I en byttehandel indgår to parter: Dronningen lånte slaven law af hans ejer Mistress Kikkicat, og Mistress Kikkicat lånte mig af Dronningen, min ejer. Dette er min beretning om dels tanker og overvejelser i forbindelse med det at være lånt ud, og så også en beretning om, hvad der rent faktisk skete undervejs.
Jeg læste første gang om det, der hurtigt udviklede sig til en aftale om at bytte slaver for en periode, på smporten d. 7. november. Dronningen skrev, at Hun udlånte sin ”flittige husslave snatchie, som er en fantastisk skureso.” Næste dag foreslog Mistress Kikkicat en byttehandel, og Dronningen svarede hurtigt tilbage, at den var Hun med på, og så skete der ellers ikke noget i en lang periode – eller i alt fald ikke noget jeg hørte om :-)
Det var en spændende og pirrende kommunikation mellem de to Domina´er. Ikke så meget fordi den foregik på porten, og dermed var offentlig, og alle kunne følge med i den – det tænkte jeg ikke over, det var kun mig, der læste den :-) - men mere fordi, at De snakkede om mig, ikke til mig, men om mig, og så med ordene ”ham” og ”den”. Jeg var måske nok en person, men stadigvæk et stykke ejendom man kunne skalte og valte med. Også Dronningen´s ord om, at ”vi taler nærmere om det praktiske, når vi mødes på fredag” var sød musik i mine ører. At De skulle sidde der og lægge planer for mig (og law også selvfølgelig), når De mødtes, et punkt på dagsordenen!
I lang tid skete der så ikke noget, og det passer jo alligevel ikke. For det første er der det med tiden, i relation til sm og specielt min ejer Dronningen føles dage som uger – jeg ser Hende aldrig :-) - og på samme vis glemmer jeg konstant, at det, at jeg ikke hører noget, ikke er det samme som at der ikke sker noget. Og pludselig en dag – ja faktisk kun 2 uger efter de indledende øvelser :-) - dukkede en mail op fra Mistress Kikkicat: ”prøv lige at skrive de torsdage du kan til mig.”
Desværre viste december sig at være en dårlig måned. To torsdage røg på jule- og nytårsaften plus at en røg på arbejde. Desuden ville jeg være meget ked af torsdag d. 3. – valgaftenen – hvor vi har en familietradition for, hvordan den skal afholdes. Til det sidste svarede Mistress Kikkicat, at det måtte min ejer tage stilling til. Dronningen svarede, at jeg d. 3. skulle stille hos Mistress Kikkicat, at jeg måtte droppe familietraditionerne.
Det var jeg selvfølgelig ked af – at måtte droppe familien – men samtidig også glad for – ellers var det kun blev til en dag som udlånt slave hos Mistress Kikkicat, lige lovlig lidt til at fornemme følelsen af det at være lånt ud. Og så var det også en måde at mærke Dronningen som min ejer på. Et er at skulle spørge om lov om mange ting og så få ”ja”, noget helt andet er at spørge om lov og så få ”nej”, der mærker jeg på en helt anden måde magten, ejerskabet, sætte sig igennem, og det er fedt :-)
Så kom beskeden om, at jeg skulle møde op hos Dronningen for at underskrive kontrakt om udlånet – det lød spændende! Få dage efter kom kontraordren, jeg skulle alligevel ikke møde op og skrive under. Lige så skuffende det var, lige så klart og logisk var det jo også: for så længe aftalen mellem Mistress Kikkicat og Dronningen holdt sig indenfor vores kontrakt, ja så havde jeg jo bare at gøre som der blev sagt. Selv havde jeg det også nogle gange svært med, hvad der var det rigtige, det korrekte i den situation, hvor jeg var lånt ud. F.eks. havde jeg det lidt svært med den formelle tiltaleform, som jeg endte op med at bruge, når jeg skrev til Mistress Kikkicat. Fra dagligdagen i Domicilet kender jeg Mistress Kikkicat ganske godt, og derfor har vi fundet vores tiltaleform. På samme måde som med tiltaleformen var jeg også i tvivl om, hvor meget, om overhovedet, jeg måtte kontakte Dronningen, mens jeg var lånt ud. Ville det være at bryde aftalen?
