. Jeg ved, hvor meget opgaverne fyldte for mig i disse dage, hvor vigtigt det var, at de blev udført, og at de blev udført ordentligt, og de var i høj grad med til at udfylde "hullet" mellem seancerne, og på den måde få dagene til at hænge sammen. Det samme var selvfølgelig selve opgaven, det at bringe noget med fra den ene dag til den næste.
En anden daglig opgave, der også blev taget alvorligt, var mødetiden. Selv var jeg blev tildelt mødetiden 17.30, og hver dag mellem 10 og 15 minutter før det meddelte tidspunkt stod jeg foran Domicilet parat til at ringe på præcis på minutten. Af forskellige grunde oplevede jeg 3 andre event-slaver ankomme til Domicilet, og alle ankom de også meget præcist. Og alle har de garanteret tilbragt mange minutter ude på vejen eller ventende i bilen for at kunne ringe på præcis til den meddelte tid.
Den alvorlighed, den seriøsitet og iver efter at gøre tingene til Domina'ernes fulde tilfredshed, var også med til for mig at binde dagene sammen til en helhed.
Men det fedeste af det fedeste var dog de breve, som de 3 Domina'er skrev til hinanden efter hver seance. Tirsdag aften, mens jeg tog bad, skrev Domina Ingrid således et brev, som jeg fik med i en lukket kuvert og onsdag aften skulle overbringe Dronningen. Onsdag skrev Dronningen på tilsvarende vis et til Mistress Kikkicat, og torsdag Mistress Kikkicat så et til mig (og et til de andre slaver også selvfølgelig). Brevene var en kort beskrivelse af seancen, hvordan det var gået, hvad den havde indeholdt, og hvad der fx i forhold til mig og min ball kicking skulle øves mere. Brevene indeholdt, det oplevede jeg i alt fald for mit eget vedkommende, også kommentarer, der omhandlede mig som slave, altså kommentarer af mere personlig karakter.
Disse breve med deres hemmelighedsfulde indhold var som dokumenter af guld, skrevet som de var af Gudindehænder, og som sådan blev de behandlet. Hos mig passede de lige i størrelse med iPad'en, så derfor kunne de komme ned til den i den beskyttende "taske", hvor ikke et hjørne blev krøllet på dem. Dagen efter blev de så pillet ud og siddende på knæ, højtideligt overrakt den næste Domina.
Jeg syntes, at det var vildt fedt og på en gang meget pirrende og meget ydmygende at overrække disse breve fra en Domina til en anden, velvidende at der i brevet stod en masse om mig, at De sammen kommunikerede om mig, men uden at jeg kunne "høre", hvad De snakkede om.
Det er lidt den samme fornemmelse jeg får, når jeg tænker på, hvordan De 3 Domina'er har siddet sammen over en kop kaffe og diskuteret mig, og hvad De skulle gøre ved mig i forbindelse med gennemlæsningen af de legelister alle tilmeldte slaver skulle udfylde. Den ydmygende fornemmelse af tingsliggørelse.
Til sidst torsdag aften kom så de tre Domina'ers gave til mig: jeg fik lov at få brevene med hjem! Som den sidste Domina på eventet havde Mistress Kikkicat ingen Domina at skrive til, i stedet havde Hun skrevet et brev til slaven, i dette tilfælde altså mig. Der lå med andre ord tre breve i den lukkede kuvert Mistress Kikkicat overrakte mig med ordene: "Du må først åbne den efter midnat!"
Jeg klarede det ikke! Lad mig sige det i fuld offentlighed og tage konsekvensen: lidt over kl 22 sprættede jeg kuverten op, og siden har jeg læst de 3 breve igen og igen. De er et minde for livet!
Det her er skrevet mest til jer Domina Ingrid, Dronningen og Mistress Kikkicat, fordi jeg syntes, at I fortjente, og fordi I selv har bedt om, respons på, hvordan vi slaver, oplevede Trio-eventet. Samtidig har jeg så bragt det her på smporten i håb om, at andre også vil have fornøjelse af at læse det.
Skal jeg sammenfatte må det blive, at indholdet i de enkelte seancer var traditionel sm ( absolut ikke negativt ment, for udførelsen var på alle måder helt i top), men det der gjorde eventet til den unikke oplevelse det var, var det skelet hele eventet var bygget op om: den røde tråd, hjemmeopgaverne og brevene.
Tak for en dejlig oplevelse. Jeg håber, at der bliver en "round 2", som Dronningen lidt lægger op til.
Kh Dronningen's snatchie.
