Og hvordan bliver man så Amanda´s torturslave, well, ved at være indstillet på at lægge kønsdele til Hendes fornøjelser. Præcis dette skete efter Miss Amanda havde fundet min profil og skrevet, at hun altid gerne ville byde velkommen til en torturslave. Det var så bare for mig at skrive tilbage, at jeg naturligvis var en torturslave, men at Miss Amanda jo nok ville se syn for sagn. Bestemt som hun var, befalede hun mig at stille på Vesterbro i Aalborg en onsdag, eller rettere dagen efter Hun havde ønsket at sy min forhud sammen. Gisp, jamen, javel, - hvad andet man kan svare! Ved lidt koncentreret syning og flittige hænder mente Hun, at en time burde kunne klare dette korsstingsbroderi. Så var der bare at få bestilt en flybillet til dagen efter og få sendt en besked om, hvornår jeg landede. Det gjorde jeg så da Miss Amanda åbnede på Vesterbro og en taxa bragte mig næsten lige til døren. Det var så første gang vi stod ansigt til ansigt og Miss Amanda var helt klart indstillet på, at jeg skulle vise jeg var en torturslave. Hendes store smil overbeviste mig om, at de mentale var indstillet på, at denne slave skulle under en kyndig syerskes behandling. Og så var det bare at få tøjet af i en fart.
Jeg ved ikke hvor mange ægte torturslaver der findes out there, eller om verden er fuld af ægte Dominaer, ingen af delene er nok sandsynligt, men jeg har ikke som slave noget stopord og kommer aldrig med ønsker, krav eller alverdens forordninger. Det havde jeg også meddelt Miss Amanda og spildte heller ikke tiden med at spørge ind til noget hos mig. Sådan skal slaver også behandles, syns vi så åbenbart begge. En slave er til for at en Domina kan hygge sig og det bliver altid på Hendes betingelser. Er der nogen tvivl, så er det med stensikkerhed ikke en ægte slave en Domina har foran sig, men nok en flink og rar fyr der har hovedet fuld af drømme og så er det den betalte kvindes job at opfylde hvad der er muligt. Sådan var det ikke for mig hos Miss Amanda og det skulle jeg snart bevise.
Nøgen stod jeg foran Miss Amanda og jeg fik besked på at sætte mig på en bænk foran Hende, sprede mine ben og Hun satte sig på en stol foran mig. Nej, jeg blev ikke bundet for Miss Amanda ville se om jeg kunne holde hænderne i ro. Skal vi hurtigt gentage, at en slave adlyder, hvorfor der ingen grund er til at surre ham fast til en pæl. En metalkuffert kom frem og her havde Miss Amanda alverdens torturinstrumenter der ville have fået den Spanske Inkvisition til at ligne en søndagsskole. En stor nål blev fundet frem og blev trådet med en tynd superstærk fiskesnøre. Der blev så sprittet af til den store guldmedalje og så blev mit pikhovede for sidste gang kærtegnet med Miss Amandas gummibehandskede hånd. Pikhovedet ville snart se dagens lys for sidste gang.
Mange har læst hertil og spørger sikkert hvordan man kan klare at ens forhud bliver brutalt trukket frem og en stor nål stukket direkte gennem forhuden og en tråd trukket gennem hullet. Det kan man normalt heller ikke klare, men som slave er det vildt ophidsende at se, at Miss Amanda nyder det og virkelig er helt koncentreret om opgaven at få syet forhuden totalt sammen. Smerten bliver en belønning og med kontrol af vejtrækningen kan man faktisk (næsten) nyde at de gennemborende stik kommer oftere og oftere. Miss Amanda arbejdede sig roligt videre og efter en gad halv time var forhuden fuldstændig sammensyet. Jo, Hun ser hamrende godt ud og det er svært i sådan en situation ikke at tænke på at få en stiv pik, på den anden side, så er netop en stiv pik en hindring for at Hun kan sy videre. Og sy videre gjorde Miss Amanda. Der blev sat en perlekæde omkring den sammensyede forhud og den fik også adskillige sting for at den sad fast. Til sidst blev der syet et par juleklokker fast, som ringede fint, når jeg gik rundt på gulvet. Tiden var ved at gå og jeg skulle tilbage med flyet. Miss Amanda havde haft en fantastisk hyggestund og som sn slags belønnig/straf, alt efter hvordan man opfatter det, gik Miss Amanda igang med at kærtegne min pik mens jeg fik et tæt kram. Fidusen var, at Hun gerne så min pik blive stiv, så de skarpe tråde ville volde endnu mere smerte. her fik min koncentrationsevne den store udfordring og det lykkedes heldigvis kun pikken at blive halvstiv, noget der sikkert irriterede Miss Amanda og som jeg nok skal blive straffet for næste gang.
Og i tøjet kom jeg så. Min opgave var at komme til Miss Amanda og lade mig sy som Hun ville. Jeg tror jeg klarede opgaven, for jeg må nu kalde mig Amanda´s Torturslave. Fornemt, ikke!
Historien kunne så slutte her, men epilogen er, at jeg hastede til lufthavnen og skulle så igennem sikkerhedskontrollen. Jakke og bælte kom af, men alarmen ringede da jeg gik igennem. En korpulent og småsur herre kørte en mealdetektor rundt på min krop og den gav et par store udslag ved de fastsyede juleklokker i underbukserne. Jeg måtte så fortælle hvad det var og det passede ikke kontrollanten, at sende mig med flyet med metal i bukserne. Det blev så en tur til et lokale, hvor jeg fik besked på, at trække bukserne ned. Uden at fortrække en mine forklarede kontrolinspektøren, at jeg skulle fjerne disse juleklokker, hvilket affødte en spag bemærkning fra mig om, at jeg ingen saks havde. Mirakuløst kom han tilbage kort tid efter med en saks og jeg blev ladt alene tilbage i lokalet med bukserne nede om anklerne og mine to flittige hænder igang med at fjerne Miss Amandas fine udsmykning. Det tog tid, og det blev så det næste fly jeg kunne komme med. Opmærksomheden må alligevel samle sig om, at man i lufthavnens sikkerhedskontrol åbenbart er så uimponeret af en fastsyet juleklokke i forhud og nosser, at det næsten ligner en hverdagsagtig ting at give en passager en saks til at fjerne dekorationen.
Med den rutine Miss Amanda udviste i syarbejdet og den selvfølgelighed man kendte til fastsyede juleklokker i lufthavnen, begynder man at tro, at der nok er flere torturslaver i det nordjydske. Men, det er nok ikke tilfældet, mon!
Et par fotos i Gallery giver syn for sagn.
Nu kan vi så se om Miss Amanda bliver bombarderet med ønsker om juleklokker, helt til påske!
Amanda´s Torturslave