Så nærmede dagen sig, og pludselig stod jeg udenfor døren til Domicilet og ringede på. Skønt jeg havde brevstemt for at kunne være der så tidligt som muligt var klokken alligevel næsten 6. Jeg var nervøs og spændt, ikke for mødet med Mistress KIkkicat, men fordi Dronningen havde fortalt mig, at Hun hen over efteråret ikke syntes, at jeg havde haft mit sædvanlige niveau. Annoncen på ”slavemarkedet” og muligheden for at låne mig var ment som en slags wake up call.
Selvfølgelig skulle jeg, som der også stod i kontrakten mellem de to Domina´er, repræsentere Dronningen på bedste vis, men samtidig skulle jeg også overfor Dronningen og mig selv bevise, at jeg var ”god nok”.
Men jeg ringede altså på døren og blev straks lukket ind af Mistress Kikkicat, der mødt mig med et strålende ”goddag snatchie!”. Selvom jeg som sagt kender Mistress Kikkicat ganske godt blev jeg alligevel overrasket over den varme, der strålede mig i møde, da Hun åbnede døren. En varme, en tryghed, en tagen imod og tagen hånd om, der fik min nervøsitet til at forsvinde som dug for solen og i stedet forvandlede den til en meget mere konstruktion opmærksomhed på Mistress ønsker, og hvad der i øvrigt var af opgaver at gøre i kælderen.
”Ned og kys mine sko!” lød det fra Mistress Kikkicat, men da var jeg allerede halvt nede. Først den ene, så den anden, Mistress gav klar og tydelig besked om, hvornår der skulle skiftes. ”Godt snatchie, gå ind i bizarrummet og tag dit tøj af og kom så ud privaten bagefter.” Jeg nikkede og et par minutter efter lå jeg på knæ foran Mistress Kikkicat. Til stede var også en anden af Mistress private slaver. Jeg havde endnu ikke fået mit nye halsbånd, så Mistress Kikkicat fandt et frem og gav mig det på.
”Og hvad så snatchie, hvad har Dronningen så givet dig for en opgave til i dag?” Ifølge kontrakten skulle jeg hver gang have en opgave med, men af forskellige grunde var den ikke nået frem. ”Godt så” lød det tænksomt fra Mistress, ” men ved du hvad? Så skal du tage dit tøj på igen, du skal ud og købe ind til aftensmad!” Jeg begyndte at rejse mig, men inden jeg nåede så langt fik Mistress givet mig en hjemmeopgave til næste gang – et elektrisk hundehalsbånd (der bruges til at sætte om pikken) gik alt for hurtigt flad, hvad var der i vejen med det? Så var det ind i bizarrummet og tage tøj på, og så ellers ud at købe ind.
Tilbage fra indkøbene lukkede Mistress mig ind igen. Hun var i færd med at lege med den anden slave, så jeg gik ud i køkkenet og begyndte at tilberede maden og dække bord – til 3 :-) Undervejs kom Mistress Kikkicat flere gange ud i køkkenet og kommenterede projektet med ord som ”hvor ser det lækkert ud” og ”nej hvor dufter det godt” Mistress er meget opmærksom og god til at rose. Det blevet taget godt imod af mig på netop denne dag, hvor jeg havde behov for at yde ekstra godt.
Da Mistress Kikkicat og slaven havde leget færdig, tog slaven et bad, hvorefter vi satte os til bords. Maden blev rost, snakken gik om løst og fast, og det hele var meget hyggeligt. Så skete det, som jeg synes er så svært. Jeg fik øje på Mistress glas, og det var næsten tomt - eller var det næsten næsten tomt :-). Jeg vaklede – skulle jeg spørge, om Mistress ville have mere vand, eller skulle jeg vente lidt? Det kan også nemt komme til at virke så påtrængende – vil Mistress have mere vand, mere salat, mere brød, må jeg tage Mistress tallerken osv osv. Den der balance kan være svær, synes jeg. I dette tilfælde valgte jeg det første, ikke at spørge – to sekunder efter rakte Mistress hånden ud efter glasset, vendte sig om mod mig og sagde: ”Må jeg bede om lidt mere vand!”
Nå, selv om jeg tilsyneladende valgte forkert, kan det jo godt have været rigtigt alligevel, det ved kun Mistress Kikkicat. Men det eksemplet også viser er for mig, hvordan jeg virkelig prøvede at være opmærksom på Mistress ønsker og på forkant med udviklingen. Både for at repræsentere Dronningen godt, så Hun kunne være stolt af mig, og så overfor Dronningen at vise, at jeg var ”god nok”. På den måde virkede Hendes hensigt om at bruge udlånet af mig som wake up call helt efter hensigten.
Mistress Kikkicat rakte ud efter en cigaret, den anden slave tændte den, og jeg fik besked om at gå ned på knæ. ”Op med munden og ud med tungen!” 3-4 gange askede Mistress, mens jeg sad der med munden åben og tungen ude, så først fik jeg lov at sluge asken. Der er mange måder at være askebæger på og mange stillinger, og hver har deres gode ting i sig, men jeg synes klart, at det at skulle sidde med åben mund og tungen ude i lang tid og bare vente på at blive brugt har noget meget ydmygende over sig. Og det er vi jo nogen, der godt kan lide :-) . Efter at have slugt asken fik jeg besked på igen at række tungen ud, hvorpå Mistress slukkede cigaretten på den. Jeg høre englene synge, og mærkede den slukkede cigaret på tungen længe efter – mærkeligt at man kan synes, at sådan noget er dejligt, men det er det :-)
Mistress Kikkicat sagde farvel til sin anden slave og bad mig følge efter sig ind i det store rum. Her fik jeg stukket noget, der kunne minde om en rist lavet af tynde, skarpe lameller, i hånden med besked om at lægge den foran korset og sætte mig på den. Det gjorde jeg selvfølgelig, om end meget forsigtigt. Det gjorde nas i ballerne, de skarpe lameller skar sig ind i kødet. ”Du må gerne læne dig op af korset!” Jeg skubbede mig lidt tilbage og lænede mig op af korset, det hjalp. Jeg fik en hætte over hovedet, så det blev mørkt, så kun på lyden kunne jeg høre, at Mistress Kikkicat forsvandt ud af rummet. Da Hun vendte tilbage, begyndte Hun at ”ekvipere” mig. Først fik jeg lædermanchetter om håndleddene og armene blev trukket op og fæstnet til korset. Så fik jeg manchetter om anklerne, og en benspreder blev fastgjort. Der er noget ved bensprederen, jeg godt kan lide. Et er den sårbare stilling man kommer i med de spredte ben, men det er også den fornemmelse der er med at man kan samle/sprede benene til et vist punkt, så siger den hårde jernstang bare stop. Ved andre former for fastgørelse kan man tit presse eller strække den lidt, med bensprederen og jernstangen er det så definitivt – hertil og ikke længere!
Så talte Mistress Kikkicat til mig: ”Nu skal jeg lige prøve noget på dig snatchie, for i eftermiddags virkede de her elapparater ikke, vi skal lige se om de gør det nu, eller om der er et eller andet galt.” Jeg må sige, at jeg bagefter havde Mistress Kikkicat mistænkt for at bruge det som en dårlig undskyldning, for de virkede alle sammen, en 3 eller 4 stykker incl. de elektriske handsker. En af dem husker jeg som en slags plug eller sound, der blev stukket op i urinrøret, men ellers var det svært at kende forskel på dem. Det var mørkt på grund af hætten, der var mange at holde rede på, og så begyndte det efterhånden også at gøre rigtig ondt i mine balder – tiden gjorde sin virkning.
Jeg elsker den magtdemonstration, der kan ligge i en stilling, som den jeg var i. Som sådan var stillingen hverken hård, bevares det kunne mærkes, men så heller ikke mere, eller anstrengende – jeg sad og armene var bare løftet op over hovedet – men som tiden gik begyndte det hele stille og roligt at blive værre. Jeg prøvede at blive siddende stille – synes, at jeg har erfaring for at det bliver værre, når man først begynder at sidde uroligt flytte rundt på sig selv – men til sidst måtte jeg give mig og flytte vægten over på højre balde. Så venstre og så tilbage igen. Så løftede jeg mig op i armene, det føltes usigeligt godt, men så blev jeg træt i armene og måtte sænke mig. Det var okay i et par sekunder, så var det absolut ikke okay mere. Nu tror jeg ikke, at det var det der var meningen fra Mistress side, men det er her magtdemonstartionen kommer ind. For når først slaven er anbragt, kommer smerten lige så stille snigende, og den eneste, der kan løsne slaven og befri ham for smerten, er Domina´ern, og Hun gør det først, når slaven tigger og beder om det – og måske gør Hun det alligevel ikke :-). Hvem bestemmer, hvem har magten – det er meget tydeligt i den situation.
Som sagt tror jeg ikke at det var formålet her, men til gengæld havde Mistress Kikkicat andre små virkemidler. F.eks. blev der af og til skruet meget pludseligt op for strømmen med det resultat, at jeg hoppede helt ukontrollabelt på de skarpe lameller – altid ledsaget af en fornøjet grinen fra Mistress side :-)
Da Mistress havde styr på alle de elektriske apparater, satte Hun sig med skrævende ben mellem mine, således at Hendes ben gik hen over mine og på den måde holdt dem nede. Sådan fornemmede jeg i alt fald, at Mistress sad. Mistress greb fat i min pik og begyndte stille og roligt at spille den. Der gik et godt stykke tid, før jeg sprøjtede, men om det var min ”skyld” eller Mistress, det er ikke til at vide med en så dygtig og erfaren Domina som Mistress Kikkicat. Mens jeg blev mere og mere liderlig, kastede jeg mig rundt på de skarpe lameller, jeg sansede, at det gjorde ondt, og hev mig op i armene, men lige meget hjalp det – sekunder eller halve minutter efter skar lamellerne sig atter ind i mine balder. Mistress kørte mig op og ned, og jeg hev og sled i alt, hvad der kunne hives og slides i. Det må have larmet frygteligt, men jeg sansede det ikke gennem alle tågerne, kun Mistress stemme nåede igennem.
Stille og roligt fortsatte Mistress Kikkicat med at spille min slavepik – ingen hastværk der – og til sidst gik det som det måtte gå. Det skønne punkt ”point of no return” dukkede op, og jeg sprøjtede for første gang i flere uger. Lænet op af korset hang jeg i lænkerne, mens jeg langsomt fik styr på vejrtrækningen igen. Så løsnede Mistress Kikkicat mig, befriede mig for manchetter og bespreder og tog den butt plug ud, jeg havde haft i lige fra begyndelsen. Jeg lagde mig på knæ, kravlede hen til Mistress og kyssede Hendes fødder og takkede for en vidunderlig oplevelse.
Så var det tilbage til, ikke fremtiden, men virkeligheden – der skulle ryddes op. Mistress hjalp til et godt stykke af vejen, så blev Hun nødt til at gå. Jeg blev sat ind i koden til alarmen, og efter et kys på kinden blev jeg overladt til mig selv. På en måde var det meget fint at gå der helt for mig selv og ordne den sidste rengøring, det gav ligesom mulighed for at komme ned på jorden igen ovenpå den fantastiske oplevelse.
Da det sidste var ordnet, satte jeg alarmen til, gik ud og lukkede døren efter mig.
Så kom det! Havde jeg fået slukket al lyset? Havde jeg husket at lukke det vindue, jeg glemte sidste gang, så der var kommet tøsne ind? Havde jeg taget al vasketøjet? Og hvad med legetøjet, var det kommet på plads? Angst er nok et noget voldsomt ord, men pludselig blev jeg bange for eller usikker på om jeg havde glemt noget, og alligevel trods alle anstrengelserne ikke gjort det godt nok, at det hele havde været forgæves. Jeg gennemgik alle punkterne og kiggede på døren, men der var ikke noget at gøre, jeg havde endnu ikke fået min nøgle tilbage. Jeg tog en dyb indånding, talte til 3 – og så gik jeg!
Et par dage senere skrev Dronningen til mig, at Hun var glad for, at jeg havde gjort Hende ære – jeg havde ikke glemt noget :-)
For at det ikke skal blive for langt vil beretningen om min anden dag som udlånt til Mistress Kikkicat komme i morgen.
Hilsen Dronningen´s snatchie.
